Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

K: Danmark kan blive global leder inden for grøn digitalisering

Katarina Ammitzbøll er bl.a. energi- og forskningsordfører for Det Konservative Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Grøn omstilling kræver samarbejde på tværs af brancher og sektorer, hvis den for alvor skal rykke. Det er holdningen hos blandt andre Dansk Industri, og det bakker de Konservative op om, fortæller den nyudnævnte energiordfører Katarina Ammitzbøll, som er dagens udvalgte politiker i vores serie med partiernes forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.

Hun mener, at Danmark har en unik mulighed for at etablere sig som en global leder inden for udvikling af et digitaliseret energisystem.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Vi har høje ambitioner og så gerne over tid, at vi anvender 1,25 procent af BNP på forskning. Netop covid-19 har vist, hvor vigtigt forskning er og ikke mindst grundforskning. Hvis, det ikke have været for grundforskning i immonologi og virus, havde det ikke været muligt at fremstille vacciner på bare et år.

– Vi ser gerne, at det bliver nemmere for det private erhvervsliv at bidrage til forskning, og at der skabes en langt stærkere kobling mellem forskning og erhverv for at styrke innovation og investering i innovative start-ups. Der foregår meget forskning på hospitaler, som kan være til gavn for erhvervslivet og være med til at styrke vores sundhedsområde. Der er lidt for meget silotænkning og tradition over det offentliges tilgang til udbud.

– Vi ønsker, at modregning af EU-midler fra det offentlige forskningsbudget stopper. Dansk Erhverv har i samarbejde med Københavns Universitet gennemgået deres hjemtag. Det viser sig, at mellem 60-80 procent af midlerne går til lønninger. Og det betyder, at 30 til 40 procent af EU-midlerne går direkte i statskassen. Man kan således med en vis ret sige, at EU-midler er import af penge, og samtidig modregner staten midlerne fra forskningsbudget. Det er mildest talt underligt, at der er er skabt en incitamentsstruktur, der modarbejder øget hjemtag.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– I forbindelse med forskningsreserven havde Det Konservative Folkeparti to hovedhensyn i forbindelse med fastsættelse af de fire grønne missioner og udmøntningen af midler til dem:

  1. At indsatserne understøtter Danmarks mulighed for at reducere med 70 procent i 2030.
  2. At der prioriteres inden for områder, der udvikler vækst og arbejdspladser i Danmark.

– Ud fra de to præmisser er de tre første missioner værd at investere i. Der er tale om teknologier med stort reduktionspotentiale, som kan understøtte og fastholde vækst og arbejdspladser. Den fjerde forventes dog at have et lavt reduktionspotentiale, og man bør derfor overveje at erstatte den med andre prioriteter.

– Yderligere oplagte prioriteter til grøn forskning for os inkluderer:

  • Øget sektorkobling: Danmark har via sin styrkeposition inden for integration af vedvarende energi og digitalisering en unik mulighed for at etablere sig som en global leder inden for udvikling af et digitaliseret energisystem.
  • Energieffektivitet: Forskning i energikonvertering og lagring er forudsætningen for, at vi i fremtiden kan have energi hele døgnet, fremstillet fra sol og vind.
  • Vand som bæredygtig ressource: Danmark har en stærk vandteknologisk klynge af virksomheder med et stort eksportpotentiale.
  • Behov for et ocean- og arktisgående havforskningsskib og arktisk forskning.
  • Midler til forskning i Sky-clean-initiativer
  • Midler til målrettet forskning i klimaneutral skibsfart

– Foruden de mange grønne tiltag ønsker vi at fastholde fokus på life science, som ikke må blive glemt. Vi ønsker mere forskning på børneområdet og i årsagerne til den store stigning i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge. Herunder ønsker vi også at indføre en ph.d. i pædagogik.

– Vi ønsker at prioritere IT og digitalisering og bruge flere midler på at forske i de mest udbredte sygdomme, herunder kroniske lidelser. Og så ønsker vi ikke mindst at bruge flere penge på forskning i pandemier.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Vi skal ikke blande os i forskningen, men vi kan være med til at sætte rammer og prioriteringer for forskningens rolle i at løse samfundsmæssige opgaver og effektivt bidrager her til.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning. Anser du det som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?  

– Ja, det er et problem, men vi har faktisk fastholdt forskningsbevillingerne og øget forskningsreserven.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Man kan ikke sige, at de har for meget magt, men det er klart, at de har en vis indflydelse. Det ville også være mærkeligt andet. Vi skal holde øje med, at forskning ikke skævvrides i retning af fondene.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– En meget stor rolle.

Læs svarene fra partierne
Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.

Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet

Ulla Tørnæs, Venstre

Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre

Forsiden lige nu:


Podcast: EU’s nye bæredygtighedsdirektiv med Carina Ohm fra EY

Bliv klogere på hvad den nye EU lovgivning om bæredygtighed kommer til at betyde for din virksomhed nu og i fremtiden i Steffen Max Høghs podcast. EU direktivet bliver ‘Licence to Operate,’ siger dagens gæst, Carina Ohm, leder gennem ni år af EY-Danmarks Sustainability Team.


Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.