Lørdag 25. september er det seks år siden, at verdens ledere på FN’s generalforsamling underskrev dokumentet med de 17 Verdensmål og de 169 delmål.
Indrømmet: Dengang troede jeg ikke, at et enkelt dokument kunne få så stor indflydelse. Verden er jo fuld af internationale aftaler, som nok fastsætter nogle mål og standarder, men som mest hives frem ved skåltaler.
Men med Verdensmålene er det anderledes.
Jeg tror ikke, at andre seksårige har påvirket debat, handlinger, lovgivning med mere på samme omfangsrige måde som de 17 Verdensmål.
Det gælder også i Danmark. Og det gælder også for erhvervslivet.
Fokus på bæredygtighed
En undersøgelse fra foråret viste, at 77 procent af de adspurgte erhvervsledere mente, at det i nogen eller høj grad vil fremme konkurrencepositionen at arbejde med bæredygtighed (Zero Carbon og Asnet, marts 2021). Seks ud af ti mener, at det kan blive sværere at skaffe kapital, hvis man ikke arbejder med bæredygtighed. Næsten otte ud af ti mener, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at en virksomhed vil rejse krav om dokumentation for at fortsætte samarbejdet. Cirka en tredjedel har allerede oplevet det eller selv rejst sådanne krav.
Læs også: Pandemi stopper ikke grøn omstilling i Sverige og Danmark
Og forbrugerne slutter op om denne linje: 51 procent svarer i en anden undersøgelse, ligeledes fra sidste forår, at de er mere optagede af at købe klimavenlige varer end for to-tre år siden. 73 procent svarer, at de er mere optagede af bæredygtighed, når de køber ind (mod 67 procent i 2020), og 28 procent svarer, at de er mere optagede af bæredygtighed ovenpå corona.
Virussen fik altså ikke spist bæredygtigheden, som nogle frygtede.
Det er altså dette landskab, danske virksomheder skal navigere i. Ud over det sædvanlige landskab med love og regler, konkurrenceforhold, medarbejderforhold, indtjening, skatter og afgifter, IT og meget mere.
Bæredygtighed i det nye landskab
Det, jeg kalder det sædvanlige landskab, det har virksomhederne styr på. Det har de års erfaring med at arbejde i. Og kan de ikke det, ja så lukker og slukker de.
Men hvad med det ”nye” landskab? Hvad med bæredygtigheden og Verdensmålene, klimaomstilling m.m.? Kan virksomhederne arbejde i det? Og vil de?
Læs også: Det kan historien lære os om bæredygtighed
Ja, ovennævnte undersøgelse viste, at 63 procent af virksomhederne er i gang med på den ene eller anden måde at arbejde med bæredygtighed, og yderligere 13 procent planlægger at gå i gang inden for de næste 12 måneder. Vi taler her ikke om de store virksomheder, men om SMV’er, der jo udgør langt størstedelen af virksomheder her i landet.
For en som mig, der arbejder med at rådgive virksomheder og organisationer om at arbejde strategisk og i dagligdagen med bæredygtighed og Verdensmål, er det jo glædelige og positive tal, som jeg i øvrigt kan nikke genkendende til fra min hverdag.
Men fra samme hverdag vil jeg også tillade mig at bringe et andet aspekt ind. For hvordan ser det ud i de bestyrelser, der sammen med direktionen og den daglige ledelse, skal føre virksomheden ind i fremtiden? Eller sagt lidt mere direkte: Har du den bestyrelse, som kan arbejde strategisk og effektivt med bæredygtighed i forhold din virksomhed og din branche?
Kniber i bestyrelserne
Når jeg tillader mig at spørge, så er det fordi jeg oplever, at ganske ofte, så er det på dagsordenen i den daglige ledelse. Men det kniber mere med bestyrelserne. Mange bestyrelser afspejler måske mere kravene til at arbejde i det, jeg har kaldt det sædvanlige landskab. Der er styr på budgetter og bundlinje, på at love og regler overholdes, på værdiskabelse og alle de andre afgørende og vigtige discipliner, der skal til for at drive en god virksomhed.
Men hvad hvis vi antager, at denne virkelighed bliver disruptet af elementer fra det nye bæredygtighedslandskab? Hvad hvis vi antager, at kunderne begynder at spørge til produktionsforhold, medarbejderforhold, forsyningskæde, finansiering m.m.?
Læs også: 5 grunde til at få en kvinde i bestyrelsen
Hvis man som underleverandør får stillet krav om dokumentation for at bevare sin status som underleverandør? Hvis der vedtages nye love og regler og anbefalinger om blandt andet bestyrelsens ansvar for ikke alene økonomien, men også for virksomhedens purpose? Hvis bankforbindelsen begynder at stille krav til for eksempel klima og CO2-påvirkning for at give ordentlige vilkår for lån og kreditter?
Alt det her er ikke bare fremtidsmusik. I varierende grader er det her allerede, og virksomheder skal forholde sig til det både i dag og i de kommende år. Og her spiller bestyrelsen jo en vigtig rolle. For det er i bestyrelsen, virksomhedens strategi og finansiering heraf skal drøftes og vedtages. Så er det vel et naturligt spørgsmål at stille, om bestyrelsen – ud over at kunne navigere i det, jeg har kaldt det sædvanlige landskab – også kan navigere i det nye?
Måske kan en lille checkliste være til hjælp:
- Har bestyrelsen i sin sammensætning en tilstrækkelig grad af diversitet til, at den opfanger tendenser, bevæger sig i forskellige dele af samfundet og kan forbinde dette med virksomhedens behov?
- Har bestyrelsen de nødvendige strategiske kompetencer ud over de nødvendige driftsmæssige kompetencer?
- Er der i bestyrelsen de fagligheder, som kan være nødvendige for at navigere i bæredygtighedslandskabet?
- Sidst, men ikke mindst: Er der i bestyrelsen en vilje til at forholde sig til bæredygtighed, eller er man tilbøjelig til at lukke øjnene, for ”det går jo godt i øjeblikket med sorte tal på bundlinjen”?
Hvis ikke, så er tiden måske kommet til at se på bestyrelsen med friske øjne.
For et er sikkert: Spørgsmålet om bæredygtighed bliver ikke mindre vigtigt de kommende år, og virksomheder kommer til i langt højere grad at bevæge sig det, jeg kalder bæredygtighedslandskabet.
