Marc Bauerlund er 35 år og arbejder blandt andet for at implementere bedre affaldssortering hos Ikea i Gentofte.
Han er derfor indstillet til prisen ‘Årets Sustainability Håb’.
Foruden arbejdet med affaldssortering, har Marc Bauerlund stået for at oprette vilde haver på den svenske møbelgigants grund i Gentofte uden for København, for at kombinere parkeringspladserne med biodiversitet, og dermed give et hjem til byens bier.
– Jeg har altid gerne ville gøre noget betydningsfuldt, som andre kunne have gavn af, siger Marc Bauerlund, der er med til at drive Ikeas Green Team, som forsøger at fremme den grønne agenda.
Ikea, der har indstillet deres teamleder, begrunder det med, at der i en stor virksomhed som Ikea er brug for at tilgodese mange strukturer og procedurer, når der skal implementeres nye løsninger:
– Det kræver en ildsjæl at skabe strukturelle forandringer nedefra. Sådan én er Marc, og han er ikke bange for at tage teten i den grønne udvikling, skriver møbelgiganten i sin indstilling.
Sustain Reports prisoverrækkelse, Sustain Awards, løber af stablen 14. oktober på Langelinie Pavillonen i København. Her vil en række inspirerende talere, en stærk jury og stolte vindere igen i år indtage scenen for at gøre os alle sammen klogere på, hvad virksomheder kan gøre for at bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling.
Læs også: Thomas Schulz og Ingrid Reumert blandt talerne til Sustain Awards
Redaktionen på Sustain Report har rakt ud til de indstillede kandidater, så du i disse uger kan lære mere om deres arbejde og finde ud af, hvad der rører sig i hovedet på de unge håb.
Og denne gang har vi altså talt med Marc Bauerlund.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
– Det seneste års tid har vi blandt andet startet et samarbejde med ByBi, afholdt affaldsindsamling i lokalområdet og København og indført vilde haver flere steder på vores egen grund, siger Marc Bauerlund og .
Bybi er et initiativ, der har rødder på Amager, og som indsamler honning fra byens bier ved dels at give dem flere blomster af suge nektar fra, og dels at give dem kasser at lave honningen i.
Honningen sælges som by-honning.
Læs også: Tidligere Superliga-spiller: – Alle skal have lov at blive den bedste udgave af sig selv
– Derudover arbejder vi pt. blandt andet med at gøre affaldssortering i varehusene endnu bedre og ligetil for kunder og medarbejdere og med at gøre Ikea Gentofte til et sustainable midtpunkt og læringscenter, siger Marc Bauerlund.
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability og karrierevej?
– I min tid hos Ikea har jeg fået en helt unik platform i forhold til at nå folk og påvirke dem på en positiv måde, siger Marc Bauerlund.
Han fortæller, at feltet er relativt nyt for ham, men at han allerede nu ser det som en potentiel karrierevej.
– Bæredygtighed og en grøn fremtid er et nyere kapitel i mit liv, men jo mere jeg har involveret mig i det og jo mere jeg har lært, jo mere ser jeg det som – og håber på – at det er noget, jeg kan gøre til en karriere og være involveret i langt ud i fremtiden.
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dig arbejde inden for sustainability?
– I første omgang arbejder jeg på at gøre Ikea Gentofte til en bæredygtig vejviser.
Læs også: – Hvis ikke jeg gør noget, hvem gør så?
Han håber, at møbelbutikken kan blive et “grønt signal” til lokalsamfundet:
– Og et sted, hvor man kan komme, lære og blive inspireret til at gøre en forskel og tage ansvar, både for sig selv og fremtiden.
- De endeligt nominerede samt vinderen afsløres 14. oktober til Sustain Awards 2021.
- Foruden ‘Årets Sustainability Håb’ kåres også ‘Årets Sustainability Leder’ og ‘Årets Omstilling’.
- Læs her om vores stærke jury, der udvælger vinderne.
- Læs også om de øvrige indstillede kandidater her.
Forsiden lige nu:

Det driver mig at forme fremtidens bæredygtige valg
De unge, der bærer bæredygtighed: Mathilde Husted arbejder med materialeproducenter om at leve op krav til om dokumentation i byggebranchen

Danske topledere bedømmer egen indsats for bæredygtighed som middelmådig
Stort potentiale for at løfte bæredygtighedsarbejde. Både hos bestyrelserne og i virksomhedernes dagligdag, viser ny analyse fra VL-grupperne.

Watts kan hjælpe med at spare watt i kilovis
I kølvandet på de stigende energiprisen har det det Andel-ejede selskab bag app’en Watts oplevet markant stigende interesse.
Seneste artikler:

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.

Tommy Ahlers en af tre nye bestyrelsesmedlemmer i Concito
Den grønne tænketank byder tre nye bestyrelsesmedlemmer velkommen og siger samtidig farvel til andre tre, heriblandt Anders Eldrup.

Connie Hedegaard med i priskomite
Den tidligere EU-kommissær slutter sig til navne som Kristian Jensen, Torben Möger Pedersen og Le Gammeltoft.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
