nyheder

DTU peger på særligt én ting, der kan skabe grøn omstilling

– Vi har som universitet sørget for at skabe noget, der virker de næste 50 år, siger rektor Anders Bjarklev.

Af - 23. august 2021

Rektor på DTU Anders Overgaard Bjarklev mener, at specielt en ting vil kunne fastholde den grønne omstilling. Foto: DTU

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Den grønne omstilling handler om tage ansvar, reagere på forandringer og give viden videre til de næste generationer.

– Vi skal levere verden videre i lige så god stand, som vi overtog den. På den økonomiske side har vi været gode, mens det halter med ressourcerne og de sociale aspekter, siger Anders Bjarklev.

DTU-rektoren har tilbragt det meste af sin karriere på DTU. Gennem årene har han set, hvordan specielt én ting har spillet ind i universitetets arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling.

– Som universitet er vi bevidste om, at det bedste, vi kan gøre, er at lægge den vigtigste viden frem til de studerende. Så kan de tage den viden med videre ud i samfundet. Når de gør det, har vi som universitet sørget for at skabe noget, der i hvert fald virker de næste 50 år, siger rektoren.

Bredt fokus på bæredygtighed

De danske universiteter har alle mere eller mindre eksplicitte strategier for at sikre bæredygtighed og grøn omstilling. Hos Syddansk Universitet samler de bæredygtigheden i deres visioner, hvor første linje lyder: “Vi vil skabe værdi for og med samfundet ved at arbejde med FN’s Verdensmål”.

Læs også: Tilslutning til science based target vokser

Og i februar meldte Københavns Universitet ud, at det vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.

– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, lød fra universitetsdirektør Jesper Olesen.

Fokus på genbrug, adfærdspåvirkning og forskning

På DTU har bæredygtighed været skrevet ind i strategien siden 2014:

“Ambitionen med DTU’s arbejde med bæredygtighed er at imødekomme nuværende menneskelige behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for behovsopfyldelse i fare,” lyder det.

I december 2020 vedtog DTU’ direktion en ny strategi for universitetets bæredygtighed. Strategien involverer blandt andet øget genbrug, fokus på at bruge mindre elektricitet, påvirkning af adfærd samt en indsats med at optimere nye og gamle bygninger på campus til en standard af minimum DGNB Guld.

Læs også: Her er de fire største tendenser inden for bæredygtighed

Indsatsen har blandt andet betydet, at universitetet i 2020 udledte mindre CO2 i forbindelse med flyrejser sammenlignet med 2019. Et aspekt, som DTU selv peger på blandt andet skyldes coronapandemien. Samtidig er DTU’s samlede mængde af affald faldet med 19 procent. I 2020 lå mængden af affald under 2.000 ton. Mængden af kemikalie- og klinisk risikoaffald er dog steget med 43 procent, hvilket DTU oplyser skyldes, at universitetet har arbejdet med diagnostik i forbindelse med coronapandemien.

Og her kommer aspektet med forskning ind i billedet.

– Vi tror på, at vi som et uddannelsessted af ingeniører har fat i den teknologiske udvikling. Derfor både kan og skal vi spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, siger Anders Bjarklev.

Anders Bjarklev peger på, at forskere og studerende på universitetet forsker i løsninger, der både nu og på sigt kan hjælpe den grønne omstilling. Anders Bjarklev fortæller, at universitetet blandt andet forsker i, hvordan olieselskaberne kan få olien op ad Nordsøen.  

Men skal vi ikke bare lade olien være og udvikle grøn energi?

– Sagen er den, at får vi ikke olie op ad Nordsøen, skal vi købe olien et andet sted. Derfor kan det være meningsfuldt at forske i netop det, siger Anders Bjarklev.

– Vi går ind i tingene med åbne øjne velvidende, at vi belaster miljøet, som alle mennesker i et moderne samfund formentlig gør. Men vi uddanner samtidig mennesker og udfører forskning, så vi på sigt kan lave effektiv carbon capture eller håndtere de flydende brændstoffer, som vi måske laver ved sol og vind om få år, tilføjer han.

I 2019 kunne Akademikerbladet skrive, at DTU via kapitalforvaltere havde aktier i flere forurenende virksomheder – herunder Rosneft, ExxonMobil, Glencore og Whiteheaven Coal.

