Kære Berlingske: Nøgenkalendere i virksomheder er ikke OK – det er boomer-dumt

Kommentar af Henrik Munksgaard, redaktør på Sustain Report

Forestil dig at være den 20-årige kvinde, der i det lidt for rene blå arbejdstøj på sin første dag som ny lærling træder ind på værkstedet, hvor de fem midaldrende mandlige kolleger i årevis har haft en pin-up-kalender hængende.

Mon ikke hendes perspektiv er lidt anderledes end Berlingske kulturkommentator, Kristian Lindberg, som forleden gik til forsvar for disse kalendere i en kommentar.

Hvor fedt er det lige for hende at møde på en arbejdsplads, hvor kvinder ser ud til at blive vurderet på udstillingen af attributter i stedet for håndværksmæssig kunnen og godt kollegaskab.

Arbejdsgiverforeningen Tekniq har lanceret en kampagne for at få pillet pin-up kalendere ned. Det har fået Berlingske op på barrikaderne til kamp for de omtalte kalendere. Ifølge Lindberg er Tekniqs kampagne “ynkelig”. Der er endda ifølge overskriften tale om “tvivlsom seksuel censur”.

Det må siges at være ret så markante udmeldinger, men måske er det sådan verden ser ud, når den opleves bag en kommentator-computer i mediehuset i Pilestræde.

Ikke et virksomhedsperspektiv

En klog redaktør lærte mig for 25 år siden, at journalistik ikke må blive som guldfisken, der ser verden inde fra glasboblen. Verden tager sig forskelligt ud alt efter, hvorfra den betragtes. Det bør især vi, der har privilegiet at arbejde i medierne, være pinligt bevidste om.

Kristian Lindbergs kommentar er i hvert fald ikke skrevet fra et virksomhedsperspektiv.

Hans konklusion er, at nøgenkalenderne nok forsvinder stille og roligt helt af sig selv.

Jeg ved ikke om Kristian Lindberg forestiller sig, at arbejdslederen blot skal fortælle den nye lærling, at hun må leve med pin-up kalender og en lummer seksualiseret omgangstone. For den forsvinder nok på et tidspunkt om fem, ti eller tyve år.

Læs også: Diversitet og inklusion kræver, at ledelsen er tydelig og åbenmundet

I virksomhederne skal du tage stilling til en dagligdag som er her og nu, og heldigvis er der allerede af mange af Tekniqs medlemsvirksomheder, som har en anden tilgang end Beringske.

På Sustain Report, skrev vi i foråret om en af vores største installationsvirksomheder, Kemp & Lauritzen. Her var skrotningen af nøgenkalendere blot ét ud af flere tiltag til at sikre en mangfoldig arbejdsplads. Det gav virksomheden en diversitetspris, som i øvrigt bliver uddelt af landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

Ledelsesretten er ikke censur

Jeg er sikker på, at der er masser af andre VVS-montører og elektrikere – både kvinder og mænd – som både i omgangstone og udsmykning af værkstedet forventer og praktiserer en kultur på deres arbejdsplads, som er præget af ligeværd og respekt mellem kønnene. Derfor er pin-up kalendere lige så malplaceret i skurvognen som på advokatkontoret eller i Berlingskes redaktionslokaler.

Jamen, der er jo masser af unge, der promoverer sig selv på en stærk seksualiseret måde på TikTok, så de unge kan sagtens kapere lidt blottet kød, indvender Kristian Lindberg i sit angreb på Tekniqs kampagne.

Han har sikkert ret med TikTok. Og der er såmænd også websteder, der overgår TikTok på dette område. Forskellen til en arbejdsplads er blot, at du selv kan bestemme, hvilke medier og hjemmesider, du logger ind på. Det er også de færreste arbejdspladser som tillader en boombox, der buldrer dødsmetal ud, blot fordi en enkelt medarbejder elsker at arbejde til den type musik.

Og lad os lige tage den med censur i samme omgang. Det har altså intet med censur at gøre, at en virksomhed ikke accepterer nøgenkalendere på arbejdspladsen. De omtalte kalendere kan lovligt produceres, distribueres og købes af dem, der vil. Men det betyder ikke, at man som virksomhedsledelse skal acceptere dem som værkstedsudsmykning.

I en virksomhed er der en ledelsesret og et ledelsesansvar. Det er et ledelsesansvar at skabe et trygt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Det indebærer blandt andet, at man benytter ledelsesretten til at sætte grænser, hvis en mindre gruppe af medarbejdere eller ledere udøver en grænseoverskridende, seksualiseret kultur. Her er der ikke forskel på TV2, Danmarks Radios pigekor, Danske Bank eller et hvilket som helst håndværkerværksted.

Ordentlighed og overlevelse

Retter vi blikker væk fra kalenderne og ser ud mod de værksteder, det handler om, er der meget andet på spil end et fortrampet værdipolitisk slagsmål.

Tekniqs medlemsvirksomheder løser afgørende opgaver i den grønne omstilling med en kernestab af veluddannede håndværkere. Det er desværre også brancher, som allerede nu mangler kvalificeret arbejdskraft. En løsning på den udfordring har altså bred samfundsbetydning.

Det ved Tekniq, og derfor gør organisation en indsats for at gøre hele branchen attraktiv for unge dygtige kvinder og mænd.

Her er kalenderkampagnen et fornuftigt oprydningsarbejde. Uden at tage noget fra Tekniqs kampagne er det på mange måder blot rettidig omhu, at de omtalte kalendere får et sidste puf ud i bunken, der bliver kørt til småt brændbart.

Læs også: Tre ting ESG-kommunikatører kan lære af Brinkmann og HjerneMadsen

Uden for Berlingskes kommentator-boble ser verden altså anderledes ud. På tværs af køn, etnicitet, religion, seksualitet og religion er diversitet og inklusion sat på agendaen i stort set alle landets største virksomheder. Jeg tror ikke, at landets topdirektører eller deres medarbejdere opfatter sig som rabiate woke-aktivister. Grundlæggende passer de bare deres arbejde.

For virksomhederne handler det både om ordentlighed og overlevelse. For med en skærpet konkurrence om talenterne har hverken håndværkere eller internationale eksportvirksomheder råd til, at kompetente mennesker ikke føler sig velkommen. Uanset om de er indvandrere, indremissionske, muslimer, midaldrende, jøder, jyder, homoseksuelle, transkønnede, kvinder eller mænd.

Tekniqs kampagne er udtryk for, at virksomhederne godt ved dette – eller i hvert fald er på vej.

Tak til Tekniq. Måske kan de også give Berlingskes kommentator navnene på et par virksomheder, han kan besøge til en reportage, så han kan få hovedet lidt ud over kanten af boblen.

Kommentaren er oprindelig sendt som et debatindlæg til Berlingske, der dog uden nærmere begrundelse ikke ønskede at bringe indlægget.