Man siger, der altid er håb. Og til Sustain Awards blev der kåret hele tre af slagsen. Vinderne var blevet indstillet af deres arbejdspladser, og udmærkede sig ved at være højst 35 år og have gjort en markant forskel for sustainability i virksomhederne.
Der var mange indstillede kandidater, og feltet af nominerede var nede på syv håbefulde, og ud fra disse skulle tre vindere findes.
Juryen bestod af fem personer fra sustainability-verdenen. Den bestod af Susanne Stormer, Chief Sustainability Advisor, Vice President, Novo Nordisk, Rasmus Stuhr Jakobsen, adm. direktør og generalsekretær for CARE, Stine Wind, Head of Public Affairs, Nordea Danmark samt Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark samt Tine Brødegaard Hansen, redaktør for Sustain Report.
Scenen på Langelinie Pavillonen var blevet varmet godt op i løbet af dagen af de erfarne talere med tunge visitkort, og nu var tiden kommet til de unge håb. Til at overrække prisen trådte Rolf Kjærgaard, adm. direktør for Vækstfonden, som netop har til formål at spotte fremtidens grønne talenter, til.
Den første vinder var Anna Pattis, Lead Product Sustainability Specialist i Grundfos, 35 år, for at opnå et vigtigt og målbart resultat med konvertering til elbiler i virksomheden, og for at fokusere på produkternes livscyklus fra start til slut med bæredygtighed for øje. Læs hele indstillingen og en Q&A med her.
Prisen til Anna Pattis for Årets Sustainability Håb blev modtaget af Janda Campos, Director for Sustainability Engagement i Grundfos. Foto: Mikkel Vigholt.
Gareth Scheerder, Environment & Climate Manager i Pandora, 32 år, fik også prisen. Motivationen lød:
”for i en ung alder at have udarbejdet Pandoras dekarboniseringsmål. Han leder desuden arbejdet med at nå disse mål og deler gladelig ad af sin viden.
– Sådan en pris afspejler alle mine kollegers arbejde og ledelsens stærke beslutninger om at arbejde i denne retning. Jeg kom til Danmark for syv år siden for at lære af de bedste, for Danmark lå forrest i den grønne omstilling. Nu har jeg ikke kun lært noget, men også givet igen til min virksomhed, siger Gareth Scheerder. Læs hele indstillingen og en Q&A med her.
Martin Slipsager Frandsen, Senior Portfolio Manager & Co-lead på Global Sustainable Future i Danske Bank, 29 år, modtog den sidste hæder som Årets Sustainability Håb. Han har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Danske Banks første aktive bæredygtighedsaktiefond.
– Det betyder enormt meget for mig, at blive anerkendt for noget, jeg virkelig brænder for. Man kan sagtens tjene penge og have grøn omstilling samtidig, det hænger rigtig fint sammen. De virksomheder, der har grønne løsninger, kommer også til at stå med nogle andre muligheder i fremtiden. Hvis vi skal have en bæredygtig fremtid, så skal vi investere bæredygtigt, siger Martin Slipsager Frandsen. Læs hele indstillingen og en Q&A med her.
Martin Slipsager Frandsen, Senior Portfolio Manager & Co-lead på Global Sustainable Future i Danske Bank, modtager prisen som Årets Sustainability Håb. Foto: Mikkel Vigholt.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
