Der er stor efterspørgsel i erhvervslivet på kandidater, der kan tage teten, når virksomhederne i de kommende år skal lave grøn omstilling.
Det har fået en gruppe CSR-eksperter til at starte virksomheden Klimakurser, der håber på at få mindst 1.000 nøglepersoner fra danske virksomheder igennem den grønne mølle i løbet af det første år.
– Hvis de danske virksomheder skal have en konkurrencefordel, og vi skal nå det danske mål om 70 procents reduktion i CO2-udledningerne i 2030 og EU-målet om klimaneutralitet i 2050, så skal udviklingen simpelthen gå hurtigere, end den gør i dag. Og det kræver, at virksomhederne har bedre styr på værktøjskassen, siger projektets initiativtager, Thue Birk Svenningsen.
– Vi vil gerne lukke det her gap mellem de gode intentioner og viden om, hvordan man omsætter det til handling.
Thue Birk Svenningsen oplyser, at Klimakursers konsulenter tilsammen har mere end 50 års erfaring inden for CSR- og klimarådgivning.
Et tilbagevendende problem
Behovet for grøn videreuddannelse er dog ikke et nyt problem. I 2019 oplyste Danmarks Tekniske Universitet, at universitetet havde oprettet en ny studielinje, der kombinerer miljø og digitale værktøjer.
– Vi ved fra både virksomheder, myndigheder og rådgivere inden for eksempelvis klimasektoren, at der er et stort behov for medarbejdere med disse kompetencer, meddelte DTU i den forbindelse.
Læs mere: Sådan bidrager vores kandidater til den grønne omstilling
Dengang viste en rundspørge, som Sustain Report foretog, at størstedelen af universiteterne allerede udbyder konkrete grønne uddannelser og grønne kurser, som de studerende kan vælge til under deres uddannelsesforløb.
Behovet vokser med EU-kravene
Selvom målet for Klimakurser nu og her er at få 1.000 kursister gennem uddannelsen det første år, så mener Thue Birk Svenningsen, at potentialet er langt større.
– Vi forventer ikke, at der kommer færre krav og forventninger til virksomhederne. Der er stærke kræfter, som driver behovet for kompetencer til klimahandling og klimaregnskab. Udover klimatrenden i markedet, som påvirker store som små virksomheder, vil store tiltag som for eksempel EU’s taksonomiforordning også få væsentlig betydning, tilføjer han.
EU’s taksonomiforordningsforslag fra 2019 definerer, hvad der kan defineres som grønne investeringer.
Klassificeringssystemet, der udspringer af Parisaftalen, indeholder seks klima- og miljømål, herunder om bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, modvirkning af klimaforandringer, samt omstillingen til cirkulær økonomi. Planen er de seks klima- og miljømål skal implementeres løbende frem mod 2023.
Testet på seks virksomheder
De første seks danske virksomheder har allerede været igennem testrunden af kurset i foråret.
– Det er så fedt. De har fået et sprog – de har fået en tilgang, siger en begejstret Thue Birk Svenningsen om testrunden.
– Nu er vi i gang, tilføjer initiativtageren, der selv er grundlægger af rådgivningsvirksomheden Sustainable Business Solutions og igennem mere end ti år har hjulpet små og store virksomheder med blandt andet CSR-strategi og politikudvikling.
Læs mere: Mads Nipper: Den grønne omstilling er Danmarks store chance
Klimakurser er i skrivende stund i dialog med “relevante alliancepartnerne” inden for bæredygtighed og erhvervslivet generelt, oplyser Thue Birk Svenningsen. Han kan dog endnu ikke løfte sløret for, hvem der er tale om.
Forsiden lige nu:

CSR-prisen: Kvantespring i rapporters kvalitet – og stadig plads til forbedring
Danske virksomheder er ved at få bedre fat om deres bæredygtighedsrapportering. Udfordringerne er CO2-udledninger i leverandørkæden og distribution og data om social bæredygtighed.

ESG kan have en reel indflydelse på virksomheders vurdering og værdi
De unge, der bærer bæredygtighed: Fran Owen fra PwC har konkrete eksempler på, at en due diligence på bæredygtighed kan rykke prisen på en virksomhed.

Ørsted vil have klimaneutralt stål i 2040
25 globale koncerner arbejder sammen i Steel Zero Initiative for at gøre stålindustrien grønnere.
Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD
Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Grøn grundforskning styrker målrettethed og samarbejde
Danmarks Frie Forskningsfond har med grønt fokus bevilliget 300 millioner kroner til grøn grundforskning i 2021

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
