Science based target er det stærkeste værktøj for forpligtelse til den grønne omstilling.
– Jeg tror aldrig man får den perfekte måling, men det er det bedst mulige – og er det muliges kunst. Tidligere kunne man godt melde nogle fluffy målsætninger ud, men det kan man ikke længere, lyder det fra Rasmus Winther, der er direktør for public affairs hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.
Af samme grund vokser Science based target, også kaldet SBT’er, i popularitet blandt danske virksomheder. For tilslutter en virksomhed sig science based targets-initiativerne, forpligter virksomheden sig til at leve op til mål, der som navnet indikerer, baserer sig på videnskaben.
Rasmus Winther tilføjer, at han mener, at de videnskabeligt baserede mål ikke henvender sig til virksomheder, der bare leder efter en måde at greenwashe på.
– De virksomheder, der tilslutter sig science based target, har jo et reelt ønske om at vise og dokumentere de fremskridt de laver, siger han.
“Vi skal gøre os umage”
En af de virksomheder, der har har tilsluttet sig SBT’en Future-Fit er Better Energy. Ifølge bæredygtighedschef Medine Duvarci ligger det sociale ansvar lige til højrebenet:
– Det handler om at afklare, hvilken verden vi gerne vil have, og så afdække hvilke trin vi skal gå for at opnå den verden. I stedet for at bygge på tidligere erfaringer og vaner, mener vi, at det mest oplyste og ansvarlige er at tænke det omvendt. Vi har relativ kort tid her på jorden, så vi kan ligeså godt udnytte tiden og gøre os umage, siger hun.
Hos Better Energy foretrak de Future-Fit frem for en anden populær SBT, der slet og ret hedder Science Based Targets. At valget faldt på Future-Fit handler ifølge Medine Duvarci om, at den standard er mere ambitiøs.
– Science Based Targets er en god metode at navigere efter, men vi er ikke kun sat i verden for at reducere CO2-udledningerne. Vi vil ikke kun undgå at gøre skade. Vi vil også være til gavn der, hvor vi er.
Læs også: Flere virksomheder sætter seriøse klima-mål
Hun tilføjer, at Future-Fit blandt andet har fokus på biodiversitet:
– Det er ikke aspekter, som indgår i Science Based Targets-metodikken, men det indgår til gengæld i Future-Fit. Samtidig er Future-Fit nok den mest ærlige og ambitiøse tilgang til virksomhedsdrift, der findes. Future-Fit stiller store krav til os, og vi skal åbent og ærligt udpege og redegøre for de områder, hvor vi kan og bør gøre det bedre, siger bæredygtighedschefen.
Mens Future-Fit fokuserer på alle FN’s 17 Verdensmål, så ligger det primære fokus hos Science Based Targets-initiativet på net zero, altså på CO2-udledning og temperaturstigninger, med udgangspunkt i Paris-aftalens mål.
En lang række danske virksomheder, såsom Novozymes, DSV Panalpina og Bestseller, har allerede tilsluttet sig Science Based Targets, som er et initiativ af FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) samt World Wide Fund for Nature (WWF).
Tiltrækker en helt ny gruppe virksomheder
Frances Lu, medlem af Udvalget for samfundsansvar og bæredygtighed, FSR Danske Revisorer, peger også på, at science based targets er det stærkeste redskab, og fremhæver særligt Science Based Targets-initiativet.
– Science Based Targets er den mest troværdige, eksternt validerede standard, som virksomheder kan sætte klimamål efter.
Hun tilføjer, at man både globalt og herhjemme ser en markant fremgang i antallet af virksomheder, der tilslutter sig værktøjet.
– Interessant nok er det ikke kun “the usual suspects“, der tilslutter sig Science Based Targets. Vi ser et lidt andet mønster i disse år, siger Frances Lu.
Hun tilføjer, at det tidligere var især de større virksomheder, der satte klimamål baseret på SBT’er, men at det nu også er mellemstore virksomheder og virksomheder ejet af private fonde.
– Det demonstrerer, at det er muligt at sætte troværdige science based targets for virksomheder i mange størrelser. SBTi (Science Based Target-initiativet, red.) annoncerede sågar en tilgang i 2020 særligt for små og mellemstore virksomheder, siger Frances Lu.
FN-rapport var ingen overraskelse
Adspurgt, om han blandt de virksomheder, som han er i berøring med, oplever en øget interesse for redskaber som science based targets efter sidste uges klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC, svarer Rasmus Winther fra Geelmuyden Kiese:
– Der er jo intet overraskende i den rapport, der kommer fra FN’s klimakomité. De virksomheder, der allerede har læst skriften på væggen, og som interesserer sig for klimaet, har forstået det.
Han tilføjer:
– Der er egentlig bare mere vand på den mølle, der hedder, at der ER klimakrise, som ER menneskeskabt. De virksomheder, der kan se, at de et negativt CO2-aftryk, bliver bare bekræftet i, at de er nødt til at forholde sig til det, og de er nødt til at gøre noget ved det. Jeg tror ikke, at det her kommer som nogen overraskelse for nogen.
Læs også: Danish Crown tilslutter sig Science Based Targets
Han tilføjer dog, at han mener, at klimarapporten, der pegede på, at havene allerede i år 2100 kan være steget med op mod to meter med det nuværende tempo, måske kan få flere til at indse, at grøn omstilling ikke “bare er et modefænomen”.
Ambu
Zebra A/S (Flying Tiger Copenhagen)
Semler Gruppen
WS Audiology
dbramante1928
FLSmidth
BioMar Group
FlowCon International ApS
Jupiter Bach
Stark Group
Lundbeck A/S
Haldor Topsøe
Stryhns A/S
ISS A/S
Rockwool Group
Ramboll Group A/S
The Lego Group
Coloplast A/S
NKT Cables Group A/S
Scan Global Logistics A/S
Hempel A/S
Vestas Wind Systems
MHI Vestas Offshore Wind A/S
The VELUX Group
Chr. Hansen A/S
DSV Panalpina
Pandora A/S
Danfoss
Nilfisk A/S
Coop Danmark A/S
Grundfos Holding A/S
Arla Foods
MP Pension
Novozymes A/S
Ørsted
PensionDanmark
TDC A/S
Mærsk
Bestseller A/S
Novo Nordisk A/S
Carlsberg Group
Kilde: Science Based Targets
THL
Aceleron
Acre
Armstrong
Better Energy
Bright
Brunel
Business Consultants
Enviroease
Fujifilm
Handpicked Society
HelloSolar
Iönica
LD Pensions
Life Moments
Natural Numbers
Nordic Sustainability
PLS Lighting
Proxima
Riverside
TAS
Tribe
Wheb
Ziptrek
Kilde: Future-Fit
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
