nyheder

Maersk Drilling: Vi skal gøre vores til at forurene mindst muligt

Allerede kendt teknologi, driftseffektivitet og innovative investeringer skal reducere Maersk Drillings CO2-udledning med 50 procent inden 2030.

Af - 1. oktober 2020

Maersk Drillings bliver nu det første boreselskab der kommer ud med konkrete mål i ny bæredygtighedsstrategi.

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Olie- og borerigsindustrien har det seneste halve år haft svære vilkår, hvor hovedsageligt lave oliepriser og coronakrisen har sænket aktivitetsniveauet. Trods en milliardstor nedskrivning af Maersk Drillings værdi tilbage i august, har virksomheden nu annonceret en ny bæredygtighedsstrategi.

– Det er det rigtige at gøre for verden. Det handler også om vores ansvar som globale borgere. Vi skal gøre vores til, at energisektoren forurener mindst muligt, fortæller Nikolaj Svane, Chief Strategy & People Officer ved Maersk Drilling.

Maersk Drilling er leverandør af borerigge og boreskibe til olieselskaber og vil i løbet af de næste ti år sænke intensiteten af CO2-udledningen i scope 1 og scope 2 med 50 procent.

– Verden er på vej ind i en omstilling, hvor man bevæger sig væk fra olie og gas til fordel for andre energikilder. Samtidig er der behov for olie og gas i de næste mange år, og derfor er det vores opgave i industrien at tilvejebringe olie og gas på den mest miljøvenlige og hensigtsmæssige måde, uddyber han.

MAERSK DRILLING
Maersk Drilling var tidligere en del af A.P. Møller-Mærsk-koncernen, men siden april 2019 har virksomheden stået på egne ben og er i dag et selvstændigt børsnoteret selskab. Maersk Drilling tjener sine penge på at udleje offshorerigge. En borerig er en maskine, der skaber huller i undergrunden for at kunne bore efter olie eller naturgas.

Vi investerer i dag i teknologi, og det kommer vi også til i fremtiden

Bæredygtighed trods blodrøde tal
Maersk Drilling har tidligere på året sagt farvel til omkring 30 procent af de ansatte, ifølge Finans.dk. I det nyeste regnskab for første halvår af 2020 falder boreselskabets omsætning fra 623 mio. dollar til 584 mio. dollar i samme periode året før.

I har annonceret, at I vil være et bæredygtigt selskab, men kan I opretholde de ambitioner, når I samtidig skal spare penge? 

– Det er et vilkår for de fleste industrier, at man skal spare samtidig med at være mere effektiv og investere i sin virksomhed. Vi investerer i dag i teknologi, og det kommer vi også til i fremtiden. Jeg kan ikke gå i dybden omkring vores generelle finansiering, fordi vi ikke har den detaljerede plan for de næste ti år lagt frem, svarer Nikolaj Svane.

Det ultimative mål er, at vi gør en forskel ved at reducere CO2-udledninger

Den samlede markedsværdi af borerigsektoren er faldet fra 60 mia. dollar i 2015 til i dag at være 2-3 mia. dollar i børsværdi. Og det er tydeligt, at flere af de store selskaber har det svært – Diamond Offshore og Noble Drilling er i betalingsstandsning, mens selskaberne Transocean og Pacific Drilling har hyret finansielle rådgivere, skrev Børsen tilbage i august.

Og mens de finansielle problemer kan mærkes, så løser klimakrisen heller ikke sig selv. Nikolaj Svane håber, at den nye bæredygtighedsstrategi kan være med til at inspirere og starte en samtale om, hvordan industrien i fællesskab adresserer emissionsudfordringen.

– Vi er det første boreselskab, der går ud med et konkret CO2-mål, og nu håber vi, at vores kollegaer fra industrien får lyst til at være med. Derfor ønsker vi også at være åbne omkring, hvor det går godt, og hvor det er svært. Det spiller selvfølgelig også ind, at kunderne er interesserede, og at det er godt for forretningen, men det ultimative mål er, at vi gør en forskel ved at reducere CO2-udledninger, forklarer han, inden han uddyber.

– Den nye bæredygtighedsstrategi forholder sig samtidig direkte til den omstilling af industrien som er i gang. Vores kunder er meget interesserede i at samarbejde med os omkring at drive effektivisering og dermed også reducere CO2-udledninger. Derfor taler strategien også direkte ind i de samtaler, vi har med vores kunder (de store globale olieselskaber red.) om, hvordan vi i fællesskab adresserer emissionsudfordringen.

