Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Det kan Simon Kjær lære os om ledelse

Hans ydmyghed kan mange erhvervsledere lære af, siger ledelseskonsulent.

Simon Kjær (til højre) ved kampen mod Finland i Parken 12. juni. Foto:Anders Kjærbye/dbufoto.dk

Millioner af mennesker verden over var sidste lørdag vidne til en voldsom situation på fodboldbanen, da Christian Eriksen fik hjertestop 42 minutter inde i landskampen mod Finland ved EM2020. Samtidig var man også vidne til en live krisehåndtering fra særligt landsholdets anfører Simon Kjær.

Ifølge ledelseskonsulent Henrik Skovdal kan mange ledere lære noget af Simon Kjærs ageren og lederskab, når en virksomhed står over for kriser eller større omstillinger.

– Netop i en akut situation som her, der er jo enormt vigtigt, at man gør noget, uden at man skeler så meget til om det nu er 100 procent rigtigt. Her udviste Simon Kjær en helt enormt handlekraft og selvsikkerhed, i den måde han agerede initialt på, siger Henrik Skovdal.

Spillerne med Simon Kjær i spidsen besluttede senere, at de ville spille kampen færdig samme aften efter meldingen om, at deres holdkammerats tilstand var stabil.

Simon Kjær valgte dog at lade sig udskifte senere i kampen, og efterfølgende har blandt andre landstræner Kasper Hjulmand erkendt, at kampen ikke skulle have været spillet færdig den aften.

– Den ydmyghed kunne jeg egentlig godt tænke mig, at mange erhvervsledere lærte lidt af, siger Henrik Skovdal fra Skovdal Consulting.

Læs også: Her er programmet til Klimafolkemødet

– Jeg oplever rigtigt mange erhvervsledere, der krampagtigt holder fast ved deres egen beslutningskompetence, og spiller lidt for meget superhelte, og har lidt svært ved at kigge dårlige beslutninger i øjnene og erkende over for deres medarbejdere, og de folk der kigger på dem, at de måske i en situation kunne tage fejl, siger Henrik Skovdal.

Afgørende med ledelse i kriser

Ifølge Christa Thomsen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet og ledelsesekspert, er lederens opførsel afgørende, når en virksomhed eller en organisation står over for en større omstilling – og ikke mindst i krisesituationer.

– Lederen skal gå foran og blandt andet gøre det ved at være forberedt, kunne lytte og prioritere i situationen, håndtere utryghed og skabe tillid efter krisen, siger hun.

Hun tilføjer, at man skelner mellem ledelse ved kriser og ledelse ved omstillinger, men at det i begge tilfælde kræver tydelige ledere, som medarbejdere og kolleger kan læne sig op ad.

– Ledelse er afgørende, uanset om der er tale om organisatoriske omstillinger eller en mere akut krisesituation.

Læs også: Verdensmålene sætter retningen for bæredygtig ledelse

– Organisatoriske omstillinger er typisk planlagte, hvorfor processen lidt lettere kan tilrettelægges i detaljer og kommunikeres til eller drøftes med organisationens medlemmer. Kriser er ikke planlagte, siger Christa Thomsen.

Et forbillede

Både Simon Kjær og viceanførere Kasper Schmeichel har efter kampen mod Finland høstet roser på blandt andet Twitter for deres håndtering af situationen. Samtidig er Simon Kjær blevet kaldt en “fantastisk leder og helt” af sportsmediet Sport Bible.

Simon Kjær fremhæves blandt andet for at have givet hjertemassage til holdkammeraten Christian Eriksen, instrueret de øvrige spillere i at danne ring omkring Eriksen for at skærme for fotografer og publikum samt for at have trøstet Eriksens kone.

Også landstræner Kasper Hjulmand fremhævede på et pressemøde dagen efter landskampen Simon Kjærs lederskab:

– Simon var bare et stort forbillede, som han altid er, sagde Kasper Hjulmand.

Henrik Skovdal, der har været organisations- og ledelseskonsulent i 20 år, kalder landsholdsanførerens opførsel både inspirerende og rørende:

– Jeg kigger altid på lederes balance mellem at vise handlekraft, omsorg og være ydmyg – og jeg synes, at Simon Kjær rammer den klokkerent, siger Henrik Skovdal.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.