Der er store miljømæssige og menneskelige omkostninger forbundet med guldproduktion. Det prøver tre danske guldsmede at ændre.
Gennem organisationen Fairmined køber guldsmedene guld, som er underlagt langt strengere krav til miljø og arbejdstagerrettigheder end konventionel guldproduktion.
Therese Mørch er en af de tre guldsmede, som er begyndt at bruge Fairmined guld. Hun ser det certificerede guld som en nødvendig ny måde at tilgå branchens ressourcer på.
Læs også: CSR-eksperter vil uddanne erhvervslivet til grøn omstilling
– Vi bliver nødt til at tage stilling til arbejdsforholdene for de mennesker, som leverer råstofferne. I Danmark har vi høje levestandarder, og jeg synes, at vi bør løfte standarderne i resten af verden, siger Therese Mørch.
Certificeringer kan gøre en forskel
Fairmined er en organisation under organisationen Alliance for Responsible Mines. Organisationen fokuserer på at forbedre forholdene for en del af verdens 20 millioner små-skala-minearbejdere i blandt andet Mongoliet, Peru og Colombia.
Minedrift er generelt et belastet område i forhold til arbejdstagerforhold og forurening, fortæller lektor ved CBS Steen Vallentin, som forsker i virksomheders sociale ansvar og bæredygtighed.
– Certificering af guld er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det gør, at der bliver arbejde systematisk og målrettet med at udbedre nogle forhold for eksempel i forhold til arbejdstagerrettigheder, siger han.

Fairmined guld er cirka 40 procent dyrere for forbrugeren end almindeligt guld. Foto: Mikkel Vigholdt.
Steen Vallentin peger videre på, at certificeringer og standarder giver en tredjepart, der siger god for virksomheden. Det er en fordel, mener han:
– Det er helt klart en måde at understøtte troværdigheden på.
Skaber forbedringer for minearbejdere
Fairmineds arbejde er knyttet op på verdensmålene, hvor organisationen lover, at 9 ud af FN’s 17 verdensmål imødekommes gennem Fairmineds standarder.
Der er endnu få uafhængige studier af, om Fairmined-standarden lever op til det, som den lover. Flere studier peger dog på, at Fairmined skaber forbedringer for minearbejdere og sikrer bedre arbejdsrettighederf, fortæller professor ved CBS, Andreas Rasche, der forsker i globale forsyningskæder.
Læs også: Virksomheder frygter hak i tuden, hvis de ikke er grønne nok
– Hvis du som forbruger leder efter en indikator for, at arbejderne i gennemsnit er sikret bedre arbejdsforhold, så kan du godt stole på denne certificering, men hvis du leder en garanti, så bliver det sværere, siger han.
Genbrugt guld er bæredygtigt
Therese Mørch oplever, at hendes kunder er nysgerrige men tilbageholdende efter Fairmined guld.
– Jeg ser på min butik som om, at jeg har økologiske varer på hylden og konventionelle varer på hylden. For mig ligger udfordringerne i at overgå 100 procent til at bruge Fairmined guld. Det er ikke muligt for mig som forretning at gå all-in endnu, siger Therese Mørch.
Læs også: C25-selskabernes klimamål er svære at gennemskue
Hvordan kan du være sikker på, at det guld, som du får også er Fairmined?
– Jeg stoler på dokumentationen, der ligger bag certificeringen. Organisationen har en interesse i at forbedre nogle standarder for befolkningen. De mineorganisationer, der indsamler guldet, skal stå til regnskab for organisationen, siger Therese Mørch.
Muligt at undgå minerne
Brancheorganisationen Jewellery of Denmark oplever, at kun få danske guldsmede arbejder med fairmined. Til gengæld er guldsmedene i Danmark meget optagede af, at de guldsmykker, som de sælger i deres butikker, er forarbejdet og fremstillet af genbrugsguld – altså guld, der blev gravet op for mange år siden, fortæller Søren Petersson, salgs- og marketingsdirektør i Jewellery of Denmark,
– Langt størstedelen af det guld, der bliver brugt til smykker i Danmark, er genbrugsguld. Det er vores opfattelse, at genbrugt guld er det bæredygtige valg, for så undgår man helt minerne, de dårlige arbejdsforhold og forurening, som kan være forbundet med minedrift, siger Søren Petersson.
Læs også: Ørsted: Politikerne skal skabe et marked for grønne løsninger
Therese Mørch mener, at det giver fin mening at recirkulere guld. Det udelukker Fairmined ikke. Til gengæld mener Therese Mørch, at genanvendelse af guld ikke løser, at der fortsat er en mineindustri, som har store omkostninger både socialt og klimamæssigt.
– Hvis brancheforeninger bakkede op om at forbedre forholdene, ville billedet se noget anderledes ud “ude i felten”, siger Therese Mørch og tilføjer:
– Andelen af guld, der graves op af små-skala minedrift, vedrører i omegnen af 150 millioner minearbejdere og deres familier. Deres forhold mener jeg, at vi har mulighed for at have indflydelse på, siger hun.
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
