I denne udgave af Bæredygtig Business taler vært Steffen Max Høgh med Christiane Vejlø om frygt, håb, mulige konsekvenser og om, hvad virksomhederne kan bruge AI til.
Christiane Vejlø er en af landets førende eksperter, når det gælder forholdet mellem mennesker og teknologi, samt vært på podcasten Elektronista, der bevæger sig i samme krydsfelt.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Steffen Max Høgh er en smule bekymret over kunstig intelligens. Det kan de fleste, der har set Terminator eller The Matrix-filmene, nok ikke sige sig fri for. Så det indlysende første spørgsmål er: Skal vi være bekymret for AI, hvis teknologien bliver klogere end os?
Hvordan skal vi holde os orienteret om AI?
Der er flere niveauer, man kan være bekymret på. For det første kan man tænke over, om AI overtager menneskers job.
Andre påpeger, at AI kan være en trussel for menneskeheden.
Endelig kan man også bekymre sig over, hvad det vil sige at være menneske.
-hvis AI sørger for, at vi bliver 150 år gamle, hvad kommer det til at betyde for relationer, parforhold og det at få børn?, spørger Christiane Vejlø i podcasten.
Steffen Max Høgh tager virksomhedsbrillerne på og spørger, hvordan de små- og mellemstore virksomheder skal holde sig orienteret om AI og på, hvilke måder de kan bruge teknologien?
-På samme måde som alle andre almindelige mennesker har et ansvar for at holde sig orienteret om AI. Det kan være svært, fordi det går hurtigt og kan virke avanceret, men man kan læse bøger og lytte til podcasts, siger Christiane Vejlø, som giver flere gode råd om brug af AI i episoden.
AI i skolerne
Hvad med AI fra et governance-perspektiv?, spøger Steffen Max Høgh. Nogle virksomheder vil måske spare en masse arbejdspladser ved hjælp af AI, og kan det ikke ende med massefyringer?
-Jeg tror, at dem, der skal styre AI-systemerne, bliver ved med at have arbejde, mens folk på gulvet risikerer at stå uden job i fremtiden. Derfor skal vi have mange flere samtaler om, hvem AI er en gevinst for, og hvem der ikke får en fordel af teknologien, påpeger Christiane Vejlø.
Endelig spørger Steffen Max Høgh, hvordan vi klæder folk bedre på til at forstå AI. Her mener Christiane Vejlø, at det bl.a. handler om at tage ansvar:
-Vi er mange, der har kæmper for at få det ind i skolen, så man kan arbejde med konsekvensanalyse, kildekritik og etik. I og med at det er et valgfag, bliver det kun valgt af dem, der i forvejen interesserer sig for teknologi, foreslår Christiane Vejlø blandt andet.
Lyt til en spændende episode om AI og mennesker i Bæredygtig Business her.
Forsiden lige nu:
CO2-teknologi tager næste skridt mod et kommercielt marked – vil være et alternativ til fossile kilder
FOSSILE BRÆNDSLER. Mikkel Kock Thinggaard har bevæget sig fra DTU’s laboratorier til rollen som CEO i en virksomhed, der har udviklet en erstatning til fossile brændsler. Med opbakning fra BioInnovation Institute skal Reformable forsøge at tage næste skridt på rejsen mod en kommercialisering af deres teknologi.
Dansk Fjernvarme: Aftaler skal forpligte Folketinget – og bør ikke kunne ændres når regeringen skiftes ud
KLIMAPOLITIK. I en serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er femte del i serien, hvor vi hører fra Dansk Fjernvarme.
Rådgivere frygter greenhushing: Nye EU-regler kan få virksomheder til at skrue ned for grønne ambitioner
GRØN MARKEDSFØRING. De nye EU-regler skal aflive greenwashing, men rådgivere advarer om, at omfattende dokumentationskrav kan få virksomheder til at kommunikere mindre om deres grønne tiltag – og i sidste ende sætte færre grønne mål.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