Vi har projekter og digitaliseringsprogrammer, der vil spare en del af vores CO2-udledning

Fra ambition til plan
Den første halvdelen af den planlagte reduktion skal ske gennem allerede kendte teknologier, koncepter og en yderligere effektivisering. Lavtudledende hybridrigs og driftseffektivitet er nøgleordene. Og ifølge Lars Konggaard er det godt, at Maersk Drilling fremlægger konkrete handlingsplaner, der er klar til at bidrage til reduktionerne.

– Fugle i hånden er altid bedre end dem på taget, og der ser det ud til, at Maersk Drilling er virkelig godt på vej, vurderer Lars Konggaard,  seniorrådgiver i- og leder af konsulentbureauet CSR-raadgivning.dk.

Maersk Drilling kan p.t. tilbyde lavtudledende hybridrigs, som delvist kan operere på de batterier, man kender fra hybridbiler. Her er der traditionelle motorer og batterier om bord på riggen, og på den måde kan man gemme overskydende energi fra motorerne i batterierne og dermed optimere energiforbruget og reducere udledninger.

Et andet bud på at sænke CO2-udledningerne fra Maersk Drilling er shorepower – altså landstrøm – hvor man trækker strøm via et kabel fra land, hvilket der er gode erfaringer med i Norge.

– Vi har allerede vist, at det kan lade sig gøre at drive en rig på landstrøm i den norske del af Nordsøen. Det vil sige, at der er trukket et elkabel fra land ud til riggen, hvilket i Norge betyder, at riggen kører på vandkraft, forklarer Nikolaj Svane.

Bliver det dyrere  for kunderne at få den bæredygtige løsning?

– Det er forskelligt. Det er ikke dyrere i Norge, fordi der er fradragsmuligheder, hvis man forurener mindre. Deroppe har man en offentligt styret incitamentsstruktur, som driver en positiv udvikling, svarer han.

Drifteffektiviseringen handler om at få operationstiden så kort som mulig, når der bores brønde. Ifølge Nikolaj Svane har Maersk Drilling de bedste borerigge i verden, mens næste skridt er at gøre dem mere effektive i måden, de opererer på.

– Vi har projekter og digitaliseringsprogrammer, der i tæt samarbejde med kunder og partnere kommer til at drive en generel effektivisering, hvilket vil spare en del af vores CO2-udledninger, forklarer Nikolaj Svane.

Det nye CO2-mål fra Maersk Drilling skal understøtte Paris-aftalens ambition om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader, men det er en kobling, som Lars Konggaard har svært ved at se.

– En 50 procent reduktion er jo ikke nødvendigvis udtryk for, at man har taget sin del, forklarer han.

Hvor ser i den konkrete kobling mellem reduktionsmålene og Paris-aftalen?

– IEA, det internationale energiagentur, har udarbejdet et scenarie for bæredygtig udvikling, som matcher målsætningerne i Paris-aftalen. I det scenarie skal udledningerne fra olie- og gasproduktion reduceres med 45 procent. Så når vi reducerer med 50 procent, er det et mere ambitiøst mål end IEA-scenariet for at nå Paris-aftalen, svarer Nikolaj Svane.

Vi bidrager meget eksplicit til CCS

Innovation og ny teknologi
Den anden halvdel af den planlagte reduktion skal sikres gennem innovative investeringer og nye teknologier, og det er et arbejde, som Maersk Drilling allerede har været i gang med i tre år.

– Vi har et stort innovationssetup med 25 professionelle medarbejdere, der arbejder specifikt med bl.a. reduktion af emissioner, og som vi startede med at investere i for tre år siden. Det setup er vi stolte af at have, fordi det vil være med til at bidrage – ikke kun til vores egne ambition – men også til, at hele industrien samlet set flytter sig, fortæller Nikolaj Svane.

Men der er altid en risiko for at målet ikke nås, når man baserer mål på innovative investereringer, forklarer Lars Konggaard. Han uddyber dog, at det er et fælles vilkår for de fleste andre virksomheder og brancher.

