En ny håndbog om bæredygtige certificeringer kan betragtes som en “aktuel Hall of Fame for globale, bæredygtige mærker”, ifølge forfatterne; Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og Lars Ludvigsen, konsulent i Letz Certi.
De har selv udviklet metoden til vurdering af de enkelte bæredygtighedsmærkninger, som første gang blev anvendt på 51 danske mærkningsordninger. Nu udkommer modellen i en videreudviklet engelsksproget version med fokus på mærker med global dækning, lyder det i en pressemeddelelse. Hvert enkelt mærke bliver desuden vurderet i forhold til de 17 Verdensmål.
Håndbogen skal gøre det let at vælge de bedste globale mærkningsordninger inden for miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold. Den henvender sig til virksomheder, “som ønsker at dokumentere deres indsatser inden for bæredygtig udvikling og som oprigtigt bestræber sig på at undgå greenwashing”. Klager over greenwashing er femdoblet i forhold til 2015, ifølge en opgørelse fra Finans.dk.
De bæredygtige certificeringer er udvalgt efter Butterfly-modellen med to vinger, der vægter henholdsvis troværdighed og markedsværdi.
“Et mærke er globalt, når det opnår mindst tre point ud af fem mulige i Butterfly-modellens globale værdi. Hvert mærke opnår en score baseret på 36 veldefinerede kriterier, der er opdelt i otte kategorier; fire om troværdighed og fire om markedsværdi. Læserne og virksomhederne får en indføring i at anvende bogens metode til at vurdere alle slags certificerings- og mærkeordninger”, lyder det i pressemeddelelsen.
Alle 18 mærker repræsenterer troværdige og anbefalelsesværdige mærkeordninger, selvom de opnår en forskellig score, ifølge forfatterne.
Bogen ‘Global Third Party Certification and Labelling’ af Jacob Zeuthen og Lars Ludvigsen er på 100 sider og koster 150 kroner.
Forsiden lige nu:
Svinevalget: Sådan blev grisen centrum i dansk politik
SVINEVALG. Hvordan endte en debat om grise, dyrevelfærd og svineproduktion med at dominere en valgkamp, der også kunne have handlet om krig, krise og inflation? Sustain Report går i en ny serie tæt på de aktører, der fik det til at ske.
Undersøgelse: Store virksomheder fortsætter med bæredygtighedsrapportering trods fritagelse
RAPPORTERINGSKRAV. En ny undersøgelse peger på, at mange store virksomheder fortsætter bæredygtighedsrapporteringen, selv om EU har fritaget dem. Forklaringen er ifølge undersøgelsen, at bæredygtighedsdata er blevet en del af virksomhedernes styring af risiko, investeringer og drift.
Danmark skal blive bedre til at rense spildevand
MILJØ. Rester af medicin, pesticider, kemikalier og stoffer fra trafik ender i spildevandet. Et nyt projekt til 37 millioner skal med hjælp fra kunstig intelligens gøre det lettere at finde dem og rense dem væk.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















