nyheder

Forskningen skal sikre dansk førerposition i grøn omstilling

Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling uden forskning, siger de radikales forskningsordfører, Stinus Lindgreen.

Af - 5. april 2021

Stinus Lindgreen, forskningsordfører, Radikale Venstre. Foto: Presse

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Forskning er helt afgørende for at sikre Danmark en førerposition, når det kommer til den grønne omstilling.

Sådan lyder det fra de radikales forskningsordfører, Stinus Lindgreen, som dog ikke ønsker, at “grøn forskning” sker på bekostning af andre forskningsområder. Han er en del af serien med de politiske partiers forskningsordførere; ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Det står helt klart for os, at forskning ikke prioriteres højt nok – hverken i den generelle politiske debat eller af regeringen. Universiteterne er stadig mærkede efter årene med to procents besparelser, og derfor er der stadig brug for et reelt løft af forskningen. Målsætningen om, at Danmark skal bruge én procent af BNP til offentligt finansieret forskning bør i vores øjne ses som et minimum – vi mener, vi skal op på halvanden procent af BNP.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Forskning er allerede en drivende motor i Danmark, og en motor vi i høj grad skal leve af i fremtiden. Det kræver også, at vi holder motoren ved lige med idéer, midler og dygtig arbejdskraft. Forskning er jo ikke et luksusgode for et rigt samfund, men helt essentielt for at kunne løse nogle af de udfordringer, vi står over for.

– Vi er også nødt til i langt højere grad at have fokus på talentudviklingen. Forskning og uddannelse er klart den bedste investering, vi kan gøre, for viden er Danmarks vigtigste grundstof.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Det er naturligvis vigtigt, at der bliver forsket i grønne løsninger, men det må ikke ske på bekostning af andre forskningsområder. Vi har eksempelvis en styrkeposition indenfor life science, som vi ikke skal sætte over styr, hvorfor vi også gerne vil sikre den uafhængige kliniske forskning.

– Det er helt afgørende for os at give bedre vilkår til den frie forskning. Derfor kæmper vi også hvert år for at sikre flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Så lidt som muligt. Det er et kæmpe problem, hvis forskningen kun drives af politikerne, og man må ikke som forsker føle sig presset til at følge bestemte spørgsmål.

– Vi kan fra Christiansborg naturligvis sætte en retning på de strategiske midler og prioritere eksempelvis grøn omstilling, men det er vigtigt, at man ikke detailstyrer, men blot anviser en retning uden at komme med svarene. Det er også vigtigt at forstå, at grundforskningen og den frie forskning er helt afgørende – også for at finde svar på presserende spørgsmål.

– Ingen ved, hvad den næste pludselige krise er, eller hvor de næste dybe svar ligger, og hvis man forsøger at styre det politisk, er der en stor risiko for, at man rammer forbi.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning. Anser du det som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– Det er et kæmpe problem. Coronakrisen må ikke betyde mindre eller dårligere forskning. Tværtimod bør krisen have vist alle, at forskning er løsningen. Derfor har vi gennem det seneste år foreslået massive investeringer, blandt andet at FoU-fradraget skulle forhøjes midlertidigt, så det i 2021 udgør 250 procent, og vi vil også kæmpe for som minimum at holde niveauet fra sidste år, så vi ikke skal spare.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– De private fonde fylder rigtig meget, og deres rolle vil kun vokse. Det skal vi være glade for, da de er med til at finansiere vores fantastiske danske forskningsmiljøer.

– Men der er da en udfordring i, at de naturligvis selv kan vælge, hvilken type forskning de vil finansiere. Løsningen er ikke at begrænse dem, men derimod at øge den offentlige finansiering. Det er vores ansvar som politikere, hvis vi ønsker en stærk offentlig forskningsverden.

– Jeg er ikke bange for private fonde, men hvis jeg skal pege på én ting, så er det deres vilje til at betale den nødvendige overhead – og så kan man håbe, at flere af dem indser, hvor stor gavn de også har af fri forskning.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Vi var med til at sikre penge til Inge Lehmann-programmet, der netop skal imødegå en del af den udfordring, men løsningen ligger ikke kun der. Der er brug for en mere generel diskussion.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– Forskningen er helt afgørende for at sikre Danmark en førerposition, når det kommer til den grønne omstilling. Vi kan have mange idéer og visioner, men det er forskningen, som giver os ben at gå på. Vi kommer ikke i mål uden forskning. Så simpelt er det.

Læs svarene fra partierne
Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.

Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet

Ulla Tørnæs, Venstre

Få et tilbud på Sustain Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind