At kun 22 procent af alle forskningsbevillinger går til kvindelige forskere herhjemme, er alt for lidt.
Sådan lyder det fra Uffe Elbæk, der sidder i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg for partiet Frie Grønne. Han har flere konkrete forslag til at fremme ligestillingen i forskningsverdenen:
– Det gælder for eksempel anonymiserede ansøgningsprocesser i forskningen. Det synes vi, man bør gøre. Og så er det godt, at vi har programmer, der understøtter unge kvindelige forskere. Alt, der kan understøtte ligestilling, også på det her område, er vigtigt for os, siger han.
Læs også: Forskningsordfører: Folk som Besenbacher har fået for meget magt
Uffe Elbæk er dagens udvalgte i Science Reports serie ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.
Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?
– Jeg mener, at der er for få midler til grundforskning. Universiteterne er blevet for afhængige af sponsoreret forskning. Det er et kæmpe problem, og det har allerede udløst konkrete sager. Det svækker kraftigt troværdigheden i den forskning, der finder sted. Derfor er vi i Frie Grønne meget optagede af at beskytte og styrke den frie grundforskning.
Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?
– Forskningen skal rettes hen imod de store udfordringer, vi står overfor. Der er brug for en styrket grundforskning på alle området, men grundlæggende må vi anerkende, at der er meget store problemstillinger, der kalder på svar, herunder ikke mindst den grønne omstilling.
Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?
– På den ene side er jeg stor fortaler for fri grundforskning. Det har en kæmpe værdi, at man kan gå i gang med at forske i et område og lade resultaterne føre forskningen i den rigtige retning. Derfor har Frie Grønne enorm respekt for den frie grundforskning.
Læs også: Radikale vil give forskningen stort økonomisk løft
– Men det ændrer ikke på, at der er nogle bundne opgaver, vi skal finde svar på, og det er ikke mindst den grønne dagsorden. Derfor er jeg også meget glad for, at vi i forbindelse med forskningsforhandlingerne har styrket den grønne forskning. Det er bare vigtigt, at det sker som en tilføjelse til den frie grundforskning og ikke på bekostning af den.
I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?
– Det synes jeg absolut, vi bør holde os langt væk fra. Det kan godt være, vi som politikere diskuterer forskning på de tematiske områder, vi synes er vigtige. Men der skal være total armslængde mellem det politiske niveau og det, forskerne beskæftiger sig med.
Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning, da den får tilført én procent af BNP. Anser du det fald som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?
– Det må ikke få negativ konsekvens for forskningen, at der er sket et fald i BNP. Vi vil meget gerne prioritere de frie forskningsmidler endnu mere, end de er i dag og fjerne den her sammenkobling med BNP.
Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?
– Ja, det har de. Som udgangspunkt er det fint, at private fonde støtter op om forskningsprojekter i Danmark. Men det ikke ske på bekostning af den frie forskning.
– Derfor skal vi være sikre på, der er tilstrækkelige midler sat af til grundforskning. Og så skal man også have et meget klart etisk kodeks i forskningsmiljøet, når det handler om privatsponsorerede midler til forskningsprojekter.
Læs også: Socialdemokratiet fremhæver to områder, dansk forskning især bør fokusere på
– Jeg og Frie Grønne vil altid stå for total gennemsigtighed i, hvor pengene kommer fra, så man som offentlighed kan se, hvem der kan have en bestemt interesse i bestemte resultater. Hvis donorerne har indflydelse på forskningens resultater, svækkes forskningens troværdighed kraftigt.
Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?
– Hele ligestillingsdagsordenen er noget, der i den grad ligger Frie Grønne på sinde, og det gælder for eksempel anonymiserede ansøgningsprocesser i forskningen. Det synes vi, man bør gøre. Og så er det godt, at vi har programmer, der understøtter unge kvindelige forskere. Alt, der kan understøtte ligestilling, også på det her område, er vigtigt for os.
Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?
– Det er helt afgørende. Her skal alle gode kræfter bruges, og vi skal fra politisk side understøtte alt, der kan gøres i forhold til, at vi løser den her bundne opgave og får vores CO2-aftryk ned. Og det gælder inden for alle samfundsområder fra byggeri til transport, landbrug og andre former for produktion.
Læs også: Enhedslisten vil begrænse fondes magt i forskningen
– Lige nu har vi brug for alle de gode svar, vi kan få, og det er noget af det, forskningen kan bidrage med.
Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:
Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet
Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















