Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Folkemødets bæredygtighed: Snak, snak, snak, vegetarmad, genbrugskrus og tvivlsom grøn el

Handlingen mangler, selvom Folkemødet i et strategipapir fremhæver bæredygtighed som et særligt indsatsområde, “Vi skal gøre det bedre,” erkender talsperson.

Trods en strategi, der vil skabe et bæredygtigt folkemøde, er de konkrete initiativer beskedne. Foro:iStock/pejft

Der er masser af bæredygtighed i debatterne, når Folkemødet på Bornholm efter to år med coronabegrænsninger igen kører på fuldt blus fra torsdag 16. juni.

Men når det kommer til konkret handling i driften af folkemødet, formår Folkemødet ikke at omsætte de mange ord til handling. Det er store ord og lun sommerluft på en 'klimascenen' og 'Verdensmålenes Plads', som er blevet lokationer i Allinge. Men det kniber med ‘Walk the talk,’ som det hedder i business-buzz. Når det gælder Folkemødets egen indsats for bæredygtighed, skal skridtene måles i centi- og millimeter.

I et strategipapir på Folkemødets hjemmeside fremhæves ‘et bæredygtigt folkemøde’, ellers som et centralt indsatsområde. Alligevel erkender Pelle Nybirk, kommunikationschef i Foreningen Folkemødet, at folkemødet ikke har leveret på indsatser og mål.

“Vi må også erkende, at coronakrisen har været ekstremt krævende for Foreningen Folkemødet, og at vi slet ikke er så langt med bæredygtighedstiltag, som vi gerne ville. Det skal vi gøre bedre fremover,” skriver han i en mail til Sustain Report.

Mangler målbarhed

Folkemødet udsendte pinsedag en pressemeddelelse om bæredygtighed på Folkemødet 2022. Udover debatterne er initiativerne, der med Folkemødets egne ord er skridt "på vej mod en mere bæredygtig demokratifestival" genbrugskrus, mindre madspild, mere vegetarmad og grøn strøm. Der er dog ikke sat tal på hvilke effekter, man forventer, at tiltagene vil have.

“Vi kommer til at lave et klimaregnskab, når Folkemødet er ovre,” skriver Pelle Nybirk.

Man kan dog sagtens udarbejde et klimaregnskab for de tidligere folkemøder, pointerer Camilla K. Damgaard, som er afdelingsleder for bæredygtighed, klima og cirkulær økonomi i Niras.

Hun og hendes afdeling har udarbejdet klimaftrykket af det samlede offentlige indkøb og videreudviklet Klimakompasset for Erhvervsstyrelsen. Klimakompasset er et værktøj, der kan anvendes til at få et indtryk af klimaaftrykket i en virksomhed eller organisation.

-Hvis man ved, hvor mange mennesker, der har deltaget og kender aktiviteterne, og har overblik over indkøbene, der er foretaget, vil man med de metoder, vi anvender kunne få et fornuftigt bud. Der vil selvfølgelig være en vis usikkerhed, men man vil have en baseline, som kan danne udgangspunkt for at se på mulige reduktioner. Efterfølgende kan man løbende få et mere præcist estimat, siger hun.

Uklare klimaeffekter

Pelle Nybirk oplyser, at de nye genbrugskrus blot skal benyttes tre gange, før det er en bedre løsning end engangkrus. Men tal for klimapåvirkning, vandforbrug og miljø har han ikke.

På den kulinariske front fortæller Folkemødet i pressemeddelelsen, at man sammen med Fødevarebanken og Danmark mod Madspild vil minimere madspildet. Og så har man sikret, at der er også bliver serveret vegetarmad i boderne i Allinge.

Der er dog også masser af kød på bordet for dem, der vil have det. Og der er ikke sat tal på indsatsen. Hverken på hvor meget madspildet skal reduceres, eller på hvor stor en andel af madsalget, som skal gå fra kød til plantebaseret.

Læs også: Færger slår fly som klimasynder, når karavanen af politikere og PR-folk sætter kursen mod Allinge

Som det sidste punkt nævner Folkemødet elforsyningen. “Folkemødet bliver i 2022 afviklet med grøn, bornholmsk energi”, hedder det på hjemmesiden. Formuleringen dækker over, at Folkemødet gennem Bornholms Energi og Forsyning har købt certifikater på grøn strøm.

Kender ikke muligheder for energikøb

Men mens flere og flere virksomheder indgår langtidskontrakter om køb af grøn strøm, hvor der bliver opstillet ny kapacitet af sol og vind, er effekten af certifikater tvivlsom. Ofte betyder det blot, at andre elforbrugere får tilsvarende mere sort strøm.

Folkemødet har ikke ønsket, at stille op til et interview. Når Folkemødet alene har valgt den uambitiøse løsning med certifikater, skylder det ifølge kommunikationschef Pelle Nybirk, at man ikke har vidst bedre.

“Vi kender ikke til andre muligheder for grøn el. Men vi modtager meget gerne gode ideer og forslag,” lyder hans skriftlige kommentar.

Pelle Nybirk skal måske slå en tur forbi de mange arrangementer, som Rådet for Grøn Omstilling, står bag på folkemødet. Fanger han dem ikke, kan han gå på deres hjemmeside. Her skriver de, at systemet med certifikater har udspillet sin rolle og er mere til skade end gavn.

“Det giver nemlig forbrugerne et falsk indtryk af, at deres strøm er grøn, mens det i virkeligheden er et stort og bureaukratisk system, som reelt ikke har den store effekt,” hedder det.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Sustain Report er du opdateret den grønne og bæredygtige omstilling.

Bliv opdateret om nyheder og tendenser inden for sustainability fra nogle af de mest interessante aktører på området. Vi gør dig klogere på hvilken vej vinden blæser – både når det gælder danske virksomheder, samfund og forskning.

Gratis prøveadgang »

Har du allerede abonnement? Log ind her: