Danske Rederier: EU skal løfte det regionale ansvar for grønnere skibsfart til globalt niveau

Af Nina Porst, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed i Danske Rederier 

Der sker – heldigvis – rigtig meget på klimaområdet i EU i disse år.  

Man er også nået langt i forhold til at fastlægge, hvordan skibsfarten skal reguleres, så industrien yder sit bidrag til at opnå de vedtagne mål. 

Fra 1. januar er skibsfarten blevet en del af EU’s emissionskvotesystem ETS. Kvoterne for tilladt udledning vil gradvist blive sænket, så det bliver dyrere og dyrere for virksomhederne at udlede drivhusgasser.  

Og i 2025 træder FuelEU Maritime i kraft, som vil forøge andelen af grønne- og lavemissionsbrændstoffer i det mix af brændstoffer, som skibsfarten anvender i EU. 

En aktiv medspiller

Ambitiøse mål og effektiv implementering af den nødvendige regulering er selvsagt begge afgørende elementer for, at vi når vores klimamålsætninger. 

Som brancheorganisation bestræber vi os på at bidrage til processen med at udforme de nye EU-krav dér, hvor vi kan. Såvel som vi efterfølgende rådgiver og vejleder vores medlemmer i forhold til de nye krav og  regler. Vi ønsker at være en aktiv medspiller i dekarboniseringen af skibsfarten. 

I disse udformningsprocesser har vi inddraget vores medlemmer, så praksiskendskabet også bliver en del af overvejelserne. Derfor har vi været fint indstillet eller rustet til at tilpasse os de nye krav. 

Vores medlemmer inkluderer vidt forskellige rederier, så de har i sagens natur også valgt forskellige strategier med henblik på valg af teknologi og alternative brændstoffer for at nå i mål med kravene.  

Teknologi-neutral lovgivning er central for at tilpasse sig det enkelte skibs muligheder. Vores medlemmer  har både søgt imod alternative fremdriftsmetoder såsom rotorsejl eller landsstrøm, eller hvis man kigger imod alternative brændsler, så er grøn ammoniak eller grøn metanol dominerende. Lige nu. For der er forsat ingen, der har det endelige svar på, hvilke teknologier og brændstoffer, der bliver de dominerende i de kommende år. 

Global løftestang

Al begyndelse er svær. Når det er sagt, så gør vores medlemmer alt, hvad de kan for at finde passende  løsninger og forretningsmodeller. Det er en learning-by-doing proces, som rederierne skal igennem.  

De nye EU-krav bidrager først og fremmest til at øge incitamentet for på sigt, hvis ikke straks, at søge i en grønnere retning og udlede færre drivhusgasser. 

Læs også: RUC og DFDS skruer op for samarbejde om grøn teknologi og bæredygtighed til søs

Vigtigst af alt, så sætter kravene forventeligt skub i brændstofproducenternes udrulning af den rette infrastruktur for alternative brændstoffer. Slutteligt virker de nye EU-krav som en global løftestang, som ikke kun sætter skub på regionalt plan, men også globalt. For det er her, skibsfarten ideelt set bør reguleres.  

Udformningsprocesserne for the European Green Deal blev gennemført på rekordtid. Derfor har de  implementerende retsakter været længe ventet og er i denne omgang kommet meget sent. Det er naturligvis ikke optimalt, men i Danmark har myndighederne arbejdet hurtigt og implementeret de  nationale bestemmelser til tiden. 

Midler til det maritime 

I Danske Rederier ser vi med stor forventning frem imod de øremærkede midler fra søfart, ETS-midlerne, der forventes til rådighed gennem et eller flere calls fra 2025. Innovationsfonden er i sin nuværende form ikke dækkende for den maritime transport, og vi vil derfor gøre, hvad vi kan for at sikre, at de mange midler nu også bliver tilgængelige for skibsfarten på en facon, der er anvendelig og tilgængelig for dem, der kaster sig ud i dyre og innovative investeringer i den grønne omstillings navn. For der er brug for investeringer i de grønne løsninger.  

Læs også: Den grønne brintindustri skal op at stå på rekordtid: Dansk-australsk partnerskab skal bane vejen

På vores ønskeseddel til ny lovgivning er fremadrettet, at EU intensiverer indsatsen i IMO-forhandlinger om de fremtidige reguleringsgreb, der skal bringe skibsfarten frem til klimaneutralitet i 2050. EU skal løfte det regionale ansvar til globalt niveau. Derudover er det vores helt klare ønske, at EU holder kadence imod målet om nul-emission fra skibe i 2050.