Når nogen nævner ordet ”abonnementsordninger”, tænker man straks på fortidens ”abonnementsfælder”, for eksempel bogklubber, hvor man pludselig fik en bog hver måned, som ikke kunne opsiges og aldrig blev læst.
I dag har begrebet en anden betydning, og med nutidens ‘subscribe as a service’ kan man abonnere på alt, hvad hjertet begærer – mad, cykler og møbler. Men er abonnementsordninger bæredygtige?
Ikke nødvendigvis, siger Steffen Max Høgh og giver eksempler på ordninger, der kan reducere madspild, men også på abonnementsmodeller, der måske blot fører til merproduktion i stedet for at cirkulere det, der allerede findes.
I SustainBusiness har der været overvejelser om, hvorvidt virksomheden skal omdannes til en abonnementsforretning. Og det kan dagens gæst hjælpe med at afdække. Han hedder Jonas Juul Jeppesen og kommer fra virksomheden Subscrybe, der arbejder med abonnementsmodeller. “Hvad er det, du vil tilbyde kunderne?” spørger Jonas. Og Steffen Max Høgh, Direktør i SustainBusiness svarer:
–Vores kunder har behov for at få basisviden om ESG og bæredygtighed, og i vores koncept får de et komplet klimaregnskab og en ESG-rapport. Min idé er så, at man for 5.000 kroner om måneden får både klimaregnskab, ESG-rapport, samtidig med, at de hvert kvartal har et møde med os, hvor vi giver dem sparring i forhold til, hvordan de kan bruge både klimaregnskabet og ESG-rapporten kommercielt, så de får mérværdi ud af det.
Til det svarer Jonas, at Steffen skal læse den bog, som Subscrybe har udgivet og som hedder ”The Subscription Movement”. Her har de listet 27 spørgsmål, man skal svare på, for at finde ud af, om ens abonnementsidé holder vand.
- Spørgsmål 1: ”Kan det, du har af produkter og/eller services, gå i abonnement? Og hvis svaret er ja, så går vi videre.
- Spørgsmål 2: Hvad er dit værditilbud, og hvilken fortløbende værdi får abonnenten?
”Det skal nemlig være fuldstændig tydeligt”, siger Jonas og tilføjer, at kunsten er at få lavet et stærkt værditilbud, som er abonnementsrettet, så kunderne forstår, at der er en værdi, som udvikler sig over tid, og som overstiger den pris, de giver for abonnementet.
Ud over den konkrete brainstorm om SustainBusiness taler vi også om abonnementsordninger generelt med nogle gode eksempler fra f.eks. cykelabonnementstjenesten Swapfiets, møbelfirmaet NORNORM og forskellige måltidskasser.
Lyt med og bliv klogere på abonnementsordninger her.
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















