Af Mikkel Lotzfeldt, Head of Sustainability hos Geelmuyden Kiese
Er din hjerne den grønne omstillings værste fjende? Det var præmissen for en noget ukonventionel debat om grøn omstilling med Svend Brinkmann og Peter Lund Madsen, som vi i samarbejde med Deloitte Economics gennemførte på årets Folkemøde. Det skete med udgangspunkt i vores fælles rapport The
UnSustainability Report 2023, som netop kigger på hindringer for grøn omstilling i Danmark. Alt fra bureaukrati, rigide regler og politisk nøleri. På vores debat gik vi spadeskridtet dybere for at finde ud af, hvordan vi kan gøre grøn omstilling mere ”hjernevenlig”. Her er tre pointer, som vi tog med os.
Gode nyheder: Mennesker er altruister
Adam Smith ville vende sig i graven. Både Brinkmann og Madsen understregede, at den nyeste forskning peger på, at mennesker ikke udelukkende er egennyttemaksimerende maskiner. Der er plads til altruisme og the greater good.
– Vi er meget mere altruistiske end vi går og tror. Vi er samarbejdende, empatiske mennesker, sagde Brinkmann.
Og det er jo gode nyheder, når klimaforandringer i den grad handler om andre end os selv. Derfor bliver spørgsmålet, hvordan vi aktiverer og engagerer det altruistiske menneske i den grønne omstilling. Flere oplysningskampagner er nok ikke vejen frem.
I kommunikation om bæredygtighed bør vi muligvis låne fra adfærdsdesign, nudge altruisten i vores modtagere og give plads i budskabshierarkierne til at vise hvordan den enkelte rent faktisk kan gøre en forskel, og hvorfor den er vigtig. Eller hvad manglende handling eller modstand betyder for vores kollektive mål om grøn omstilling: tænk Andels elegante skud mod Not in My Backyard’ism, eller se den her case fra vores norske kolleger, som fik polske lastbilchauffører til at tænke mere over deres mødre.
Biologisk set giver altruisme også mening. Peter Lund Madsen understregede, at vi mennesker faktisk også fra naturens side er indrettet til at tage os af hinanden. Det gør vi i særlig grad, hvis vi kan forstå, føle og identificere os med andre menneskers problemer og udfordringer. Hvilket bringer os behændigt videre til den næste pointe.
Historierne om grøn omstilling skal være sande og nemme at forstå
For mens økonomer og, indrømmet, kommunikatører, er glade for store tal, der viser potentialerne for grøn omstilling, fremskrivninger og fremtidsscenarier, så er der lille chance for at vores hjerne faktisk kan forholde sig til dem.
– Den menneskelige hjerne er ikke særlig god til at forstå tal over 10-20.000. Derfor skal man have en historie som er sand og nem at forstå, sagde Peter Lund Madsen.
Det betyder, at kommunikatører skal arbejde endnu hårdere for at omsætte komplekse tal og scenarier (og dem er der rigeligt af på dette område) til fortællinger, som kan mærkes. Virkelige problemer og virkelige løsninger for virkelige mennesker. Det var blandt andet formålet, da vi i 2020 arbejdede med at gøre Verdensmål til Vores Mål på vegne af Danmarks Statistik.
Selvom det er fristende at bruge store og vigtige tal – 44 millioner tons CO2, net zero i 2040, strøm til 50.000 husstande, 14 gigawatt – så skal der altså findes en balance. Forlader vi os kun på dem, så er der ret begrænset sandsynlighed for, at vi lykkes med at ændre adfærd.
Læs også: The 0-Mission tilbyder SMV’erne grøn strøm på abonnement
Vi skal tage ja-hatten på. Det sagde Svend Brinkmann faktisk
Vi slutter artiklen af med noget af det første, som nej-hattens fortaler, Svend Brinkmann, sagde til debatten. Nemlig at vi skal have ja-hatten på for den grønne omstilling. Vi har brug for positive historier, som vi kan se os selv i – ikke dommedagsscenarier, som får os til at give op: Hvad nytter det overhovedet at jeg affaldssorterer? Hvad nytter det overhovedet at gøre noget her i lille Danmark?
Det betyder, at vi kommunikatører har en redigeringsopgave. Tænk konstruktiv journalistik og Verdens Bedste Nyheder. Vi skal bringe de gode historier længere frem. Lave kampagner om løsningerne, både de geniale og de små gennembrud – turde kommunikere proces, åbent og ærligt. Vi skal ikke være blinde for problemerne, men skal vi tro Svend Brinkmann, er lidt mere ja-hat faktisk noget af det, der kan motivere og inspirere til handling.
Så nej – din hjerne er ikke den grønne omstillings værste fjende. Måske er det, som tingene står nu, faktisk det modsatte, der er tilfældet. Derfor har vi som kommunikatører en vigtig opgave i at gøre grøn omstilling mere hjernevenlig, hvis vi skal skubbe på for forandring.
