Det trækker sine klare spor af CO2-udledninger, når politikere, organisationsfolk, PR-konsulenter og helt almindelige danskere drager til Allinge og Bornholm for at deltage i det første fuldt fysiske folkemøde efter corona.
Der er aldrig regnet på klimabelastningen ved at placere et folkemøde i et hjørne af landet, der ikke er landfast. Alene ideen om at man måske af klimahensyn skulle overveje alternative placeringer, bliver fejet af bordet af Foreningen Folkemødet, der trods sit navn reelt er styret af Bornholm Regionskommune og en mindre selvsupplerende gruppe på under 30 mennesker.
En indikation af klimabelastningen kan man få med flyselskabets SAS klimaberegner, den siger lidt over 50 kg CO2 for flyveturen tur-retur til Københavns lufthavn i Kastrup. Med fyldte fly bliver gennemsnittet lidt lavere, nok omkring 35-40 kg CO2.
Flyveturen alene svarer til 12-13 gode oksebøffer på 200 gram, og oveni kommer det løse med transport til og fra lufthavnene. Holder man sig til de 35 kg. CO2, vil transporten alene svare til klimabelastningen fra 250 tons oksekød, hvis folkemødet har 100.000 deltagere, hvilket er lavere sat end deltagerantallet i 2019.
7000 liter marinediesel
Mange af gæsterne kommer dog via færgen fra Ystad til Rønne. Men de bør hurtigst muligt stoppe med at pudse klimaglorien. Deres klimaaftryk er større end flyrejsen, fortæller seniorrådgiver Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling.
-Hurtigfærgerne er ret klimabelastende, især fordi de sejler så hurtigt. Der bliver brændt op til 7000 liter marine diesel af på bare en tur. Samtidig er indenrigsflyvning ikke så belastende, det er korte afstande, hvor flyvehøjden er lav, og klimabelastningen er dermed langt mindre end ved langdistanceflyvning, siger han.
Før corona satte en stopper for de fysiske folkemøder, var Rådet for Grøn Omstilling i gang med et projekt med navnet ‘Klimarejsen til Folkemødet’. Målet var at anvise løsninger til mere grøn transport. Og med Jeppe Juul ord skulle løsningerne findes i det eksisterende set-up. Der var altså ikke tale om, at man skulle se på en alternativ lokation.
El-taxaer og dieselbusser
Både for fly og færger findes der muligheder for at erstatte det traditionelle brændstof med klimavenlig e-fuel. Det handler ifølge Jeppe Juul mest af alt om pris og vilje hos transportselskaberne - og i sidste ende passagererne, som skal betale.
-Når det gælder landtransporten på Bornholm, har vi både successer og det modsatte. Under folkemødet er behovet for mobilitet på Bornholm nærmest umætteligt. Vi fik taxa-selskaber til at vælge el-biler, når de sendte ekstra taxaer derover. I 2019 virkede det også fint med el-cykler. På minussiden ærgede vi os over, at bustransporten foregik med dieselbusser, siger Jeppe Juul.
Læs også: Folkemødets bæredygtighed: Snak, snak, snak, lidt vegetarmad, genbrugskrus og tvivlsom grøn el
Projektet har først og fremmest haft til formål, at demonstrere grønne alternativer. Rådet for Grøn Omstilling har ikke egentlige beregninger på klimbelastningen ved de eksisterende transportformer.
Projektet har ifølge Jeppe Juul ikke nået at komme i gang tidsnok i år på grund af corona, men vender tilbage til næste års Folkemøde, hvor han håber, der vil være betydelige reduktioner med hjælp fra projektets partnere.
Ung aktivist tør lufte forbudt ide
Aktivisterne fra Den Grønne Ungdomsbevægelse - som indtil for måneder siden hed Den Grønne Studenterbevægelse - bliver blandt de rene klimadukse i Allinge. De går i Greta Thunbergs fodspor og sejler til Allinge.
-For os er det også en symbolsk handling, der skal vise, at det haster. Men det vil være en god ide, at få lavet et klimaregnskab, der også viser hvad transporten koster. Det fremmer altid den saglige debat, at få fakta på bordet, siger en af de unge aktivister Eskil N. Fundal.
Han lufter samtidig et emne, der for nogle folkemøde-aficionadoer er som at udstøde eder og forbandelser i en katedral. Beliggenheden på Bornholm.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Sustain Report er du opdateret den grønne og bæredygtige omstilling.
Bliv opdateret om nyheder og tendenser inden for sustainability fra nogle af de mest interessante aktører på området. Vi gør dig klogere på hvilken vej vinden blæser – både når det gælder danske virksomheder, samfund og forskning.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
