I slutningen af sidste år sagde Jeanette Fangel Løgstrup farvel til titlen som direktør for Sustainability og Societal Impact. Men hendes baggrund som økonom og hendes viden om bæredygtighed danner nu afsæt for at bruge mere tid på bestyrelsesarbejde.
Men hvilke udviklinger mener hun, at man ikke kommer udenom, når man skal forholde sig til bæredygtighed i bestyrelses- og direktionslokalerne i 2020 og frem? Her kommer Jeanette Fangel Løgstrups fem bud på det.
1. CSR som en eftertanke uddør
Er CSR og sustainability ikke for længst blevet en del af de strategiske overvejelser, når man diskuterer, hvor en virksomhed skal hen, hvorfor og hvordan? Langt fra alle steder, mener Jeanette Fangel Løgstrup.
– Den mere strategiske tilgang til sustainability har flyttet sig meget, siden man startede med arbejde med CSR, men vi kommer til for alvor at gå væk fra sustainability som et add on, der kører sideløbende med forretningen. I stedet kommer vi til at integrere det i forretnings- og produktstrategien, alle øvrige processer i værdikæden samt i uddannelsen af medarbejdere og kulturen i virksomheden.
– Samtidig bliver det også en agenda, som topledelsen og bestyrelsen i høj grad kommer til at tage ejerskab af, fordi det bliver license to operate og afgørende for virksomhedens langsigtede succes at gøre det rigtigt og leve op til samfundets forventninger. Derfor begynder vi også at se, at bæredygtighed bliver et element i ledelsens aflønning, som for eksempel Siemens kom ud med for nylig.
Pointen om at eksempelvis diversitetsdelen af bæredygtighed ikke hører ligefrem hører med til de første punkter på mødedagsordenen har tidligere CEO i TDC Group, Pernille Erenbjerg, også været inde på.
– Der har været en tendens til, at diversitet er noget, man skal have med (til bestyrelsesmøder, red.), fordi det ser godt ud. (..) Og så bliver det talt om efter pausen til møder, når man har vendt de tunge emner, siger hun.
2. Bæredygtighed breder sig ud
– Italesættelsen af FN’s verdensmål og Paris-aftalen har givet et fællessprog på tværs af brancher. Det har løftet dagsordenen voldsomt særligt de seneste to år. Men det er stadig klima, som dominerer den dagsorden, siger Jeanette Fangel Løgstrup.
Og selvom der stadig er masser af forbedringspotentiale på det område, som en gennemgang af CO2-opgørelserne i de største virksomheders 2019-rapporter viser, vil andre agendaer trænge sig mere på.
– Klima vil blive ved med at være stort i de kommende år, fordi udfordringen er så stor. Men når man får hovedet rundt om, hvordan man arbejder med dette, vil man begynde at fokusere mere på S’et og G’et samt samspillet mellem dem, siger Jeanette Fangel med henvisning til ESG, der dækker over Environment, Social og Governance, som investorer og virksomheder kan bruge til at måle bæredygtighed på.
– En række sektorer er allerede kommet langt i forhold til at arbejde med bæredygtighed. Eksempler er virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Grundfos og Vestas. I de kommende år vil vi også se, at finanssektoren flytter sig meget hurtigt. Som eksempel har Finansdanmark for nylig udarbejdet nye anbefalinger til, hvordan sektoren kan bidrage til den grønne omstilling, for eksempel ved at styrke hele arbejdet med ESG i investerings- og udlånsprocesserne, tilbyde bæredygtige produkter som grønne lån og obligationer samt bæredygtige investeringer og ved at sætte klare mål på området.
3. Små- og mellemstore virksomheder kommer med på bæredygtigheds-vognen
Kun 21 pct. af virksomheder med 0-10 medarbejdere svarer, at de oplever et stigende forventningspres fra politikere, kunder og andre for at tage samfundsansvar, mens tallet er 61 pct. blandt virksomheder med flere end 100 medarbejdere.
Heller ikke når det gælder klimaindsats er de små- og mellemstore virksomheder (SMV’erne) i front. 40 pct. af dem kan slet ikke se nogen relevante fordele for virksomheden ved at lave klimatiltag.
En tredjedel af SMV’erne i en undersøgelse fra sidste år arbejder ikke med Verdensmålene. Hovedårsagen til det er, at de ikke vurderes at være relevante for dem.
Men SMV’erne udgør op mod 99 procent af danske virksomheder, og de vil opleve et stigende pres fra deres kunder i form af eksempelvis store danske- og udenlandske virksomheder, mener Jeanette Fangel Løgstrup.
– ESG og bæredygtighed er også relevant for de små- og mellemstore virksomheder nu, for det bliver også en stigende forventning til dem både fra samfundets side og fra de virksomheder, de er leverandører til.
– Det bliver også spændende at følge de helt små startup-virksomheder, hvor bæredygtighed er kernen i forretningen. De tænker verdensmål ind fra starten i deres forretningsmodel. Så hvordan kommer de til at lykkes, og hvad kan de etablerede virksomheder lære af dem?
4. Rapportering bliver mere tør
Der er ikke noget galt med farverige illustrationer og historiefortælling i virksomhedernes sustainability-rapporter, men de får følgeskab af mere fokus på transparens og målbarhed, mener Jeanette Fangel Løgstrup, som dermed er på linje med erhvervsministerens ønsker samt en række eksperter og interessenter på området.
– Der bliver en større forventning om at sætte specifikke og langsigtede mål. Virksomhederne skal også i højere grad dokumentere, hvordan man vil lykkes med at nå de mål, og hvorfor man eventuelt ikke lykkes med det, for det er svært at gennemskue i mange sustainability-rapporter i dag, siger Jeanette Fangel Løgstrup og tilføjer:
– Gennemsigtighed og ærlighed om, hvad der er svært ved bæredygtighed giver troværdighed på den lange bane. Sustainability-rapporter skal ikke være reklamesøjler men reel rapportering. Derfor vil vi opleve, at rapportering bliver mere tør, fordi man får mere foksus på dokumentation. Når det er sagt, er det vigtigt ikke at miste hjertet i sustainability, for det er noget, der engagerer og berører mennesker på en anden måde end rent finansielle data.
5. Sustainability bliver en ny kompetence for alle i virksomheden
I modsætning til Mærsks nye strategi for sustainability, som inkluderer at nedlægge CSR-afdelingen, mener Jeanette Fangel Løgstrup, at der fortsat vil være et ‘center of excellence’ i de fleste større virksomheder. Men det er ikke nok at begrænse sustainability til dedikerede eksperter.
– Dem der traditionelt arbejdede med CSR var drevet af en følelse af at gøre det rigtige. Det vi vil se nu er, at vi ud over at ville gøre det rigtige skal koble CSR og sustainability til klassiske forretningskompetencer, fordi det bliver mere strategisk og forretningskritisk.
Det vil betyde, at de fleste medarbejdere får endnu et område at forholde sig til.
– Til den afdelingsleder der siger, at han eller hun har tusind andre ting at forholde sig til, og skal jeg nu også vide noget om bæredygtighed? Så er svaret: “ja”, det skal man.
– Sustainability bliver et kompetenceområde, som de fleste i virksomheden skal vide noget om. Derfor vil det indgå i alt fra lederudviklingsprogrammer til introduktionsprogrammer for nye medarbejdere, så alle forstår, hvad bæredygtighed betyder for den pågældende virksomheder, og hvad den forventer af dig som medarbejder i den forbindelse.
Kommer bæredygtighed højere op på alle medarbejderes dagsorden, kan man opnår interessante sideeffekter, mener Jeanette Fangel Løgstrup.
– Det bliver en kæmpe driver for innovation, engagement, stolthed og evnen til at kunne tiltrække nye medarbejdere. Medarbejderengagementet kan også bruges, når man udvikler strategien, så man på øverste niveau forstår, hvad medarbejdere i de forskellige afdelinger oplever er vigtigt for kunderne i forhold til bæredygtighed.