Den gang så Anders Bjarklev ikke et modsætningsforhold mellem universitetets fokus på bæredygtighed og de sorte aktier.

– Vi har et ansvar overfor de danske skatteydere, hvis penge vi forvalter. Og der er det nok meget naturligt at have en bred sammensat portefølje for at sprede risikoen. Det kan være olie, oksekød eller tobak, sagde han.

Adspurgt i forbindelse med denne artikel om universitetets aktieportefølje svarer Anders Bjarklev:

– Aktier i kul og olie kan defineres på flere måder, idet olieprodukter jo for eksempel også bruges i medicinalindustrien og mange andre steder.

Politikerne bør stoppe med at sparke til åbne døre

I april meddelte daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, at hun var åben for at revidere uddannelsesinstitutionernes formålsparagraffer, så de medtager bæredygtighed og grøn omstilling.

– Der er et stort ønske om, at den grønne omstilling skal tænkes ind på vores uddannelser som en integreret del. Det er regeringen klar til at drøfte, sagde Ane Halsboe-Jørgensen på et åbent samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Ifølge Anders Bjarklev har den beslutning ikke den store effekt.

– Man skal huske på, at bruger man kræfter på at sparke åbne døre ind, kan man risikere at få en fibersprængning, fordi man ikke rammer noget, siger DTU-rektoren.

– Jeg vil vove at påstand, at politikerne skal bruge deres kræfter på noget helt andet, tilføjer han.

Læs også: Råd skal hjælpe erhvervslivet med at nå Verdensmålene

Anders Bjarklev siger videre, at alle danske universiteter har skrevet bæredygtighed ind i deres mission statements. Og at det er svært at finde et universitet i et vestligt land, der ikke satser bæredygtigt.

– Universiteterne arbejder alle ud fra en tese om, at vi også er der om 100 år. Det kan vi ikke være, hvis vi ikke bidrager til en bæredygtig udvikling.

Han mener derfor, at tilføjelsen til uddannelsesinstitutionernes formålsparagraffer er ligegyldig.

– Vi vil arbejde med bæredygtighed ligegyldigt, om det står i en formålsparagraf eller ej. Altså politikerne skal være hjertens velkomne, men det er spild af deres dyrebare tid.

Men skal politikerne ikke satse på det her område?

– Vi har et Folketing, der har sat et ambitiøst mål for samfundet. Og vi er trods alt ikke så tungnemme, at de behøver detailstyre mere. Brug hellere tiden på at skabe nogle bedre rammer for, hvordan vi forske og uddanne. Brug flere kræfterne på at skabe grundlag for, at vi kan skabe nye værdiskabende virksomheder, siger Anders Bjarklev.

Og tilføjer:

– Hvis politikerne gør det ud fra et synspunkt om, at de med beslutningen også har givet deres besyv for klimaet, vil jeg bare sige, at det har de allerede gjort. De skal ikke være bekymrede for deres rygte, når historien skal skrives.

Opdagelser skal ud i verden

Anders Bjarklev fortæller, at DTU beskæftiger over “1.000 dygtige forskere”, der arbejder med alt fra bæredygtig energi til ressourceeffektivitet og vindenergi.

– Vestas ville ikke gide at arbejde sammen med os, hvis de ikke vidste, at vi har forstand på vindenergi.

Hvordan bidrager DTU til den bæredygtige forandring i samfundet og erhvervslivet?

– Hver måned laver vores forskere opdagelser. Skal vi have de her opdagelser ud, er vi som universitet opmærksom på, at vi gør det bedst, hvis vi arbejder relativt tæt sammen med de virksomheder, der ender med at lave produktionen ude i samfundet, siger Anders Bjarklev.

Læs også: Disse sustainability-forskere bør du holde øje med

Netop her mener Anders Bjarklev, at DTU kan påvirke udviklingen i samfundet:

– Hvis vi ikke påvirker verden i samme retning, er det lige meget. Også for vores egen klimasituation. Vores chance er, at Danmark bliver blandt de første, der kan skabe de her løsninger og være med til at flytte verden.

Få et tilbud på Sustain Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind