Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Hvad nu, hvis det var Mærsk eller Danish Crown

Civilsamfundets store events må tage arbejdet med bæredygtighed alvorligt. Blot fordi man har en god sag, giver det ikke carte blanche til greenwashing eller passivitet.

Kommentar. Af Henrik Munksgaard, redaktør Sustain Report

De fleste kender sikkert bullshit-testen, i lidt pænere vendinger omtalt som banalitetstesten. Man sætter et enkelt ‘ikke’ foran et udsagn. Når det modsatte synspunkt nærmer sig det absurde, er der stor sandsynlighed for, at det oprindelige udsagn i sin hvinende banalitet er meningsløst.

De seneste par uger har jeg brugt en del af min tid på at skrive om, hvordan to af de største events i civilsamfundet – Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm – håndterer arbejdet med bæredygtighed. Her har jeg udviklet en lignende test.

‘Hvad nu hvis det var Mærsk eller Danish Crown?’

Sådan lyder det spørgsmål, jeg har stillet mig selv, mens jeg har gennemtrawlet festivalens og folkemødets hjemmesider og vurderet, hvordan kommunikationen af bæredygtigheden stemmer overens med både handling og dokumentation.

For mig har det været en lakmustest, at civilsamfundets store events skal vurderes ud fra præcis samme målestok, som de store virksomheder. Ligesom vi stiller krav til vores virksomheder, er det helt fair og rimeligt at stille krav til de store events. Gode formål og non-profit fritager ikke for at tage del i ansvaret for den grønne omstilling.

Læs også: Roskilde Festival på kanten af greenwashing

Både folkemøde og festival kan gøre det langt bedre. Hverken i Roskilde eller i Allinge har man sat tal på klima- og miljøpåvirkning. Og små initiativer bliver i kommunikationen blæst op til et niveau, der ikke holder til et kritisk tjek.

Klimakrisen har ikke holdt coronapause

Fra både Roskilde og Allinge lyder forklaringerne, at organisationerne stadig er pressede efter to års aflysninger på grund af corona. Det er helt sikkert en alvorlig og reel forklaring.

Men klimaforandringerne og biodiversitetskrisen er desværre ikke sat på coronapause. Så trods forståelse må begge organisationer, som gerne klæder sig i bæredygtighedsretorikkens gevandter, komme videre trods besværlighederne.

Et klart problem for begge organisationer er den løsagtighed, man har i sprogbrugen omkring bæredygtighed. I andre brancher har flere og flere forstået, at vi faktisk skal være præcise, når vi taler om bæredygtighed.

Forbrugerombudsmanden kom omkring jul med en kvikguide om, hvad der skal til, hvis man vil fortælle om grønne og bæredygtige produkter. Jeg ved, at flere organisationer og firmaer i eksempelvis byggeriet har gennemgået materialer og hjemmesidetekster med en tættekam. De mest bastante løfter om bæredygtighed er blevet ændret og modereret.

Samme samvittighedsfulde tilgang virker ikke til at være slået helt igennem hos Roskilde Festival og Folkemødet.

På Roskilde Festival fik man oversolgt et sympatisk initiativ, der skulle nedbringe affaldsmængden af telte og campinggrej. Respekt til Roskilde for at de efter få dage stoppede en misvisende annoncering af såkaldt ‘bæredygtigt campinggrej’. At man overhovedet fik sat den type annoncering i gang, peger dog på, at det nok ikke helt holder, når Roskilde Festivals direktør allerede i 2015 fik sagt, at bæredygtighed var en del af Roskilde Festivals dna.

Læs også: Folkemødets bæredygtighed: Snak, snak, snak, vegetarmad, genbrugskrus og tvivlsom grøn el

Et andet eksempel på det lidt for smarte sprogbrug, er festivalens plan med navnet ‘Cirkulær Festival’. Efter tyve år med heftig vækst i affaldsmængden, vil man have kurven vendt. Fornuftig indsats, men ambitionerne skal være højere, før det er cirkulært.

På samme måde kan man se på Folkemødet. Som en del af indsatsen for bæredygtighed fremhæver man adgangen til vegetariske alternativer i madboderne. Når man klikker på ‘mad og drikke’ i hjemmesidens menu, ligner det mest oksemørbrad i topbilledet. Og nedenunder er der lækker pølse og burgere fra det kulinariske Bornholm, hvor det vegetariske indtil videre ikke har fyldt så meget. 

Den kommercielt drevne North Side Festival i Aarhus har ellers vist vejen med 100 pct. plantebaseret servering. Så hvorfor er det, at Folkemødet ikke hæver ambitionerne. Lige som de unge festivalgængere, kan lobbyister, organisationsfolk og politikere vel også klare sig i tre dage på plantemad og fadøl.

Folkemødet sælger også overgangen til engangskrus som et bæredygtighedsinitiativ. Som en af mine gode jyske venner tørt konstaterede, da jeg fortalte om det: “Det har de haft i årevis på Jellingfestivalen”. Fint nok med genbrugskrus, men måske er det initiativ af den slags, man blot skal indføre, uden at slå på tromme for det som en bæredygtighedsindsats.

Lad os få en nøgtern – og faktabaseret – debat

Vi skal stille krav til hinanden, men det må aldrig udvikle sig til rigidt og småligt fingerpegeri. Jeg under ministrene deres ministerbiler, og jeg kan ikke se et moralsk problem i, at politikerne, der vil hæve boligbeskatningen, køber en ejerbolig. Min grundholdning er, at vi alle må leve efter de fælles regler, der nu engang er vedtaget.

Men paradokserne kan også blive for store.

På Folkemødet samles det meste af Beslutningstager-Danmark. Masser af organisationsfolk, en pæn del af de 179 folketingspolitikere, masser af de erhvervsledere, som har været med i de 13 klimapartnerskaber og hundredevis af kommunalpolitikere, som har bidraget til kommunale klimapolitikker, som stikker rammerne ud for borgerne.

Når man efter ti år stadig ikke har ulejliget sig med at kortlægge klimabelastningen ved et arrangement som folkemødet, vil det i hvert fald være svært at forklare den helt almindelige dansker, at vi i den grønne omstilling er nødt til at prioritere ud fra data og dokumentation.

Læs også: Færger slår fly som klimasynder, når karavanen af politikere og PR-folk sætter kursen mod Allinge

Hvis Madsen, Kvist og Ahmad skal leve med , at der kommer en vindmølle lidt for tæt på baghaven, at der er vegetarmad i virksomhedens kantine et par dage om ugen, og at de med stadig færre p-pladser skal nudges fra bilen over i kollektiv trafik, så nytter det ikke noget, at vi end ikke har tal på klimaregningen, når beslutningstager-eliten af politikere, PR- og organisationsfolk drager til Folkemøde.

Så lad os få nøgtern og veldokumenteret kommunikation om klima og bæredygtighed. Det kan give en sund og saglig debat. Både med og om de store virksomheder. Og de store non-profit events.

Godt Folkemøde til alle!

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.