Af Marie Gad, Underdirektør, Dansk Industri
CSRD er både bureaukrati og kan føre til bedre bæredygtighed. Der er ingen tvivl om, at det vil være forbundet med en række børnesygdomme, når rammeværket træder i kraft efter en alt for hurtig proces.
Gennem en intensiv indsats, var DI fra dansk side med til at sikre, at 47 pct. af de foreslåede, påkrævede datapunkter blev barberet væk, så virksomhedernes arbejdsbyrde næsten blev halveret.
CSRD – bureaukrati eller bæredygtighed?
Om et halvt år er det alvor med CSRD. Det betyder, at de største børsnoterede virksomheder fra den 1. januar skal i gang med en bæredygtighedsrapportering, som efterfølgende bliver implementeret for en større kreds af virksomheder.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder give deres bud på både fordele og ulemper samt konkrete problemstillinger, der bliver aktualiseret, når CSRD-rapporteringen bliver skudt i gang.
Virksomhederne, der i den kommende debatserie gør os klogere på en ny hverdag med CSRD, dækker over Dansk Industri, Ørsted, Fagbevægelsens Hovedorganisation, SMV Danmark og Forsikring & Pension.
EU-Kommissionen har fornyeligt godkendt de standarder, som skal danne grundlag for rapporteringen. Her har kommissionen lempet på kravene til virksomhederne ved at gøre de fleste oplysningskrav afhængig af virksomhedens væsentlighedsvurdering samt indført indfasning af visse krav for mindre virksomheder. Men generelt har EU-Kommissionen brugt for lidt tid på at lytte til virksomhederne, der skal lave bæredygtighedsrapportering efter CSRD og ESRS-standarderne lige om lidt. Der venter derfor virksomhederne en meget stor opgave.
Danske virksomheder er foran
Når det er sagt, så får vi nu en fælles standard for bæredygtighedsrapportering i EU, og det er godt. Jeg tror særligt, det kan blive godt for danske virksomheder, for de er foran deres konkurrenter, når det handler om bæredygtighed: Langt de fleste danske virksomheder, som jeg møder, har et ønske om at bidrage til en grøn omstilling, de har gode forhold for medarbejderne, og de har også en ledelsesstruktur, der tager udgangspunkt i ordentlighed og for manges vedkommende også et stort ønske om at tage samfundsansvar.
Det får vi hvert år bekræftet, når den internationale benchmarking foretaget af Corporate Knights og andre har danske topscorere – og set i forhold til vores lands beskedne størrelse har vi som regel også et flot antal danske virksomheder med.
Men også det faktum, at Danmark ligger nr. 2 – kun overgået af Schweiz – på
listen over virksomheder, der har tilsluttet sig Science Based Targets Initiative viser virksomhedernes ambitionsniveau. Tallene fremgår af en rapport fra Golbal Compact Network Denmark.
Jeg oplever altså både et mindset hos danske virksomheder, der understøtter en bæredygtig omstilling, men også en vilje til at forankre gode intentioner i konkrete mål og handlingsplaner. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at lykkes med bæredygtighedsrapportering.
Læs også: Er certificeringsordningen et problem for bæredygtighed?
Men at omsætte mindset, mål og handlingsplaner til en rapport, der lever op til CSRD er stadig en enorm opgave. I DI har vi tidligere vurderet, at det kan komme til at koste mindst syv milliarder kr. årligt samlet set for de omfattede virksomheder. Dermed vil det svare til de udgifter, som virksomhederne i dag bruger på den finansielle rapport alene.
I de store virksomheder har mange efterhånden godt overblik over hvad de skal rapportere og hvordan, men her er det ikke alene selve rapporten, der kræver tid og kræfter – vi oplever, at det kræver nye måder at organisere sig og kommunikere på inden for koncerner, og det koster ekstra ressourcer.
Fakta om de nye krav
Fra 2024 står større danske og europæiske virksomheder over for en omfattende og skelsættende ændring i deres rapportering. Som en del af den Europæiske Grønne Pagt (The European Green Deal) har EU således
besluttet at øge kravene til, hvordan virksomheder rapporterer om bæredygtighed.
Det betyder, at alle store virksomheder fra og med regnskabsåret 2024 skal rapportere på deres arbejde med den bæredygtige omstilling. Virksomhederne skal herefter give omfattende oplysninger om forbrug, udledninger, rapportere på sociale forhold, herunder oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund, samt give oplysninger om selskabsledelse – ikke blot for deres egne aktiviteter, men også for hele deres værdikæde.
De nye, øgede krav vil gælde for alle børsnoterede virksomheder samt andre virksomheder med mere end 250 ansatte. Kravene vil gælde for regnskabsår, der starter 1. januar 2024 og senere.
Små og mellemstore virksomheder, der ikke direkte er omfattet af de nye lovkrav, vil dog også blive ramt indirekte. Det skyldes, at de store virksomheder skal rapportere for hele deres værdikæde, så de vil få brug for mange oplysninger fra deres underleverandører – herunder SMV´erne.
Formålet med de nye krav er at understøtte en bæredygtig omstilling inden for både miljø og sociale forhold samt selskabsledelse. Ligeledes er det tanken, at bæredygtighedsrapportering skal være lige så relevant, brugbar og værdiskabende som den finansielle rapportering for virksomheder.
Hos de mindre og mellemstore virksomheder, der har færre eller ingen medarbejdere dedikeret til arbejdet med ESG og bæredygtighed ligger den store opgave i at få overblik, lave væsentlighedsanalyse, samle data ind og få det samlet i en rapport, der giver værdi til virksomheden og dens interessenter.
Her er der virkelig behov for hjælp, så alle ikke skal opfinde hver deres dybe tallerken. Heldigvis er Erhvervsstyrelsen kommet på banen med nogle værktøjer, og hvis du som virksomhed er tilsluttet Global Compact, vil arbejdet med den årlige Communication on Progress også være et vigtigt skridt på vejen, og i Dansk Industri tilbyder vi også en række vejledninger, netværk og værktøjer.
Selv om det er omfattende tror jeg, at det bliver arbejdet værd. Inden længe vil mange danske virksomheder stå med en bæredygtighedsrapport, som de kan være super stolte af. De vil nemlig vise sort på hvidt, at virksomhederne arbejder seriøst med bæredygtighed i produkter og forretningsmodeller og i forhold til at mindske deres negative aftryk på klima, miljø og samfund.
Konkurrencefordel for danske virksomheder
Og hvis vi samarbejder på tværs af værdikæder, store og små danske virksomheder, er jeg sikker på, at vi kan forvandle det hårde arbejde i den enkelte virksomhed til en konkurrencefordel.
Når alle de store virksomheder i Europa skal rapportere på tværs af værdikæderne, så får de brug for at indsamle data hos deres kunder og leverandører.
For SMV´erne bliver det derfor en ”license to operate”, at de kan levere på forespørgsler fra deres store kunder. Arbejdet med bæredygtighed og ESG bliver også i stigende grad afgørende i forhold til adgang til finansiering. Banker og investorer har stigende fokus på bæredygtige investeringer, hvilket ikke mindst er drevet af øgede lovkrav i EU Taksonomien og Disclosureforordningen.
Læs også: Ørsted: – Vi har efterspurgt en international standard for ESG-rapportering i årevis
Så lad os tage ud i Europa og fortælle alle de andre virksomheder, der også skal leve op til CSRD, at i Danmark finder de leverandører og partnere, der kan levere de rette produkter og serviceydelser med den rigtige ESG-profil. Det kan blive et helt nyt dansk ESG-eksporteventyr.
