Hvordan forvandler vi CO2 til en ressource? Hvordan får vi styr på fremtidens plastikaffald – og kan vi finde en løsning, der sikrer nok mad til klodens fremtidige beboere?
Sådan lyder de tre overordnede udfordringer, som danske forskere inviteres til at komme med konkrete svar på i forskningskonkurrencen Green Challenge. Med konkurrencen, der er den første af sin art herhjemme, skal der turbo på nytænkning, innovation og banebrydende løsninger på tre store samfundsudfordringer.
Som gulerod sætter uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers 3 gange 9 millioner kroner på højkant, som kan bruges til at gøre vinderløsningerne til virkelighed.
Forskning giver håb for bæredygtig fremtid
– Den måde vi lever på skaber store udfordringer. Det kan ikke blive ved. Men forskning driver udviklingen i samfundet, og nye løsninger kan være med til at tydeliggøre, at der er håb.
NOVOZYMES: OPTIMALT SET TALTE VI IKKE OM BÆREDYGTIGHED
Sådan lød det fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Alhers, da han sammen med flere forskere mandag præsenterede konkurrencen under overværelse af Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary.
Der er en kæmpe frustration og angst blandt især de unge. Jeg vil gerne tydeliggøre, at der er håb. Forhåbentligt kan den her konkurrence skabe opmærksomhed og konkrete forslag.
– Vi har brug for, at forskningen finder nye veje, hvis en række af de helt store miljø- og klimaudfordringer skal løses. Derfor udskriver jeg Green Challenge, hvor forskere skal dyste om at udvikle nye banebrydende løsninger inden for tre store udfordringer, udtalte ministeren.
Plastik, blodprotein og CO2-lagring
– Hvis nogen her forestiller sig en verden uden plastik, har de en god fantasi, lød det fra professor fra DTU Miljø, Thomas Fruergaard Astrup, der sammen med et par andre kolleger var mødt op sammen med ministeren for at givesit perspektiv på, hvad der gemmer sig af udfordringer bag de tre forskningsområder.
Ifølge professoren skal vi finde systemer til bæredygtig indsamling og genanvendelse af plastik og blive skarpe på at skabe såkaldte “rene kredsløb” fra produktet skabes, til det bliver til affald. Men det kalder på flere løsninger.
Også når vi kigger på indholdet af fremtidens tallerkener og fodertrug, skal vi tænke ud af boksen – eksempelvis ved at bruge mikroalger som fødevarekilde. Eller ved at lære at bruge de animalske biprodukter (fjer, blodprotein, kødaffald og planterester), vi i dag anser for restprodukter, til nye og bæredygtige og proteinrige foder- eller fødevareprodukter, som lektor Rene Lametsch fra Institut for fødevarer ved Københavns Universitet kunne gøre de fremmødte lidt klogere på.
De tre forskningsudfordringer lyder:
– Hvordan forvandler vi CO2 til en ressource?
– Hvordan får vi en fremtid uden plastaffald?
– Hvordan får vi mad nok til alle?
Men også en anden kendt klimafaktor blev italesat til arrangementet. For ud over plastikproblemer og alternative proteinkilder skal vi, i følge professor ved DTU Fysik, Peter Vesborg, finde metoder til at fange CO2 fra atmosfæren og omforme selv samme CO2 til noget andet. Som professoren udtrykte det:
– Debatten i dag handler om CO2 som et problem, vi skal af med. Nu skal vi finde metoder til at tænke CO2 som “ressource”.
Det kan interessede forskere altså kaste sig ud i at finde en løsning på.
Forskning som strategisk værktøj
Konkurrencen er den første af sin art herhjemme og skal ses som et led i aftalen om fordeling af forskningsreserven og øvrige forskningsprioriteringer for 2019, som alle Folketingets partier har indgået. I følge Tommy Ahlers er det en ny måde at støtte forskning på, og den har han store forhåbninger til:
– Det er første gang, at vi i Danmark bruger en konkurrence af den her størrelse til at drive strategisk forskning og innovation frem. Det nye er, at der dystes om at løse nogle konkrete udfordringer, der er lagt fast på forhånd, og at vinderne bliver bedømt på, om deres løsninger kan komme videre fra forskningsinstitutionerne og ud til virksomheder – altså, om løsningerne er mulige at kommercialisere, sagde ministeren, der blandt andet har skelet til lignende initiativer i USA.
Det er ministerens håb, at Green Challenge kan være med til at synliggøre, hvor stor betydning forskere har, når det gælder om at løse samfundets store udfordringer. Som han siger:
– Der er en kæmpe frustration og angst derude blandt især de unge; det så jeg ikke mindst, da jeg krydsede slotspladsen ved klimastrejken. Og jeg vil gerne være med til at gøre det tydeligt, at der er håb. Forhåbentligt kan den her konkurrence skabe opmærksomhed og konkrete forslag.
Deadline i 2023
Sidder du som forsker og tripper for at være med i konkurrencen, har du frem til august 2023 til at udvikle forskningsbaserede løsninger – gerne i samspil med eksempelvis virksomheder og organisationer.
Green Challenge skal således også ses som et initiativ, der styrker samspillet mellem forskere og virksomheder; en af uddannelses- og forskningsministerens hjertesager.
TOMMY AHLERS VIL ØREMÆRKE PENGE TIL GRØN FORSKNING
Det hold, som finder den bedste løsning på hver udfordring, eller som er kommet længst med en løsning, bliver belønnet med ni millioner kroner, der skal bruges til at realisere løsningen teknologisk og kommercielt. Løsningsforslagene bliver bedømt af et internationalt bedømmelsespanel.
