Hun skubber til både byggeri og kønsroller 

Mens resten af byggebranchen var optaget af bygningernes energiforbrug, var Christine Collin blevet opmærksom på noget andet: Livscyklusser. Hvorfor var der ikke flere, der talte om det, regnede på det? 

Christine Collin er specialist i LCA, Life Cycle Assessment. Livscyklusvurderinger på dansk. Og så er hun afdelingschef for Sustainable Buildings i en af Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco.

For det var netop det manglende fokus på livscyklusser, der fangede Christine Collin. Da hun på et udvekslingsophold blev præsenteret for materialernes indlejrede CO2-udledning, stod det klart for hende, at det blev man da nødt til at regne på. 

– Det gik op for mig, hvor meget CO2-udledningen fra eksempelvis beton fylder. Selv i et 50-årigt perspektiv, hvor man også tager energiforbruget med. Det blev en selvfølge for mig, at vi skulle regne på det. Andet gav ikke mening. 

For mening skal det give for Christine Collin. Hendes store motivation er at skabe forandring. 

Jeg håber, at vi virkelig vil begynde at tale alvorligt om, hvad det er for et CO2-budget, vi har tilbage,

Christine Collin

I dag står hun i spidsen for 50 medarbejdere, der alle “virkelig brænder” for bæredygtighedsarbejdet. For blot to år siden var det tal 10.  

Kvindelig leder i en mandeverden

Christine Collins ambitioner for en grønnere byggebranche har ledt hende mod lederrollen. For hende handler det ikke om at komme til tops, men om at gå i dialog med toppen. 

– Jeg ville ikke være leder for karrierens skyld, men fordi det er her jeg kan gøre den største forskel. Det er som leder, at jeg kan sidde med til de “rigtige” møder og simpelthen have mere indflydelse på den overordnede ledelse af Sweco, siger hun. 

Christine Collins store ønske er at komme til ikke blot at arbejde indenfor de udstedte påbud og lovgivninger, men at byggeindustrien kommer til at forholde sig til de planetære grænser. 

Jeg oplever, at vi stadigvæk har en kultur at arbejde med her. At det er ’mere værd’ at være dem, der tjener pengene.

Christine Collin

Hun savner samfundsperspektivet, det holistiske.

– Jeg håber, at vi virkelig vil begynde at tale alvorligt om, hvad det er for et CO2-budget, vi har tilbage, holdt op imod klimaforandringerne og biodiversitetskrisen. Og hvordan vi skal fordele det budget imellem os. 

Det er ikke udelukkende med sine ønsker for byggebranchen, at Christine Collin sætter sig til bords ved ledelsen. Det er også vigtigt for hende at sidde der på vegne af sit køn. 

For tiden er hun nemlig den eneste kvinde med en forretningsenhed i Swecos byggeridivision, som betyder ansvar for økonomi og personale for 50 mennesker fordelt på tre afdelinger. 

– Det er virkelig en mandeverden. Indtil nu, hvor vi står overfor at fusionere med OJ (OJ Rådgivende Ingeniører, red.), har jeg været den eneste kvinde i ledergruppen i byggeridivisionen. Ellers er det typisk i supportfunktioner som personlige assistenter og forretningsudviklere, hvor jeg finder kvindelige kollegaer, fortæller hun.

Bryder kulturen

Christine Collin beskriver den ulighed, hun oplever, når det kommer til, hvem der gør hvad. Hun oplever, at det oftest er mænd, der sidder på beslutningerne, mens kvinder udfylder support-rollerne: 

– Jeg oplever, at vi stadigvæk har en kultur at arbejde med her. At det er ’mere værd’ at være dem, der tjener pengene. Jeg synes, vi er nødt til at arbejde med vores forståelse af værdi på arbejdspladsen.

– Ofte oplever jeg, at det er kvinder, der sørger for at skabe det sociale og trygge rum på arbejdspladsen, at vi får fejret vores succeser og får arrangementer til at glide. Alt det, som kan være svært at måle på top og bundlinje og som ikke nødvendigvis er karriere- eller lønfremmende, men som er afgørende for sammenhængskraften og vores fælles succes, siger hun. 

Noget af det, vi jo siger rigtig meget for tiden er: “Kan I lade være med at bygge?”

Christine Collin

At danne et grundlag for at bryde ud af den kultur, er noget der optager Christine Collin. Derfor har det været vigtigt for hende at skabe et diverst hold i afdelingen. 

Bæredygtigheden for hende er altså ikke kun forbeholdt byggeriet, men farver også hendes lederskab og fokus på bias i rekruttering af nye ildsjæle til afdelingen. 

– Det har været en klar målsætning for mig. Jeg synes, man får den bedste sociale kultur af at være blandet, men jeg tror, at mange har en tendens til at vælge nogen, der ligner en selv. 

Derfor er det også med stolthed, at hun fortæller, at kønsfordelingen er godt 50:50 i Swecos vokseværksramte bæredygtighedsafdeling. 

Hun fortæller, at der i bæredygtighedsbranchen er flest kvinder at hente, og at det derfor har været vigtigt for hende også at finde mænd til jobbet. 

– Og det adskiller sig egentlig fra resten af branchen, hvor det typisk er lige omvendt, fortæller Christine Collin ud fra sine erfaringer. 

Bæredygtighedsboom 

Æren for det kæmpe boom i efterspørgslen på bæredygtighedskloge folk, tilskriver Christine Collin en blanding af revisionen af bygningsreglementet med klimakrav til nybyggeri fra januar 2023, EU-lovgivning såsom EU’s taksonomi og så ikke mindst implementeringen af CSRD. 

Med det sagt skal succesen også tilskrives afdelingen, forklarer Christine Collin: 

– En af grundene til, at vi er blevet så mange mennesker, er fordi vi lykkes med de ydelser, vi udbyder. Når vi spørger kunderne, om de har husket at tage højde for deres byggeris klimapåvirkning, eller om vi skal hjælpe dem med at minimere det, synes de jo, at det egentlig er en meget god idé. 

På den måde kommer der flere projekter i butikken hos Swecos bæredygtighedsafdeling, som derfor har brug for flere og flere hænder. Christine Collin fortsætter: 

– På den måde påvirker vi flere bygninger. Og noget af det, vi jo siger rigtig meget for tiden er: “Kan I lade være med at bygge? Kan I bruge nogle af de eksisterende kvadratmeter? Kan I transformere noget af det, der allerede står der?” 

Lander svaret på nej, skubber Christine Collin og hendes afdeling altid mod at være så ambitiøse som muligt: 

– Og hvis man skal bygge noget nyt, kan man så sætte nogle skrappe klimakrav til det, som sikrer, at der så i det mindste er en lavere klima- og miljøpåvirkning, end det, som bygningsreglementer siger.

Selv har Christine Collin købt hus fra 1902 med sin mand. Og hun tager selvfølgelig sine idealer med hjem. Mens de overvejer, hvordan de skal renovere huset, har haven fået en masse kærlighed med både dyrerige og biodiversitet for øje. 

– Det er noget af det, der giver mening for mig. At gøre noget med det jord, jeg ejer. 

For med det vender vi tilbage til hele omdrejningspunktet i Christine Collins virke – at gøre en forskel.