Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Trænørd og iværksætter vinder kunder med bæredygtighed

Da Sofia Mora Kristensen startede som sustainability manager i Superwood var bæredygtighed vigtigere for ledelsen end for kunderne. Meget har ændret sig på få år, og nu fortæller hun, hvordan hun er lykkedes med at forene bæredygtighed med forretning.

I Sofie Mora Kristensens stilling er det vigtigt altid at være super kildekritisk og at have sin dokumentation i orden, fortæller hun. Foto: PR

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The 0-Mission

Sofies Mora Kristensens karriere inden for bæredygtighed startede ikke i traditionel forstand. Hun fandt sin vej ind i bæredygtighed gennem grønt iværksætteri indenfor it-branchen. Her var hun med til at udvikle et værktøj til automatisering af CSR-rapportering, som det hed dengang.

Som sidegesjæft etablerede hun sammen med familie og venner en virksomhed, der skulle etablere ny skov og sælge CO2-certifikater fra projektet. Virksomheden lukkede, men Sofie brugte sin viden om bæredygtig skovdrift til at søge ind i virksomheden Superwood, som sustainability manager.

– De søgte en trænørd i stillingsopslaget – det var som skabt til mig, fortæller Sofie.

I Superwood har hun de sidste tre år haft ansvar for at drive virksomheden i en mere bæredygtig retning. Et af de resultater hun er særligt stolt er, at frasorteret træ, der tidligere var en uudnyttet ressource, i dag bliver solgt og skaber værdi for et nyt segment af klima- og prisbevidste kunder. I Superwood kalder de det ‘Verdens Næstbedste Bræt’, men den tekniske term er New Waste, fordi der ikke er tale om decideret genbrug, men upcycling af ‘produktionsaffald’. Bæredygtighed for Superwood er dermed ikke bare en omkostning, men en mulighed for at skabe ny forretning.

Hvordan startede arbejdet med bæredygtighed hos Superwood?

Superwood blev etableret som et miljøvenligt alternativ til trykimprægneret træ, og hvis jeg skal være ærlig, var bæredygtighed i starten måske vigtigere for ledelsen end for kunderne. Allerede i 2017 igangsatte Superwood et samarbejde med en konsulent, der skulle identificere, hvordan vi kunne gøre vores processer og produkter endnu mere bæredygtige, med udgangspunkt i cirkulær økonomi. Flere af de initiativer er med til at gøre os til en langt mere bæredygtig forretning i dag.

Et eksempel er, at vi installerede en slags støvsuger på alle vores høvle og save i vores produktionshal. Den suger spåner fra afhøvling og profilering op og sikrer, at al biomassen bliver genanvendt i det biobrændselsanlæg, der generer energi til produktionen.

I de senere år har bæredygtighed og klima også fyldt mere hos kunderne. Helt lavpraktisk kan man se det på vores salgsmateriale såsom brochurer – for 3 år siden fyldte bæredygtighed 2 linjer– i dag fylder det 2 sider.

Samtidig er der en øget efterspørgsel på mere bæredygtige produkter. Vi oplever øget interesse for vores frasorterede træ, Verdens Næstbedste Bræt. I dag er mange kunder villige til at acceptere små ’fejl’ i træet, enten fordi de ønsker at undgå affald og spild, fordi de ønsker et lidt billigere produkt, eller fordi en bygherre ønsker en mere bæredygtig profil, fx i forbindelse med DGNB eller BREEAM Certificering. Det er virkelig fedt, fordi det på en og samme tid betyder, at vi både kan undgå affald og henvende os til en ny mere prisbevidst kundegruppe.

Hvad fylder i din hverdag lige nu?

Vi har meget fokus på at få styr på hele vores værdikæde, og vigtigst af alt dem, der leverer træ til os. Vi er i den forbindelse godt hjulpet af certificeringsordninger som PEFC og Cradle to Cradle. Men fra i år begynder vi også at systematisere arbejdet med vores leverandører, så vi kan lave risikovurderinger baseret på, hvor de er placeret henne rent geografisk og holde øje med, om træet f.eks. kommer fra områder, hvor vi skal være særligt opmærksomme på sårbar natur og biodiversitet.

Det er bl.a. derfor, at vi primært anvender skandinaviske leverandører. Det gør det lettere for os at sikre, at vores leverandører lever op til lovgivningen, både ift. miljø og sociale hensyn. I forhold til træet, har vi fundet ud af, at gran fra det norske granbælte har et homogent udtryk og høj kvalitet. Samtidig er det en ”lokal ressource” med tanke på at transportere alternativet.

Hvordan får du organisationen med?

Det er klart, at vi skal have tænkt bæredygtighed ind i hele organisationens processer, hvilket er et fokus her i 2024, og rent lavpraktisk kommunikerer vi tiltag omkring bæredygtighed, fx vores arbejde med Verdensmålene, i vores månedlige nyhedsbrev. Det giver også noget pondus, at jeg er ansat direkte under direktøren og er en del af ledergruppen. 

Og så er jeg fan af de nye rapporteringskrav, fordi lige om lidt bliver det et vilkår, at vi skal rapportere på alle de gode ting, vi gør. Det gør det til tider lettere at trumfe ting igennem.

Hvad skal der til for at få succes i en stilling som din?

Man kan komme ind i det her med mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Men man skal være meget læringsparat, for der kommer hele tiden nye udfordringer. Fra årsskiftet har jeg f.eks. også fået ansvar for bæredygtighed hos Welcon, der med 1000 medarbejdere er en væsentlig underleverandør til havvindmølleindustrien. Det skyldes, at Welcon og Superwood deler ejer.   

I min stilling er det også vigtigt altid at være super kildekritisk og at have sin dokumentation 100% i orden. Det er ikke længere nok at sige, at noget bare er sund fornuft, som det heldigvis også er stadfæstet i den nye marketingslovgivning.

Hvor finder du inspiration?

Jeg har meget stor glæde af mit netværk. Jeg har fra starten af min karriere været med i Sustainable Change Makers, der er en netværksgruppe for unge klimatosser som mig selv. De holder nogle gode faglige events og virksomhedsbesøg, men det er mest af alt en virkelig god platform til spørgsmål – og dem er der mange af, specielt når man er helt ny på arbejdsmarkedet. I Sustainable Change Makers sidder der folk i alle mulige brancher, som selv er super ambitiøse – og hvis de ikke selv kender svaret på dit spørgsmål, så er de gode til at pege en videre.

Vi er også medlem af DI, og de laver en masse gode webinarer. Særligt i forhold til CSRD får jeg god inspiration til, hvordan vi kommer videre og får knækket den nød også.

Forsiden lige nu:

Ny miljøstandard skal gøre grøn dokumentation lettere for virksomheder

MILJØLEDELSE. Verdens mest anvendte standard for miljøledelse er kommet i en ny udgave. Ifølge Dansk Standard, som udvikler, udgiver og formidler standarder i Danmark, skal den gøre det lettere for virksomheder at arbejde systematisk med miljø og dokumentere indsatsen over for kunder, investorer og myndigheder.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading