Lørdag lempede Udenrigsministeriet reglerne for udenlandsrejser, hvilket betyder, at endnu flere danskere nu kan komme på sommerferie uden for landets grænser.
– Det har været et både langt, svært og nødvendigt forløb for at passe på Danmark og danskerne. Danskernes sikkerhed og tryghed er og bliver regeringens førsteprioritet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan åbne yderligere op på en kontrolleret, ansvarlig og sikker måde, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod i forbindelse med lempningen.
Men hvordan trækker man det bæredygtige fokus, som der efterhånden er på mange arbejdspladser, med sig ind i sommerferien?
Hos Sustain Report har vi samlet en række genveje til, hvordan sommerferien kan blive bæredygtig(ere), hvis du skal rejse til udlandet.
Transport
Ifølge en rapport fra Concito i 2019 udleder flytrafikken mere end 800 millioner tons CO2 om året, hvilket svarer til 2,2 procent af den samlede globale CO2-udledning. Tallene er fra før coronapandemien.
Det er derfor alt andet end uvæsentligt, hvilket transportmiddel du vælger, når du rejser i ferien.
Ifølge Greenmatch.dk udleder du som rejsende 37 gram CO2 pr. kilometer med tog, 160 gram med dieselbil og hele 223 gram CO2 pr. kilometer rejst med fly. Skal du på kortere destinationer, kan det derfor godt svare sig at rejse med tog.
Denne skribent har adskillige gange været med tog til blandt andet Rom, Barcelona og Paris. Sidstnævnte kan nås om aftenen, hvis du tager afsted om morgenen i bedste H.C. Andersen-stil.
– O det er en herlig Opfindelse! De nærmeste Træer for forbi, som Radierne i det drejende Hjul, men den Kjørende mærker intet til Ubekvemmelighed, skrev H.C. Andersen om toget i et rejsebrev fra Rom 1840.
Turen er længere, men til gengæld får du mulighed for at se Tyskland, Holland eller Frankrig på en noget anden måde, end hvis du flyver fra storby til storby. Og så er det en oplagt mulighed til at få indhentet noget af det læsestof, du ellers ikke har tid til i hverdagen.
Men hvis cykel- eller togtur til Grækenland eller Rwanda virker urealistisk, så er der stadig måder at flyve mere klimavenligt på. Flyselskab med nyere fly har som tommelfingerregel et mindre CO2-aftryk end ældre fly, og der er også klimapoint at hente ved at flyve direkte, i stedet for at have flere mellemlandinger, der ofte betyder både længere ruter og stor udledning ved start og landinger.
Tænk, når du pakker
En let kuffert giver et lettere fly eller et lettere tog, og vil derfor kræve mindre brændstof at transportere, hvilket kan være et incitament til ikke at fylde kufferten med rugbrød og solcreme.
Læs også: Her er de fire største tendenser inden for bæredygtighed
Ifølge Concito-rådgiver Torben Chrintz er det en god idé at shoppe lokalt, men ikke mindst, når det kommer til immaterielle værdier, så du støtter den lokale økonomi.
– Når du er afsted på ferie, så brug dine penge på kultur og services. Brug dine penge hos lokale restauranter, få dig en massage, tag på museer og teatre. Ved sådanne services er udledningen pr. forbrugt krone markant lavere end ved produktionen af materielle varer, siger han i et blogindlæg fra Concito.
Hvor skal du hen, du?
Følgende lande er foreløbig markeret som grønne på Udenrigsministeriets rejselister, hvilket betyder, at der opfordres til at “bruge din sunde fornuft og være opmærksom på samme måde, som du ville være det i Danmark”, oplyser ministeriet på sin hjemmeside.
Grønne lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig (undtagen de oversøiske områder Guadeloupe, Guyane, Martinique og Mayotte), Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
Listen opdateres løbende på um.dk. Ingen lande uden for EU/Schengen-samarbejdet er markeret med grøn rejsevejledning.
Men, hvor du rejser hen, har ikke kun betydning i forhold til coronarisici, men også når det handler om miljøet.
Ifølge Concito udleder en flyvetur til Singapore 20 gange så meget som en flyvetur til Hamborg.
Gør som derhjemme
Det kan svare sig at trække nogle af de gode vaner, du har herhjemme med dig ind i ferien. Sluk lys og aircondition, når du forlader hotelværelset, skær ned på kødet og cykl rundt til dine oplevelser, hvis du kan undgå at leje en bil.
Derudover er der stor forskel på, hvordan du bor under din ferie. Mange hoteller offentliggør deres klimaaftryk, og du kan derfor planlægge efter at vælge et hotel med grønnere profil. Det er desuden mere klimavenligt at bo i private hjem som for eksempel gennem Airbnb end at bo på hoteller med opvarmede pools og højt serviceniveau.
Læs også: Det kan Simon Kjær lære os om ledelse
Ifølge en undersøgelse fra VisitDenmark fra tidligere i juni har 44 procent af danskerne planer om udelukkende at holde ferie i Danmark. Dog venter 20 procent at holde ferie både herhjemme og i udlandet, mod 17 procent sidste år, mens 16 procent i år kun skal holde ferie i udlandet.
Undersøgelsen viser desuden at de mest populære rejsemål for danskerne i år er Tyskland, Spanien og Grækenland.
– Vælg destinationer tæt på dig.
– Brug det transportmiddel, der er mest skånsomt overfor klimaet.
– Støt den lokale økonomi.
– Vælg lokal og plantebaseret mad.
Kilde: Concito
Forsiden lige nu:

Risikofond skal understøtte grønne eksperimenter i byggeriet
17 topledere fra byggeriet vil have enklere og let gennemskuelige bæredygtighedsmærkninger. Med Molio som initiativtager peger de på 12 indsatsområder.

HP og Atea lokkede med uholdbare løfter om bæredygtige computere
GREENWASHING: De to it-koncerner lovede bæredygtige computere, men skyndte sig at pille annoncen ned, da Sustain Report spurgte til dokumentation. De burde vide bedre, mener forbrugerjurist.

Amerikanske koncerner, kemi og energi topper sort liste over negative klimalobbyister
Virksomheder med en grøn facade lader deres organisationer om lobbyarbejdet mod strammere klima- og miljølovgivning. Ingen danske virksomheder er på listen. Business Europe med DI som medlem tager en global fjerdeplads på den sorte liste.
Seneste artikler:

Fra Realdania til ny fond med fokus på naturbaserede løsninger
Tidligere sekretariatschef i Realdania Jens Böhme tiltræder som direktør i den nye fond Planetary Responsibility Foundation.

EU-støttet projekt skal udvikle biofuels fra halm
Kvasir Technologies i Søborg har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Nu skal teknologien for at lave biobrændstof af halm videreudvikles.

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
