Sustain Report
Hos Sustain Report søger vi en studentermedhjælper til at hjælpe med journalistiske opgaver herunder at researche og skrive diverse kortere nyhedshistorier.
Sustain Report er Danmarks digitale medie om sustainability-strategi, den grønne omstilling og hvordan den omsættes til forretningsmuligheder og virkelighed. Vi skriver til professionelle, der arbejder med bæredygtighed på tværs af brancher og sektorer.
Vores mål er at gøre læserne klogere på hvilken vej vinden blæser – både når det gælder danske virksomheder, samfund og forskning inden for bæredygtighed.
Vi leder efter en nysgerrig og selvstændig studentermedhjælper, der ideelt har interesse for bæredygtighed og har mod på at bringe egne ideer i spil. Maske du læser journalistik, retorik, dansk, samfundsfag, statskundskab, sociologi eller andet.
Sustain Report har kontor i hjertet af København og ligger sammen med forskningsmediet Science Report samt podcast-produktionsselskabet Rakkerpak Productions. Du vil derfor blive en del af en samlet kreativ redaktion, hvor vi nyder hverdagen sammen og deler små og store succeser med hinanden.
PRAKTISK
Stillingen er som udgangspunkt 15 timer om ugen.
Skriv din motiverende ansøgning samt cv til job@sustainreport.dk
Vedlæg også gerne nogle prøver på noget, du selv har skrevet.
Få mere information om os på https://sustainreport.dk/ eller kontakt chefredaktør Tor Arnbjørn – 2094 2073 eller Tor@sciencereport.dk
Frist: 4. Oktober 2026 kl. 12. Vi holder løbende samtaler.

















