debat

For lidt handling i regeringens handlingsplan

Regeringen har lanceret sin nye handlingsplan for FN’s verdensmål og bryster sig af, at den er både konkret, initiativrig og fyldt med klare mål. Den virker dog ekstremt nem at leve op til og kræver derfor folk, der vil redde verden på eget initiativ.

Af - 28. juni 2021

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Regeringen ”sætter klare mål for den nationale indsats for at skabe et mere bæredygtigt og lige samfund” i sin nye handlingsplan. Det er dejligt, og inden jeg kaster mig ud i at sige: Fedt, I gør noget, men det er ikke nok, vil jeg gerne helt oprigtigt rose regeringen for at udarbejde en ambitiøs, omfattende og helstøbt plan for at handle i bæredygtighedens navn.

Den ros står jeg ved, men den er stærkt udfordret af, at handlingsplanen kun er ambitiøs, hvis de, der skal indfri den, har gode intentioner. Hvis de virkelig ønsker at nå så mange verdensmål som muligt, og hvis de virkelig ønsker at gøre Danmark til et mere bæredygtigt og lige samfund, så har de nu fået mandat til det.

Læs også: – Nogle virksomheder tænker måske, at de kan lurepasse. Men det er en fejlvurdering

Hvis der til gengæld sidder en række politikere og embedsfolk, der har nok at se til og gerne vil sætte så mange flueben i handlingsplanen som muligt på så let og omkostningsfri en måde som muligt, så er der frit lejde til det.

Det er et problem. For hvis vi mennesker kan vælge at springe over, hvor gærdet er lavest, lur mig om så ikke, vi prøver på det.

Der er noget galt i Danmark

Hvert år kan man tjekke den globale rangliste på sdgindex.org for at se, hvordan de forskellige lande klarer sig. Danmark har ligget i top i mange år, og selv om vi i år er faldet til en tredjeplads, må man stadig sige, at vi klarer os godt – i forhold til andre lande, vel at mærke.

Udfordringen er imidlertid, at indekset også viser, at Danmark kun har nået tre ud af sytten verdensmål, og at vores planer for at nå i mål kun er tilstrækkelige for syv ud af sytten verdensmål. For fem af målene er der ligefrem ”store” eller ”betydelige” udfordringer, der skal overvindes for at nå i mål. Det er altså langt fra realistisk, at vi når i mål – og vi er ét af de bedste lande i verden.

Læs også: Okay, boomer: Du skylder på klimagælden

FN’s meteorologiorganisation WMO fastlår desuden i en ny rapport, at der er 40 procents sandsynlighed for, at den globale middeltemperatur inden for de kommende fem år stiger til halvanden grad over niveauet ved den industrielle tidsalders start. Sidste år var den sandsynlighed 20 procent.

Det ser altså ud til, at det er totalt urealistisk at holde de globale temperaturstigninger under halvanden grad, som ellers var det ønskede mål med Paris-aftalen. Det har de fleste dog indset for længst, og derfor er togradersmålet det, landene primært går efter. Det ser dog heller ikke synderligt realistisk ud at nå det mål. Vi er nærmere på vej op over tre grader, desværre.

Konsekvenserne er endnu voldsommere vejr, udryddelse af arter, koralrev og regnskove, havvandsstigning og andre katastrofer, som kan undgås, hvis vi begynder at gøre noget anderledes – men det haster helt ekstremt.

50 målsætninger – eller 2?

Nu har regeringen så lanceret handlingsplanen og hurra for det. Men handlingsplanen er nem at klandre for at være varm luft.

Handlingsplanen har 50 målsætninger med et ansvarsministerium for hver målsætning fordelt på fem P’er: Vækst og velstand (Prosperity), Mennesker (People), Miljø og klima (Planet), Fredelige og trygge samfund (Peace) og Partnerskaber (Partnerships).

