Næste gang Folketingets partier mødes omkring forhandlingsbordet for at fordele forskningsmidler, bliver forskning inden for grøn omstilling ”et stort tema”.
Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i et stort interview i Dagbladet Information.
Der er især to områder, som er vigtigere end andre, når statens penge til forskning fremover skal fordeles: teknologi og grøn omstilling.
Når det kommer til den grønne omstilling, er det ifølge Tommy Ahlers et af de områder, hvor netop forskningen kan bidrage med noget afgørende vigtigt for samfundet:
– Lokale, danske klimapolitiske tiltag kan være fine, men de hjælper ikke meget i det store billede, fordi vi er så lille et land. Dansk forskning kan derimod blive udbredt til hele verden og derfor have reel stor betydning, fortæller han.
Derfor, mener han, skal vi satse meget mere på den grønne forskning, end det er tilfældet i dag. Men samtidig er ministeren opmærksom på problemet med at sikre forskningsfriheden:
– Når man stiller den slags politiske mål, vil nogle sige, at det ikke er fri forskning længere. Derfor skal vi finde en måde at gøre det på, hvor man bevarer friheden. Men jeg mener, at vi skal sige, at en procentdel af al forskning skal være inden for grøn omstilling, siger han.
Overfor Information vil Tommy Ahlers dog ikke komme nærmere ind på, hvor mange procent det konkret skal være, men svarer at ”det tør jeg ikke sætte tal på endnu”.
Han lover dog, at der kommer til at ske noget:
– Det skal fylde meget mere fremover. Næste gang, der skal forhandles om forskningsmidler, kommer det til at være et stort tema, siger forskningsministeren.
Forskningsreserven
Tommy Ahlers’ svendestykke som forskningsminister var aftalen om en fordeling af midlerne i forskningsreserven for 2019.
Her lykkedes det ham at lande en bred politisk aftale med alle Folketingets partier, hvor der specifikt var øremærket penge til teknologi og det grønne område.
Partierne afsatte blandt andet 343 mio. kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP) inden for miljø-, fødevare- og energiområdet, og yderligere 95 mio. kroner til forskning i grøn vækst.
Forsiden lige nu:
SMVdanmark: Den grønne omstilling må ikke kræve en hel afdeling af eksperter
KLIMAPOLITIK. I en serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er tredje del i serien, hvor vi hører fra SMVdanmark.
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















