I slutningen af 2020 var Lundbeck blandt de fire danske virksomheder, som fik topkarakter for deres klimaarbejde af CDP, en international non-profit organisation.
Nu er medicinalvirksomheden, der primært har fokus på hjernesygdomme, klar med en ny klimaplan. Det blev annonceret i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for torsdag, som viste en omsætning på 17,7 mia. kr. i 2020 og et overskud af driften på knap to mia. kr.
Den sætter mål for de næste 15 år frem til 2034. Lundbecks egne udledninger skal reduceres med to tredje dele (63 pct.) i forhold til den nuværende udledning, mens leverandørkædens udledninger skal reduceres med cirka en femtedel (19 pct.) i perioden. Senest i 2050 skal hele værdikæden være CO2-neutral.
– Det er i dag essentielt for etiske og bæredygtige virksomheder at reducere klimaforandringerne, og vi er stolte over at gå forrest på dette område, siger Deborah Dunsire, CEO og President i Lundbeck i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Lundbeck leverer medicin til millioner af patienter hver dag, vi er til stede i mere end 50 lande og vi har produktions- og forskningsenheder adskillige steder i verden. I løbet af de næste år vil vi tage endnu flere betydelige skridt sammen med vores leverandører for at sikre os, at vi kan nå vores mål om at blive klimaneutrale i hele værdikæden.
I Lundbecks tilfælde inkluderer værdikæden blandt andet produkter, produktion af råmaterialer, kliniske forsøg, distribution, og hvad der sker med produkterne, emballage med mere, når de ikke længere er i brug. Det er i værdikæden, at over 80 pct. af en virksomheds aftryk typisk ligger.
Novo Nordisk har sat et mål om CO2-fri leverandørkæde i 2030, mens de fleste andre virksomheder, som er frontløbere på klimaområdet, satser på at beskære CO2-udledningen i leverandørkæden med mellem 40-50 procent i 2030.
Som led i at nå sine klimamål for egne operationer, indgik Lundbeck for nylig en 7-årig grøn el-købsaftale med Better Energy, som inkluderer opførslen af en solcellepark i 2022. Den skal levere el til Lundbecks faciliteter i Danmark. I de kommende år vil Lundbeck undersøge lignende muligheder i Frankrig, Italien og USA, fremgår det af selskabets sustainability-rapport for 2020.
Her bringer Lundbeck en oversigt over, hvor selskabets udledninger ligger:
Varer og tjenester: 31 pct.
Ekstern research og kliniske forsøg: 15 pct.
Bilflåden: 12 pct.
Forretningsrejser: 11 pct.
El og varme: 11 pct.
Produktinput og emballage: 11 pct.
Distribution: 5 pct.
Kunde-udledninger: 4 pct.
Siden 2006 har Lundbeck reduceret sin CO2-udledning med mere end 70 procent og nåede sit første klimamål, der var godkendt af Science Based Targets initiative, fire år før tid.
– at være fuldstændig klimaneutral senest i 2050
– at reducere CO2-udledning fra produktion og biler med 63 pct. (scope 1 og scope 2)
– at samarbejde med leverandører og kunder om at reducere CO2-udledningerne med 19 pct. (scope 3)
Forsiden lige nu:
Arkitekt i opråb til politikerne: I glemmer klimaet i jeres boligpolitik
VALGKAMP. Næsten alle partier går til valg med et løfte om at bygge mere. Men ifølge arkitekt og klimaaktivist Signe Sand afslører det en dyb mangel på forståelse for byggeriets klimaaftryk.
Dyrenes Beskyttelse: Landbruget ser grise som maskiner
DYREVELFÆRD. Dyrenes Beskyttelse vil gøre op med et system, hvor hensynet til produktivitet trumfer grisens liv. Mere plads er en begyndelse, men langt fra nok, lyder det.
Tænketank: Grise kan få 50 procent mere plads for et “lommepengebeløb”
DYREVELFÆRD. Kraka har regnet på, hvad det vil koste at give danske grise markant mere plads. Svaret er, at regningen for dansk økonomi er meget lille.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