Regering har netop lanceret en grøn forskningsstrategi med fire konkrete forskningsmissioner, der bidrager til den grønne omstilling. Strategien fremhæver et vigtigt og tæt samspil med erhvervslivet.

Kan I se nogle potentialer i regeringens strategi i forhold til jeres omstillingsrejse?

– Vi bidrager meget eksplicit til CCS (fangst og lagring af CO2, red.) via vores deltagelse i Project Greensand, som arbejder med en ambition om lagring af 3,5 mio. tons CO2 om året, hvilket svarer til en 15-20 procent af det samlede 2030-mål i Danmark (på i alt omkring 19 tons CO2, red.). Så det projekt har et enormt potentiale. Du kan også se, at formanden for Dansk Rederiforening har været ude og pege på vores bidrag dér i forhold til den grønne forskningsstrategi, svarer Nikolaj Svane.

I vores industri er der ikke en samlet konsensus omkring, hvordan man bedst måler det her

Ekspert efterlyser anerkendte standarder og absolutte reduktionsmål
Det nye mål om en 50 procent CO2-reduktion vil blive målt på tre parametre med 2019 som baseline: CO2 pr. kontaktdag, CO2 pr. boret meter og CO2 pr. omsætningskrone. Ifølge Nikolaj Svane afspejler de tre punkter virksomhedens aktivitetsniveau og dækker det samlede fodaftryk fra operationerne.

Men netop den formulering er mangelfuld, mener Lars Konggaard, som ligeledes fortæller, at det ikke længere kan siges at være god skik at anvende relative mål for sine reduktioner.

– Sigtepunkterne i de anerkendte standarder er absolutte reduktioner, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at definere relative mål, fordi disse jo vil kunne indfries, selvom den absolutte emission faktisk er steget, forklarer Lars Konggaard.

Hvorfor har I valgt relative mål fremfor absolutte mål?

– Vi udleder langt mest, når vores rigge arbejder. Når en rig ikke arbejder, udleder den ikke særlig meget CO2, og så kunne vores tal se rigtig gode ud, uden at vi reelt gjorde noget for det. Vi vil hellere koncentrere os om at gøre en forskel i forhold til at spare udledninger i selve operationen. Det er derfor, vi har valgt relative mål frem for absolutte, forklarer Nikolaj Svane.

– Men de her målinger er også noget, som vi prøver os frem med. I vores industri er der ikke en samlet konsensus omkring, hvordan man bedst måler det her. Derfor har vi valgt at måle på tre dimensioner, som samlet set vil være med til at drive vores egen adfærd bedst muligt, uddyber han.

Der foreligger ikke nogen Science Based Targets for boreindustrien endnu

Lars Konggaard ville have foretrukket, at Maersk Drilling benyttede sig af globale anerikendte standarder og guidelines både til at få defineret målet og til selve målingerne. Han henviser f.eks. til Greenhouse Gas Protocols og Science Based Targets initiative, som nogle af de mest relevante inden for bæredygtighed.

– Det er altid bedst at anvende standarder i stedet for at lave sine egne metoder, fordi det skaber højere gennemsigtighed og dermed højere troværdighed. Måske har Maersk Drilling rent faktisk anvendt anerkendte standarder som deres udgangspunkt, men det ser vist ikke ud til, at de kommunikerer om det, uddyber Lars Konggaard.

Kunne i overveje at benytte anerkendte standarder og guidelines såsom Greenhouse Gas Protocols og Science Based Targets initiatives? 

– Vi har lige indrapporteret til CDP (global miljø-rapporterings-organisation, red.) for første gang, og nu er vi ved at planlægge indrapportering til TCFD (Task Force on Climate-related Financial Disclosures, red.). Vores klimamål indeholder både scope 1 og 2 som defineret af Greenhouse Gas Protocols, og når der kommer videnskabelige mål op for boreindustrien, så vil vi også rigtig gerne forholde os til dem, svarer Nikolaj Svane og tilføjer:

– Men der foreligger ikke nogen Science Based Targets for boreindustrien endnu, men med vores strategi vil vi netop gerne drive en ny samtale for boreindustrien.

Tror du ikke Science Based Targets initiative vil kunne hjælpe, vejlede og guide med at sætte mål?

– Nej, det tror jeg ikke på helt kort sigt, men det er klart, at hvis de har nogle gode idéer, så lytter vi.

Få et tilbud på Sustain Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind