Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Roskilde Festival på kanten af greenwashing

Danmarks største festival taler meget om bæredygtighed, de mange ord er ikke bakket op af data og dokumentation. Festivalens bæredygtigsarbejde er et niveau under de store virksomheder, siger ekspert.

Bjergene af affald fra Roskilde Festival er vokset massivt over de seneste 20 år. Nu vil festivalen gøre noget ved problemet, men indsatsen er uambitiøs, og festivalens handlinger matcher ikke retorikken om bæredygtighed og cirkulært forbrug. Billedet er fra 2014, siden da, har affaldsmængderne alle år, været på et højere niveau. Foto: iStock/labsas

“Rent your sustainable camping gear”.

Sådan reklamerede Roskilde Festival i maj måned for deres nye initiativ, hvor man opfordrer festivaldeltagerne til leje campingudstyr i stedet for at købe billigt gear, som bliver efterladt, når festivalen lukker.

Reklamen var dog kun oppe i fem dage på medier som politiken.dk, gaffa og bold.dk, før den blev taget af.

– Det var klart en fejl, derfor har vi også taget annoncen ned igen, lyder forklaringen fra festivalens bæredygtighedschef Sanne Stephansen.

Hvis alternativet er brug-og-smid-væk af telte og andet gear er lejede telte og luftmadrasser et bedre alternativ, men det gør ikke det lejede gear bæredygtigt, erkender hun blankt.

Den smarte annonce er symptomatisk for festivalens tilgang til bæredygtighed.

På Roskilde Festivals hjemmeside er der massiv fokus på bæredygtighed. Men der mangler tal og dokumentation, når man kigger festivalen nærmere i kortene.

– De skal passe på med ikke at tage munden for fuld, siger bæredygtigseksperten Gitte Haar.

I stor stil er der alene tale om målsætninger og planer. På flere områder går festivalen alene fra at ligge i den sorte ende af klima- og miljøskalaen til at være på den gyldne middelvej. 

Den stigende affaldsmængde af smadrede efterladte telte, klapstole og pavilloner er blot et enkelt eksempel på, at ambitionerne ikke matcher retorikken, lyder kritikken fra Gitte Haar.

Hun har siden 2014 drevet virksomheden Center for Cirkulær Økonomi. Før det var hun i syv år partner i Deloitte med ansvar for forretningsområdet Green Economy. Og oven i har hun selv i mere end 25 år været aktiv festivaldeltager.

 Under niveauet for virksomheder

– Lad mig starte med at rose dem for, at de trods alt gør noget ved affaldsproblemerne fra campingområdet nu. Den efterladte teltplads har i årevis været decideret svineri. Men indsatsen er desværre ikke særlig helhjertet. De skal passe på med deres kommunikation. Man må ikke kalde produkter for bæredygtige uden dokumentation, og her bevæger festivalen sig på kanten. Hvis du sammenligner med de krav, vi stiller til virksomheder, så er Roskilde Festivals indsats for bæredygtighed på niveauet under, siger hun.

Det kan undre, at Roskilde Festival ikke er nået længere. Allerede i 2015 proklamerede festivalens daværende vicedirektør Signe Lopdrup i mediet Mandag Morgen, at bæredygtig tænkning var en del af festivalens dna. 

 “Den nye bæredygtighedsstrategi skal sætte det mere i system. Målet er at sætte nye standarder for, hvad det vil sige at være en bæredygtig festival,” refererede Mandag Morgen Signe Lopdrup, som i mellemtiden har taget et skridt op i festivalens hieraki og i dag er adm. direktør for Roskilde Festival.

Vi ville gerne have spurgt Signe Lopdrup, om hun i dag vil bruge betegnelsen ‘en bæredygtige festival’ om Roskilde Festival. Efter henvendelse til festivalens presseteam om dette, er hun dog ikke vendt tilbage.

Har ikke data på campinggrej

Som det fremgår af eksemplet med annoncen, som blev taget af, er festivalen i dag lidt mere forsigtig med ordvalget. Og sikkert med god grund.

At anprise produkter for bæredygtighed, når man ikke kan dokumentere det, er i lodret modstrid med den kvikguide, forbrugerombudsmanden udsendte ved årsskiftet.

Sanne Stephansen mener dog ikke, at man med annoncerne for bæredygtigt grej har lavet greenwashing, da festivalen selv stoppede de vildledende annoncer.

Hun vil dog ikke gå nærmere ind på, hvordan fejlen kunne ske.

– Det var en alvorlig fejl. I perioden op til festivalen går tingene stærkt, og der kan ske fejl, især når man er engageret og arbejder på mange projekter. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvem, der har begået fejlen. Vi har håndteret det internt i vores organisation, siger Sanne Stephansen.

Læs også: Biodiversitet: Nu indretter Ikea også for blomster og bier

Hun har ikke detaljer om, hvordan det gear, man lejer ud, påvirker miljø og klima. Med hendes egne ord har man valgt ud fra antagelser og formodninger.

Er der udarbejdet en livscyklusvurdering for det gear i lejer ud, som I i første omgang kaldte bæredygtigt?

– Ikke endnu. Den er undervejs. Det er et pilotprojekt, og vi er nødt til at afprøve en periode, så vi kan indsamle data til at lave en livscyklusvurdering. Vi har undersøgt produkternes materialesammensætning og vurderet, at det sandsynligvis holder længere end andet udstyr. F.eks. har vi valgt telte med aluminiumsstænger. Stænger af glasfiber går lettere i stykker og skal i restaffaldet. Vi formoder, aluminium holder bedre, og vi ved, at det kan genanvendes. Det her bygger dog udelukkende på antagelser, så nu går vi i gang med at få indsamlet data, så vi kan lave en livscyklusvurdering, siger Sanne Stephansen. 

Lige så let som at tage en fotokopi

Teltene er produceret i Kina, Hvilken sikkerhed har I for, at der ikke er sket krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder?

– Vi har købt produkterne hos en producent, der er medlem af BSCI og får lavet BSCI-auditeringer, siger Sanne Stephansen med henvisning til, at producenten er tilsluttet initiativet Business Social Compliance Initiative.

I de audits, som er en del af BSCI, får virksomhederne en karakter. Her har den kinesiske teltproducent fået karakteren C, som står for ‘acceptable’.

Og ordningen er ikke en garanti, mener Gitte Haar.

– Der er et utal af ordninger, og når det gælder Kina, er det at få en mærkningsordning på sine produkter nærmest lige så let som at tage en fotokopi. Jeg kan ikke positivt sige, at der er problemer med de produkter, festivalen har valgt, men jeg ser ikke en mærkningsordning som en garanti for det modsatte. BSCI er et fint styringsværktøj, men om det virker i Kina og hvilke ambitioner, der ligger bag den konkrete kontrol af teltene kan være svært at gennemskue. Ofte kan man i denne typer ordninger opnå en basis-rating, når man er begyndt at måle på klima og miljø, siger hun.

At formålet med BSCI kan være dobbelt, får man et indtryk af hos den tyske kvalitetssikringsvirksomhed Tüv Süd, som arbejder med BSCI. På deres hjemmeside oplister de flere fordele.

I første omgang nævner de, at virksomhederne kan sikre, at arbejdstager- og menneskerrettigheder bliver respekteret hos leverandørervirksomheder.

Dernæst nævner den tyske hjemmeside, at man med BSCI kan undgå negativ medieomtale, hvis det så alligevel viser sig, at der er underleverandører, som behandler ansatte dårligt, og et medie får kendskab til det.

Affaldsplan tager kun toppen af problemet

De store bjerge af affald er et af de meget synlige miljøproblemer for Roskilde Festival. I løbet af de seneste tyve år er affaldsmængden mere end fordoblet. Antallet af festivaldeltagere er kun vokset med 15-20 pct. i samme periode.

Indsatsen mod engangscamping-gear en blot et element i den plan, som Roskilde Festivalen selv kalder ‘Cirkulær Festival’.

Artiklen fortsætter under grafen.

UDVIKLINGEN I AFFALDSMÆNGDEN

Kilde: Roskilde Festival: ‘Cirkulær Festival.’

Planen dækker perioden 2020-24, og er med de to coronaramte aflysninger i 2020 og 2021 af gode grunde ikke rigtig kommet i gang. Men snarere end en cirkulær festival, handler planen om at reducere affaldsmængder og øge genbrug.

Målet er at reducere affaldsmængden med 600 tons. Det er under halvdelen af det, som affaldsmængden er steget med siden årtusindskiftet. Burde I ikke reducere mere?

