Klimaundtagelsestilstand burde ikke være nødvendigt – men det er det

På verdensmaalene.dk har der alle dage stået, at vi i dag har den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt. Vi kan rent faktisk nå verdensmålene. Uden ny teknologi. Uden hockeystav. Uden nye penge.

Det kræver dog en kæmpestor indsats. Mennesker verden over skal ændre vaner. Vi skal forbruge, spise og leve anderledes. Ikke dårligere. Men anderledes.

Og virksomheder skal løfte flere bundlinjer end den økonomiske. Den sociale, den miljømæssige og den klimamæssige bundlinje skal løftes op på niveau med den økonomiske. De områder skal have samme prioritering, fokus og opmærksomhed. Stater skal indføre klimalove og grønne målsætninger. Og politikerne skal gå til valg på den bæredygtige dagsorden.

Læs også: Glemmer finanssektoren kunderne?

Det er store omlægninger, og vi har set en flig af dem ved klimavalget i 2019, i de mange ambitiøse 2030-stratgier i de største virksomheder og i nye forbrugsvaner blandt danskerne.

Alligevel er der sindssygt langt igen.

Tid til undtagelsestilstand

Det er som om, at vi har fået at vide, at en stor gruppe unge er i fare for at blive kriminaliseret, og så skynder vi os at bygge flere fængsler, uddanne fængselsbetjente og udvikle sikkerhedsteknologi. I stedet for at prøve at undgå, at de bliver kriminelle. Vi gør os klar til krisen i stedet for at prøve at stoppe den.

Vi har alle muligheder i dag for at omstille os. Vi ved, hvad vi skal. Men vi gør det desværre ikke. Ikke hurtigt nok, i hvert fald.

Derfor er det nødvendigt at erklære undtagelsestilstand for klimaet.

Coronakrisen har lært os to ting

Det er efterhånden en kliche at sammenligne klimaindsatsen med coronaindsatsen, men det er stadig relevant. Coronaindsatsen viser nemlig to ting.

For det første, at borgere, virksomheder og organisationer er klar til at vise samfundssind og udvise betragtelige hensyn til udsatte samfundsgrupper og fælles mål, når vi får at vide, at det er vigtigt nok. Det giver mig virkelig håb og en stolthed over, hvad vi kan sammen.

Læs også: Bæredygtighed – har du den rigtige bestyrelse?

Men for det andet viser coronasituationen desværre også, at vi har meget travlt med at vende tilbage til status quo. Ingen vil forandringen, når ikke vi kan se udviklingsperspektivet i den. Corona blev erklæret så godt som udryddet, mens vi havde det ene ben inde i et efterår, hvor alle de sygdomme, vi ikke fik sidste år, vendte tilbage med dobbelt kraft. Og smittetallene blandt coronasmittede steg.

En undtagelsestilstand er ikke for sjov. Og den er ikke overstået på et halvt års tid. Men noget nyt og bedre venter på den anden side. Det er jeg sikker på.

Nyt år, nyt håb

Så nu står jeg her igen. I begyndelsen af et nyt år, hvor jeg tænker, at i år bliver det bedre. I år går det op for os, hvor hurtigt det egentlig går med at udrydde arterne, nedbryde biodiversiteten, accelerere klimaforandringerne og stresse os selv, hinanden og naturen.

Læs også: For lidt handling i regeringens handlingsplan

Men igen forlader jeg et år med en ambivalent følelse.

I 2021 skete store ting: Jeg møder ikke længere folk, der betvivler, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Folk bliver ikke længere sure, når de ser, at der ikke er kød på min tallerken. Jeg bliver (næsten) ikke latterliggjort længere for at gøre en seriøs indsats for at leve bæredygtigt.

En opgivende rysten på hovedet er blevet vendt til anerkendende nik.

Og det er da dejligt. Men lad os bare sige det, som det er: Jeg kommer ikke til at redde verden.

For der skete simpelthen ikke nok blandt os alle i 2021.

Red verden sammen med mig

Så du kan redde verden sammen med mig! Hvis vi for alvor begynder at lade vores handlinger afspejle vores ord og samtaler, kan der ske ting og sager. Det kræver, at vi stemmer på nogle andre politikere, at vi handler hos nogle andre brands, spiser noget andet mad, gør noget andet med vores affald og transporterer os på andre måder.

Ikke på nye måder. For vi kender til det hele. Vi skal ikke sige farvel til livet, som vi kender det. Men vi skal ændre det en del. Og jeg tror på, at det kan være en rigtig positiv ændring. Ikke bare for andre, men også for os selv.

Der ligger livskvalitet gemt i de bæredygtige vaner. Glæden ved ikke at have behov for at bruge sin lørdag i storcenteret sammen med 10.000 andre mennesker. Glæden ved at kunne få flere timer til at gå i skoven. Glæden ved at være nærværende, nysgerrig og ydmyg. Glæden ved at tage sig godt af sig selv, sin krop og andre levende væsener.

Jeg glæder mig til 2022. Jeg glæder mig til, at bæredygtighed fylder endnu mere. Og jeg tror, at det kan være et skub i den helt rigtige retning, hvis vi erklærer 2022 et år med klimaundtagelsestilstand.