– Jeg tror, at vi står ved en skillevej, og beviserne er helt indlysende – se bare på den seneste IPCC-rapport, siger Alexander Granberg.
Han er 30 år gammel og sustainability project specialist hos tøjkoncernen Bestseller, og han er indstillet til at blive ‘Årets Sustainability Håb’.
– Måden, vi gør forretning på, skal ændre sig. I en branche med gamle vaner skal vi finde nye løsninger, og vi skal arbejde med innovation for at bevise, at man rent faktisk kan træffe smartere beslutninger for at understøtte bæredygtig vækst, der er bedre for mennesker og miljø, siger Alexander Granberg, der er opvokset på landet i Sverige.
Det er Bestseller, der har indstillet ham for arbejdet med blandt andet at inkorporere økologisk bomuld i stor målestok i produktionerne af blandt andet tøjmærker som Vero Moda, Vila, Mamalicious, Name It, Jack & Jones og Selected Homme/Femme.
– På grund af Alexanders naturlige evne til at tage initiativ, sammen med hans evne til kritisk tænkning og stærke input, når det kommer til at forbedre og optimere arbejdsgangene hos leverandører og brands, er Bestseller i år i stand til at sikre mere end tre millioner t-shirts i økologisk bomuld, med det højeste niveau af integritet, kvalitet og supply nogensinde, siger Sisse Norman Lønvig, senior project specialist hos Bestseller Sustainability, i forbindelse med indstillingen.
Hun tilføjer:
– Alexanders passion og kærlighed, til det han gør, er ubestridelig, og derfor er vi sikre på, at dette års aftale med næsten 7.000 farmere i Indien vil åbne endnu mere op for potentialet for økologisk bomuld og give de positive forandringer, som er nødvendige.
Sustain Reports prisoverrækkelse Sustain Awards, løber af stablen 14. oktober på Langelinie Pavillonen i København. Her vil en række inspirerende talere, en stærk jury og stolte vindere igen i år indtage scenen for at gøre os alle sammen klogere på, hvad virksomheder kan gøre for at bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling.
Læs også: Hvem er ‘Årets Sustainability Håb’ 2021?
Redaktionen på Sustain Report har rakt ud til de indstillede kandidater til ‘Årets Sustainability Håb’, så du i de kommende uger kan lære mere om deres arbejde, og finde ud af, hvad der rører sig i hovedet på de unge håb.
Og denne gang har vi altså talt med Alexander Granberg.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for Sustainability?
– Min primære rolle er at katalysere innovation i Bestsellers forsyningskæde for at accelerere vores bæredygtighedsresultater.
Et af Alexander Granbergs hovedprojekter er at implementere økologisk bomuld, som er fuldt ud sporbare igennem Bestsellers direct-to-farm-programmer.
– Helt konkret går vi tilbage til allerførste led i forsyningskæden og laver aftaler direkte med bomuldsbønder i blandt andet Indien om at købe deres økologiske bomuld, hvilket er med til at støtte deres levevilkår og forbedre velstanden lokalt. Som project specialist i Bestsellers Sustainable Materials & Innovation Team sørger jeg desuden for, at deres bomuld ender de rette steder i vores forsyningskæde, og at vores brands får adgang til bomulden. At være involveret fra frø til færdigt produkt skaber fuld transparens hele vejen gennem forsyningskæden, og sikrer at den økologiske merpris går direkte til bønderne.
Læs også: ‘Årets Håb’-kandidat vil følge kaffebønnerne fra jord til bord
I 2020 underskrev Bestseller aftaler med mere end 2.000 økologiske bomuldsbønder i Indien, hvilket var nok til at producere tre millioner T-shirts, fortæller Alexander Granberg og tilføjer:
– I år har vi underskrevet aftaler med næsten 7.000 bønder. Ikke nok med, at dette støtter husmandbønderne (’smallholder farmers’, red.) ved, at de får en rimelig pris for deres bomuld, så støtter vi samtidig også konverteringen til økologisk bomuld i branchen og dens positive effekt.
– Det er vigtigt, at en virksomhed på Bestsellers størrelse engagerer sig i direct-to-farm projekter, da vi har størrelsen til at skabe forandringer og finde nye forretningsgange, der er bedre for mennesker og miljø, siger Alexander Granberg.
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Ved at vokse op på landet i Sverige har jeg lært at respektere dyrelivet og naturen omkring os og behandle det med omtanke. Naturen har altid været en helt central del af mit liv.
Han tilføjer:
– Som indkøber har jeg haft mulighed for at rejse verden rundt til udviklingslande, og jeg lærte hurtigt, at modeindustrien kan have en negativ indvirkning på naturen. Her indså jeg, at jeg gerne vil gøre, hvad jeg kan for at forbedre måden, hvorpå vi gør forretning. Min motivation er at skabe en bæredygtig industri, som både støtter naturen og mennesker.
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Jeg ønsker at være med til at præge den gode forandring og realisere bedre løsninger gennem innovation. Ved at være transparente og bevise, at der er bedre måder at gøre tingene på, bliver vi i stand til at skabe forandringer i modeindustrien med hensyn til vores miljøpåvirkning.
Læs også: ‘Årets Håb’-kandidat håber, at grønt arbejde vil styrke Sydbank
Implementeringen af Bestsellers direct-to-farm programmer skaber en ny norm for indkøb af økologisk bomuld med transparente forsyningskæder og direkte støtte til bomuldsbønderne og deres lokalsamfund, siger Alexander Granberg.
– Det bliver forhåbentligt en gængs tilgang i vores branche, for den virkelige impact sker, når hele industrien går i samme retning, tilføjer han.
- De endeligt nominerede samt vinderen afsløres den 14. oktober til Sustain Awards 2021.
- Foruden ‘Årets Sustainability Håb’ kåres også ‘Årets Sustainability Leder’, ‘Årets Omstilling’ og ‘Årets Purpose’.
- Vil du indstille en kollega til ‘Årets Sustainability Håb’? Du kan stadig nå det inden 10. september.
- Læs her hvordan: Hvem er ‘Årets sustainability håb’ 2021?
- Læs også om de øvrige indstillede kandidater her.
Forsiden lige nu:

Politiken dropper grøn status og skruer ned på ambition som Danmarks førende klimaavis
Efter kritik af deres hjemmestrikkede grønne status har avisen helt droppet af fortælle om deres klimabelastning. Nu kan man alene se tal fra JP/Politiken-koncernen.

Genbrugssucces: Københavnerprojekt sikrer mod fremtidens skybrud
Vi mangler løsninger på hyppigere skybrud og kraftigt vejr. Projektet Fremtidens Gårdhave har et bud, der tager højde for både den intensiverende regn og samtidig er designet med bæredygtighed i ligningen.

Millionbevilling fra RUC: Stor minimering af landbrugets CO2-udledning på vej
CO2-udledningen kan nedbringes med millioner af ton, hvis “bare” teknologien biomasse-pyrolyse bliver rullet ud i stor nok skala – og samtidig hurtigt nok. Et nyt forskningsprojekt skal skabe grundlaget for en biomasse-pyrolyse sektor i Danmark.
Seneste artikler:

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.

Søren Tscherning vinder pris som grøn ejerleder
PwC, Nykredit og Dansk Erhverv har kåret Søren Tscherning til vinderen af Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2023.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