Læs også: Dansk Industri vil hæve danske virksomheders CO2-afgift

Langt de fleste målsætninger handler om at ”arbejde for”, ”styrke”, ”fremme”, ”øge” eller ”mindske”. Men hvis jeg vil mindske mit indtag af sukker, kan jeg spise et mikrogram sukker mindre i morgen, og så er der flueben ved den målsætning. Det er altså kun mine intentioner og egen viljestyrke, der afgør, om målsætningen er ambitiøs eller ej.

Kun fem ud af de 50 målsætninger er konkrete. Tre af dem lyder: ”De offentlige investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst 1,00 pct. af BNP” (målsætning 3), ”Danmark skal være blandt de mest digitale og innovative lande i EU. Dvs. fortsat blandt top 3 for de mest digitale økonomier i EU” (målsætning 5) og ”Danmark vil leve op til FN’s anbefalinger om mindst 0,7 pct. af BNI i støtte til udviklingslandene” (målsætning 44).

Flotte, konkrete målsætninger. Men: Vi gør det i forvejen. Så altså ikke nogen forbedring af vores nuværende indsats.

De sidste to lyder: ”20 pct. flere skal fuldføre hhv. en STEM erhvervsuddannelse og en STEM­videregående uddannelse” (målsætning 7) og ”Indfri klimalovens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 ift. 1990” (målsætning 23).

Læs også: Råd skal hjælpe erhvervslivet med at nå Verdensmålene

Se, det er reelle målsætninger, der faktisk sikrer en forbedring i forhold til udgangspunktet! Og målsætning 23, som Klima­, Energi­ og Forsyningsministeriet har fået glæden af at indfri, er nok ligefrem overambitiøs. Men ikke desto mindre nødvendig.

Og så kan man spørge sig selv: Er to konkrete målsætninger ud af 50 godt? Tja … det er jo bedre end ingenting, og dermed bedre end det der er i dag. Men jeg kunne godt have håbet på mere.

15 initiativer – eller 3?

De 50 målsætninger er ledsaget af 15 initiativer. Men igen handler de 12 af dem om ”bedre digitale værktøjer”, ”styrket rådgivning”, ”adgang til viden”, ”formidling”, et ”læringsunivers”, en ”ekspertgruppe” og ”styrkelse af sekretariatet for 2030-panelet”.

Og selv om det kan være nok så konkret, så er det stadig ikke noget, der nødvendigvis rykker ved noget som helst. Det er ikke viden om verdens tilstand eller løsningsforslag og nye modeller, vi mangler. Det er handling.

De sidste tre initiativer er konkrete og forpligtende. Men det ene er et ”Krav om målsætninger for bæredygtig udvikling i statslige styrelser og institutioner” – og det er jo som elastik i metermål, hvor ét krav udgør initiativet lige så godt som 1.000 krav.

Det andet er ”Uddeling af mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på verdensmålene”, og selv om det er både godt og konkret, så lyder det hverken specielt slagkraftigt eller omkostningstungt.

Det sidste er et ”Øget tilskud til netværket af danske UNESCO Verdensmålsskoler”. Det er helt kanon, og så håber jeg bare, at det øgede tilskud er mere end én krone.

Læs også: Unge iværksættere skal skabe fremtidens bæredygtige løsninger

Så alt i alt: Hvis politikere, embedsværk og partnerne omkring (erhvervsliv, kommuner, NGO’er og borgere) er klar på at give den maksimal gas og køre derudaf med 1.000 kilometer i timen, er handlingsplanen en gave til os alle. Fyldt med ambitioner, håb og gode ønsker for fremtiden. Et klart mandat til at handle.

Hvis alle derimod har travlt med at leve op til alle mulige andre (og mere forpligtende) målsætninger, klare hverdagens opgaver og få biksen til at løbe rundt (hvad end det er styrelsen, ministeriet eller kommunen), så er der intet at hente i den nye handlingsplan.

Jeg håber virkelig ikke, at det sidste er tilfældet. Men jeg tror det. Og så glimrer krav og forventninger til det danske erhvervsliv i øvrigt ved deres fravær.

Tags: