Shippingindustrien med sine 100.000 kommercielle fartøjer står for omkring tre procent af den samlede udledning af drivhusgasser på verdensplan.
Og fortsættes der som hidtil, vil udledningen kunne stige med omkring 20 procent frem mod 2050 – altså ikke just den nuludledning, som Parisaftalen og branchen selv har lagt op til, viser en rapport fra Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der udkom mandag.
Men for at komme i mål med at få skuden vendt, er det ikke nok, at branchens spillere selv kommer med løsningerne, mener de hos Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
– Industriens ledende spillere kan ikke alene drive transformationen og bliver nødt til at støttes af kunder, der er villige til at betale mere for CO2-neutral transport og af reguleringer, fremgår det af rapporten.
Disse fem områder skal have fokus
Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping har derfor lavet fem konkrete punkter, hvor centret peger på, at der er brug for mere fokus, partnerskaber og forskning.
- Energi- og brændstofforbedringer.
- Forbedringer af skibsteknologi.
- Kunders demand/pull.
- Bevægelser i finanssektoren.
- Politik og regulering.
Listen er ikke kun en ønskeliste til branchen og politikerne, men også en liste over, de områder researchcentret selv vil sætte fokus på:
– Denne strategi optegner veje fremad og guider vores research og samarbejder med vores partnere og andre offentlige og private spillere for at få det til at lykkes, lyder det fra CEO hos Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Bo-Cerup Simonsen, i en pressemeddelelse.
Læs også: Mastodont hædret for grøn omstilling
Nogle af de handlinger, som branchen allerede ser i disse år, kommer fra danske A.P. Møller-Mærsk, der blandt andet har investeret i otte skibe, der skal sejle på methanol. En handling, der inden efterårsferien udløste prisen som ‘Årets Omstilling’ ved Sustain Awards 2021.
Der, hvor kæden hopper af
Hos Rådet for Grøn Omstilling er man langt hen af vejen enig med analysen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Men på ét afgørende punkt, mener Jeppe Juul, der er seniorrådgiver for Klima og Transport, at fokus ikke er meningsfuldt.
– Der hvor kæden hopper af for mig, er, når de bliver ved at skrive om biobrændstoffer, siger Jeppe Juul til Sustain Report.
Han tilføjer:
– Det er ikke meningsfuldt at anbefale, for ressourcerne er der ikke. Det eneste, der giver mening, er løsninger, der kan skaleres bæredygtigt, og det er brændstoffer, der er lavet af strøm.
Jeppe Juul peger eksempelvis på, at der ikke er nok af den brugte madolie i Asien, som man vil hælde på biler for at “lade som om, at brændstoffet er grønnere”, når den også skal hældes på fly og skibe. Løsningen kan derfor ikke skaleres op på en bæredygtig måde.
For at anbefalingerne fra Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping skal kunne fungere i praksis, mener Jeppe Juul, at det vil kræve en infrastruktur, der er fastlagt politisk.
– Fordi vi ikke har set så meget handling fra IMO’s (International Maritime Organization, red.) side de seneste tre år, så er der virkelig brug for, at EU stepper op og viser, hvordan man kan gøre det, så man kan presse IMO til at få sat mere skred i tingene.
Han tilføjer:
– Det står og falder med EU lige nu, fordi EU pt. er den mest progressive kraft. Og derfor er det også i høj grad Danmarks ansvar, at det her lander på en fornuftig måde, siger Jeppe Juul.
Han tilføjer, at det skyldes, at Danmark vil blive lyttet til ved forhandlingsbordet på det her spørgsmål, fordi vi er den sjettestørste søfartsnation i verden.
– Indtil videre har vi dog ikke set, at Danmark har levet op til sit ansvar på det her spørgsmål, siger Jeppe Juul og henviser til, at Danmark ikke pressede på ved forhandlingerne i foråret for at få skibsfarten ind under EU’s kvotehandelssystem.
I juli foreslog EU-kommissionen dog selv, at skibsfart skal indfases i systemet fra 2023.
Brancheorganisation: Ressourcerne skal sendes tilbage til branchen
Hos brancheorganisationen Danske Maritime peger man også på, at der skal en politisk infrastruktur til, hvis målene skal lykkes:
– Nu foreslår Mærsk McKinney Møller Center en CO2-skat, og det støtter vi også op om. Men vi synes også, det er vigtigt, at pengene bliver ført tilbage til branchen til udvikling af grønne teknologier, så det bliver brugt til det, som egentlig er formålet med hele den her øvelse, siger CEO Jenny Braat.
Hun tilføjer:
– Vi så gerne, at man allokerede nogle flere forskningsmidler til udvikling af grøn søfart samt grønne skibe og teknologier herhjemme.
Læs også: Mærsk får ros for nyt CO2-tiltag
Jenny Braat tilføjer, at eftersom Danmark udvikler de totaktsmotorer, der bruges i branchen rundt om i verden, blev forbedret med bare ti procent, så ville man kunne reducere den globale CO2-udledning med mere end, hvad Danmark kan alene.
– Så vi ville kunne bidrage med rigtigt meget. Og der tænker vi, at når man ser på de CO2-skatter, der vil komme ind, så kunne de føres ind i den slags teknologier, så de kan blive endnu bedre, siger Jenny Braat.
Hun siger videre, at hun håber, at fokus vil øges på ikke kun at reducere CO2 isoleret, men også forholde sig til eksempelvis partikeludledning, som kan være sundhedsskadelig for mennesker.
CO2-afgift på 50 dollars
– Det er muligt at dekarbonisere shipping inden 2050, hvis industriens handlinger kombineres med klare reguleringer, lyder det i rapporten fra Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Ifølge Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping vil en CO2-afgift for branchen kunne starte helt nede på 50 dollars pr. ton CO2e.
Centret blev grundlagt i 2020 med en startkapital på 400 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Det uafhængige non-profit research-centers formål er at udvikle den viden, der skal til for, at den maritime branche kan komme i mål med sine bæredygtighedsmål.
