Hvordan påvirker det din virksomhed, hvis den globale temperatur stiger 1,5 til 2 grader? Og hvordan ser det ud, hvis stigningen i stedet er på 3-4 grader?
Det er spørgsmål, som alle virksomheder burde stille sig selv, mener Carina Ohm fra konsulentbureauet EY, hvor hun er Associate Partner og Nordic Head of Climate Change & Sustainability Services.
Og netop fremtidsscenarier for klimaet, og hvilke risici og muligheder de rummer for virksomheder, er kernen i rapporteringsmetoden TCFD. Det mindre mundrette akronym dækker over Tackforce on Climate-related Financial Disclosures.
Det første bud på, hvordan man rapporterer på TCFD lå klar i sommeren 2017 og initiativtagerne er Mark Carney, direktøren for den britiske nationalbank Bank of England, og milliardæren Michael Bloomberg, som for tiden forsøger at blive demokraternes præsidentkandidat.
Ifølge deres udtalelser på den seneste konference om TCFD, ser tre fjerdedele af investorerne på TCFD-faktorer, før de køber aktier i en virksomhed, og 80 procent af de 1.100 største globale virksomheder rapporterer på TCFD. Selvom rapporteringen lige nu er frivillig, mener Mark Carney, at det kan blive et krav fra globale lovgivere, skriver theguardian.co.uk. Han er netop udpeget til at hjælpe FN med at finansiere klimamålene.
Men hvorfor skal man i virksomhederne sætte sig ind i- og bruge tid på endnu en rapporteringsmetode?
– Det mest interessante ved TCFD, set med mine øjne, er, at det er guidelines, der hjælper virksomheder til at sætte fokus på, hvordan klimaforandringer fremadrettet kan påvirke forretningen. Klassisk rapportering af finansielle data og sustainability har et mere bagudrettet perspektiv i forhold til, hvordan udviklingen har været i år og tidligere år, siger Carina Ohm og tilføjer:
– TCFD giver nogle værktøjer til at belyse, hvad det vil betyde, hvis vi følger Paris-aftalen og begrænser temperaturstigningen til et 1,5-2 graders scenarie, eller hvis vi fortsætter som nu og får et højemissions-scenarie på 3-4 grader.
Det kan nemlig blive dyrt for en virksomhed at vågne op til en virkelighed, hvor bestemte typer råvarer ikke længere kan gro, hvor en stor del af produktionen ligger i lavtliggende områder med risiko for oversvømmelse, eller hvor ny regulering kommer til at true kerneforretningen. Og det er netop risici som dem blandt andre banker og investorer holder øje med.
Lyder det allerede nu uoverskueligt, er der god grund til at tage en dyb indånding. Der er nemlig mange niveauer, man kan arbejde med TCFD på, fortæller Carina Ohm:
– Jeg er tilhænger af, at man begynder med små skridt frem for at vente fem år til alt er kortlagt.
Selvom målet er, at det skal være nemmere for stakeholdere at sammenligne virksomheder, når det gælder klima-risici og -muligheder, kan man, i hvert fald indtil videre, også nøjes med at bruge det bag lukkede døre og få meget værdi ud af det, mener Carina Ohm
– TCFD kan bruges som et internt værktøj til at åbne øjnene for de klima-risici og -muligheder en virksomhed har. Så kan man senere tage en diskussion om, hvor meget man vil offentliggøre.
– I første omgang behøver man ikke at have en masse kvantitative data parat. Man kan bruge en kvalitativ tilgang, hvor man for eksempel gennem et workshop-forløb brainstormer om, hvad klimaforandringerne vil betyde. Den kan ifølge min erfaring give en bruttoliste på flere hundrede punkter, fordi der allerede er meget viden i organisationen, som kan skal samles og systematiseres.
TCFD arbejder med to typer risici.
– Den første gælder fysiske faktorer, som hvordan øget vandstande, tørke og skybrud vil påvirke forretningen. Den anden gælder, hvordan overgangsfaktorer påvirker forretningen. Det vil sige tiltag, som bliver sat i gang for at begrænse klimaforandringerne i form af eksempelvis regulering og CO2-beskatning.
Men TCFD sætter også fokus på de forretningsmuligheder, som den grønne omstilling rummer for virksomhederne.
– Hvis man som virksomhed kan tilpasse sig de nye omstændigheder ved for eksempel at gøre brug af ny teknologi eller blive CO2-neutrale, kan det give gode muligheder for at differentiere sig og overleve. Vores oplevelse, når vi arbejder med virksomhederne om TCFD er, at det i lige så høj grad handler om at gribe mulighederne som at afdække risici.
Derudover dækker TCFD-anbefalingerne fire områder, som er relevante for virksomheder på tværs af lande og sektorer. Det drejer sig om virksomhedsledelse, strategi, risikostyring, data og målsætninger. Alle med et specifikt fokus på klimarisici og -muligheder.
Men hvorfor skal virksomhederne bruge tid på endnu en rapporteringsmetode, når ESG-analyser eksempelvis allerede omhandler miljøfaktorer og opfordrer til at virksomhederne laver målsætninger for eksempelvis CO2-udledningen?
– Rapporteringsmetoderne har jo hver deres formål. ESG-indikatorer, GRI og lignende har fokus på at etablere nogle KPI’er for, hvordan man opgør eksempelvis sin miljøpåvirkning, så det kan sammenlignes på tværs af virksomheder og brancher. TCFD er i høj grad scenarieanalyser for, hvilken betydning klimaforandringerne i bred forstand får for virksomhederne i kroner og øre.
Et eksempel på hvordan man konkret får hul på TCFD-rapportering an er Ørsted. I TCFD’s statusrapport fra juni, er Ørsted inkluderet som et “best case”-eksempel. Senior Sustainability Advisor i Ørsted, Christine Sobieski, fortalte på et møde i FSR – danske revisorer tidligere på året, hvordan man har arbejdet med rapporteringen i syv steps:
1. Brug scenarieanalyser til at udfordre intern tænkning i organisationen og forbedre ekstern rapportering.
2. Realistisk og relevant afgrænsning af analysen er centralt.
3. Saml eksperterne fra virksomheden og skab en kvalitativ forståelse og overblik over dine klimarelaterede risici (og muligheder).
4. Kvantitative analyser behøver ikke at være det første du gør – måske er de end ikke nødvendige afhængigt af resultaterne af dine første undersøgelser.
5. Acceptér, at eksisterende videnskabelig forskning om klimaforandringer ikke altid peger i samme retning, og gør dit bedste for at arbejde konstruktivt med den bedst tilgængelige videnskab.
6. Vent ikke på perfektion. Kom i gang. Handling er bedre end passivitet.
7. Undersøg, om der er nogen måde, hvorpå I som organisation kan påvirke andre til at handle på klimaforandringer.
Generelt har danske virksomheder dog langt igen, når det gælder TCFD-rapportering. Det viste en statusrapport fra EY, som blev offentliggjort i starten af 2019. Her var hovedkonklusionerne:
– Ingen af de undersøgte virksomheder offentliggør klimarelaterede risici i en grad, der ville leve op til TCFD-anbefalingerne.
– Der er flere højrisiko-sektorer, hvor rapportering i overensstemmelse med TCFD-anbefalingerne kommer til kort – og selv de sektorer der klarer sig bedst i undersøgelsen har lang vej endnu.
– Den haltende overensstemmelse med TCFD-anbefalingerne blandt danske virksomheder indikerer, at der er behov for et øget fokus på og forståelse for, hvordan klimarelaterede risici potentielt kan påvirke virksomheder og forretningsmodeller på kort, mellemlang – og lang sigt.