– Det er tre år siden, vi udgav planen, og vi skulle starte et sted. Jeg kunne godt sidde for mig selv og have nogle ambitioner, men det er jo kun en forandring, vi kan lykkes med i fællesskab, og derfor skal organisationen og deltagerne være med. Derfor er det vigtigt for os at få sat nogle realistiske mål. Det synes jeg, det her er. Det er vores bedste bud, siger Sanne Stephansen

I har tidligere undskyldt jer med, at det var deltagernes ansvar, og ikke jeres?

– Nej, det har vi aldrig sagt. Vi har sagt, at det er delt ansvar mellem os som festival og vores deltagere. Det er vores ansvar at gøre det nemmere for deltagerne at gøre det rigtige. Men festivalen er ikke et lukket system. Vi er også påvirket af den brug-og-smid-væk kultur, som generelt præger samfundet, siger Sanne Stephansen.

Lad deltagere betale for telte

Også her mener Gitte Haar, at Roskilde Festivals tilgang er for uambitiøs. Uanset at det er et skridt på vejen, og at festivalen gør rigtig meget på selve festivalområdet, er der intet cirkulært i blot at reducere affaldsmængderne, påpeger hun.

Cirkularitet kræver, at der er styr på materialerne i hele forsyningskæden, og at telte og materialer forbliver tilgængelige igen og igen, blandt andet ved nye aftaler med kunder og leverandører.

Sammen med andre bæredygtighedseksperter, var hun selv for seks år siden med i et erhvervsnetværk, der kom med forslag til, hvad festivalen kunne gøre ved den stigende affaldsmængde, og hvordan man kunne udvikle nye forretningsmodeller til at sikre, at teltene blev ved med at være telte og ikke blev til affald.

– Du kan ikke længere står på din ø og pege på, at andre skal løse problemet. Vi begynder også at kræve af virksomhederne, at de tager ansvar i hele værdikæden, og her burde Roskilde Festival også bidrage til at vise vejen, siger Gitte Haar.

Hun peger på, at en model kunne være, at deltagerne ved indgangen betalte et depositum for at tage telte og luftmadrasser med ind, og så kunne man få de fleste af pengene tilbage, når man forlod pladsen med sit gear.

– Det vil da give lidt bøvl, men man kunne sætte en socialøkonomisk virksomhed eller en kommerciel virksomhed til at løse det. Vi har jo også et pantsystem for dåser og flasker. Det kan da godt være, at det vil koste lidt på økonomien hos de unge, men lige nu er der en miljømæssig bundlinje, hvor festivalen efterlader en byrde til de kommende generationer, som jo også er deres gæster, siger Gitte Haar.

Strømmen er gennemsnitlig

Energiforbruget er et andet eksempel på, at Roskilde Festival har ryddet op på nogle af de mest klimabelastende områder, men stadig er langt fra at være best-in-class.

I april kunne festivalen fortælle, at man havde indgået samarbejde med energiselskabet Andel. Det betyder, at man kan udfase de dieselgeneratorer, som hidtil har leveret strøm til scener og madboder. Men strømmen fra Andel er ikke mere grøn end det, en gennemsnitsforbruger får ud af stikkontakten.

Læs også: Rambøll vil halvere byggeriets klimabelastning med mere træ og krav om miljøvaredeklarationer

Mange virksomheder med grønne ambitioner køber strøm via såkaldte Power Purchase Agreements. Det er langtidskontrakter, hvor man sikrer, at der bliver opstillet ny kapacitet af sol eller vindenergi. Modsat køb af strøm på grønne certifikater, sikrer man, at der reelt produceres mere grøn energi. Ofte går en række virksomheder sammen om projekterne, der sikrer såkaldt additionel kapacitet. Den model har festivalen ikke valgt.

Jeres aftale går alene ud på, at I bliver tilkoblet elnettet. Hvorfor har I ikke sikret additionel kapacitet af grøn energi?

– Nu starter vi med at udfase generatorerne, det betyder faktisk, at vi sparer 72.000 liter diesel. Men vi stopper ikke her. Vi ser på, hvor vi kan opnå den største effekt med de ressourcer og den økonomi, vi har til rådighed. Og umiddelbart kan jeg se meget større potentialer i, at vi reducere vores energiforbrug, men det udelukker selvfølgelig ikke, at vi også vil se på muligheden for at etablere samarbejde om additionel kapacitet, siger Sanne Stephansen.

Beregner uden der regnes på noget

Efter reklamerne for ‘bæredygtigt campinggear’ hurtigt blev pillet af, kunne man i godt en uges tid i slutningen af maj støde på orange annoncer med teksten “Reduce your camp gear! And reduce your climate footprint.”

Efter den annnonce havde kørt en uges tid i slutningen af maj, kom der en tredje version på i starten af juni. Nu lover festivalen hverken bæredygtighed eller reduceret klimaaftryk. Den annonce, der fra starten af juni har været bragt i en række medier er endnu mere nøgtern. Nu hedder det blot: “Rent your camping gear:. Bring less gear, leave less trash.”

Det er uklart om den seneste ændring i annonceteksten er sket, fordi man hos Roskilde Festival også er blevet usikker på, om koblingen mellem lejet camping gear og reduceret klimaaftryk, kan holde til at blive trykprøvet. En livscyklusanalyse – som man altså endnu ikke har – er jo netop et værktøj, der viser miljø- og klimapåvirkning, climate footprint om man vil.

Vi har spurgt hos Roskilde Festival pressefolk om en forklaring på, hvorfor man endnu engang har skiftet annoncetekst, men de er ikke vendt tilbage.

Klikker man ind fra annoncerne, bliver man ud over shoppen også mødt med spørgsmålet “How big is your festival footprint?.” Her kan man klikke på transportformer, mad, diverse gear og hvad man nu ellers bruger på en festival.

Men selv om man på hjemmesiden kalder det for ‘en klimaberegner,’ kommer man ikke i nærheden af eksakte tal.

Med tal fra tænketanken Concitos database får brugeren alene oplyst et gennemsnitstal for klimabelastningen for et gennemsnitligt festivalmåltid, og man får at vide, at biltransport er 13 gange så miljøbelastende som tog. Klikker man igennem kategorierne, får man til sidst at vide, at om ens aftryk er ‘small’, ‘medium’ eller ‘massive’.

For brugerne er der ikke beregninger, kun gennemsnitstal for måltider og transport, i det, der lanceres som en beregner.

– Det er en indikator. Der eksisterer i dag ikke tilgængelige data for, hvilken klimabelastning der er ved at sende et telt til forbrænding. Vi har en balance, hvor vi skal engagere vores deltagere, vi vil gerne give dem muligheden for at få en indikation af effekten af deres adfærd og forbrug, og vi siger ikke, at det er en 100 procent beregning. Samtidig arbejder vi sammen med et netværk af europæiske festivaler, som har udviklet et værktøj til måling af vores CO2-udledninger, og derfor kommer vi i efteråret med vores første klimaregnskab. Det glæder jeg mig til, siger Sanne Stephansen.

 “Vi siger ikke, vi er bæredygtige”

Som et andet mission-statement hedder det på Roskilde Festivalens hjemmeside: ”Vi udvikler åbne og engagerende fællesskaber, der flytter mennesker gennem musik, kunst, bæredygtighed og aktiv deltagelse’.”

 I siger I flytter mennesker gennem bæredygtighed. Det stiller vel krav til jer, at der faktisk er bund i det, når I taler om bæredygtighed?

– Ja, det gør det, og det ansvar tager vi på os. Vi siger ikke, vi er bæredygtige. Det har jeg aldrig sagt. Det handler om de ting, vi arbejder med. Vi arbejder med bæredygtig udvikling. Det er en konstant udvikling og afsøgning af de bedste løsninger, siger Sanne Stephansen.

Gitte Haar opfordrer Roskilde Festivalen til at skrue ned for retorikken og op for handlingen.

– De skal passe på, at de ikke tager munden for fuld i lyset af de krav, der nu stilles til virksomhederne for at imødegå greenwashing. Når jeg arbejder med virksomheder, ved vi godt, at der skal handling og konkrete målinger til, før man kan fortælle om sin indsats for bæredygtighed. Med de mange unge festivaldeltagere har Roskilde Festivalen en enestående platform til at uddanne de unge til nye forbrugsmønstre, væk fra brug-og-smid-væk kulturen, og her har festivalen en unik platform for langsigtet forandring, siger Gitte Haar.

Forsiden lige nu:

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse

Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.