– Verdensmålene sætter retningen for bæredygtig ledelse, digitaliseringen er midlet og diversitet er forudsætningen. Alle tre er helt grundlæggende vilkår, der skal bringe danske ledere, dansk erhvervsliv og Danmark videre som en konkurrencestærk verdensmålsnation, siger Bodil Nordestgaard Ismiris, som 1. juni tiltrådte som ny adm. direktør for Ledernes Hovedorganisation.
Hun kom fra en stilling som viceadm. direktør interesseorganisationen for ledere, der med 130.000 medlemmer er den største af sin slags.
Bodil Nordestgaard Ismiris er meget optaget af at ruste danske ledere til fremtidens udfordringer, og derfor er hendes absolutte mærkesag bæredygtig ledelse, lyder det i meddelelsen.
Bæredygtig ledelse handler for hende i høj grad om at integrere FN’s verdensmål i virksomhedernes forretningsmodeller, at fremskynde digitaliseringen i dansk erhvervsliv og øge diversiteten i ledelser og bestyrelser, herunder særligt at få flere kvinder i lederstillinger, så alle talenter bringes i spil.
Med hensyn til sidstnævnte er en af de afgørende værktøjer at sætte fokus på den ulige fordeling af barselsorloven, som primært tilfalder kvinden, mener Bodil Nordestgaard Ismiris.
– Mødrene tager næsten ti gange så meget orlov med barselsdagpenge, som fædrene gør. Og undersøgelser viser desværre, at den lange barselsorlov lægger grundstenen til en alvorlig dæmper på kvindernes karriereudvikling i mange år efter orloven. Fra samfundets side er det helt afgørende, at barselsorloven bliver fordelt mere ligeligt mellem mænd og kvinder, så kvinderne ikke bliver bremset i karrieren. Derfor ønsker Lederne, at de offentligt betalte barselsdagpenge under forældreorloven bliver fordelt ligeligt mellem forældrene, udtalte Bodil Nordestgaard Ismiris i et interview med Sustain Report.
Men det er også nødvendigt at tage fat allerede i uddannelsessystemet. Derfor bør regeringen have mål for andelen af kvinder og mænd på bestemte uddannelser, mener hun.
– Skævheden er værst helt i toppen, men det begynder jo allerede i de første ledelseslag, hvor vi får alt for få kvindelige talenter ind. Det skyldes blandt andet et meget kønsopdelt arbejdsmarked og uddannelsessystem, hvor der er for få kvinder på nogle af de tekniske uddannelser, som genererer ledere til en række private virksomheder. Lederne mener derfor, at regeringen bør formulere nationale måltal for andelen af kvinder og mænd på erhvervsuddannelserne samt de såkaldte STEM-uddannelser.
Bodil Nordestgaard Ismiris har siden 2004 været i Ledernes Hovedorganisation, hvor hun begyndte sin karriere som HR-konsulent. Herfra arbejdede hun sig op og blev en del af direktionen i 2010. I 2017 indtog hun posten som viceadministrerende direktør.
Svend Askær, bestyrelsesformand i Ledernes Hovedorganisation fremhæver i valget af Bodil Nordestgaard Ismiris, at hun som viceadm. direktør været frontløber for den digitale transformation i organisationen.
– Hun har været med til at skabe en digital organisation, som harmonerer med det bæredygtige element, som alle virksomheder skal have i deres kernestruktur, hvis de skal overleve i fremtiden, siger han i meddelelsen.
Om Bodil Nordestgaard Ismiris
Udnævnt som administrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation i 2020
Viceadministrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation i perioden 2017-2020. Inden da direktør og chef for bl.a. Medlemsrådgivningen og HR.
Bestyrelsesmedlem i PFA og en del af repræsentantskabet hos ATP.
Uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 1999
Født og opvokset i Vemb mellem Holstebro og Ringkøbing
Gift, mor til to og bosat i Hellerup
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
