30 pct. af de danske virksomheder er endnu ikke er kommet i gang med en klimaindsats.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1.070 danske virksomheder på tværs af størrelse og brancher, som Advice har lavet for Global Compact Network Denmark og Arla.
Klimaindsatsen halter især blandt de små og mellemstore virksomheder (SMVerne), som udgør 99 procent af danske virksomheder. 40 pct. af dem kan slet ikke se nogen relevante fordele for virksomheden.
Samlet set arbejder 62 pct. af virksomhederne i undersøgelsen dog på at mindske deres klimaudledning. Hovedparten nævner, at det skyldes hensynet til klimaet og for at bidrage til en bedre verden (70 pct.). Det værktøj de fleste bruger er at se på energiforbruget.
Når virksomhederne holder igen med klimaindsatsen skyldes det primært en opfattelse af, at det kræver store investeringer (32 pct.). Investeringer er også kun kun nummer tre på listen over virkemidler i de virksomheder, som har en klimaindsats efter reduktion af energiforbrug (62 pct.), og energieffektivisering (46 pct.).
CEO for Arla Foods, Peder Tuborgh erkender, at klimaindsat er en svær og kompleks opgave, men tilføjer i en pressemeddelelse:
– Markante CO2-reduktioner er en nødvendighed, som vi som samfund skal lykkes med i fællesskab. Så vi skal have alle med, og store virksomheder skal gå forrest og være med til at vise vejen for mindre virksomheder.
Selv er Arla den tredjestørste CO2-udleder i dansk industri og har sat sig et mål om at blive CO2-neutral i 2050.
Men heller ikke blandt landets 100 største selskaber er billedet rosenrødt, eller lysegrønt, når det kommer til klimaindsatsen. Kun 48 af dem rapporterer på deres egen CO2-udledning og det sker med så forskellige metoder, at indsatserne ikke kan sammenlignes på tværs. Det viser en ny undersøgelse fra FSR – Danske Revisorer for nylig.
Den aktuelle undersøgelse viser ligeledes, at kun 13 pct. af virksomhederne har sat konkrete klimamål. Kun 5 pct. kan sætte kryds ved både klimamål og beregning af deres klimaaftryk.
Netop problemerne med at sammenligne virksomhedernes data for ESG, som ud over klima og miljø dækker sociale- og ledelsesforhold, ligger til grund for en revison af virksomhedernes rapportering om samfundsansvar, som erhvervsminister Simon Kollerup iværksatte i slutningen af 2019.
Når tal for eksempelvis klima ikke kan sammenlignes på tværs, gør det nemlig livet sværere for både kunder, investorer og jobsøgende.
– Kunder kan ikke vurdere, om de skal købe virksomhedens produkter eller ej. Investorer mangler viden, når de skal beslutte om de vil investere i virksomheden, Og jobsøgende kan ikke vurdere, om virksomheden skal være deres nye arbejdsplads. Det skal vi have gjort om, siger Charlotte Jepsen, adm. direktør for FSR Danske Revisorer i en meddelelse om foreningens undersøgelse, som lægger op til at virksomheder tager udgangspunkt i de standarder for ESG-rapportering, som blev fremlagt i samarbejde med bl.a. Nasdaq i 2019.
Ifølge Peder Tuborgh er løsningen ligeledes at gøre klima til en strategisk prioritet for hele forretningen, der styres efter på lige fod med finansielle mål.
I Global Compact Network Denmark understreger direktør Sara Krüger Falk desuden, at de mindre virksomheder skal have “viden, værktøjer og et klart økonomisk incitament” for at styrke deres klimaindsats samt, at de ikke kan gøre det alene.
Positive incitamenter er også hvad Dansk Erhvervs CSR chef Malene Thiele tidligere har peget på i forhold til at styrke SMVernes arbejde med verdensmålene.
– Det er svært at nå SMV’erne med store forandringsdagsordener, for de har en daglig kamp om at nå det hele. Når man ser på, hvorfor det er lykkes at nå de store virksomheder med Verdensmålene, er det jo fordi, man er lykkedes med en positiv dagsorden om konkurrencefordele og forretningspotentiale. Så det er helt klart den positive vinkel, der virker, sagde hun i forbindelse med lanceringen af en ny rapport om virksomhedernes arbejde med CSR og FN’s Verdensmål til Sustain Report.
Erhvervsminister Simon Kollerup har i et forsøg på at komme kritikken i møde, lanceret en ny pulje der træder i kraft 3. februar. Den giver SMV’erne mulighed for at søge tilskudsvouchers på 25.000 kr. til indkøb af rådgivning i forhold til grøn omstilling. Puljen skal hjælpe virksomhederne med at afklare, hvordan teknologi og anvendelse af data kan hjælpe med optimere ressourceforbrug, processer, produkter og logistik med videre, så SMVerne kan reducere deres klimaaftryk.
Undersøgelsens resultater blev præsenteret på klimakonferencen ”Vejen mod nul” på Christiansborg den 29. januar. På konferencen deltog bl.a. erhvervsminister Simon Kollerup, FN’s Global Compacts danske topchef Lise Kingo og CEO for Arla Foods, Peder Tuborgh.
Nøgletal fra undersøgelsen
62 pct. af danske virksomheder svarer, at de arbejder for at mindske påvirkningen af klimaet. 30 pct. er ikke kommet i gang med klimaaktiviteterne endnu.
70 pct. af danske virksomheder, der arbejder for at nedbringe klimapåvirkningen, ser deres bidrag til at skabe et bedre samfund som den vigtigste fordel. Blot 21 pct. nævner en forbedret positionering i markedet, og 11 pct. nævner flere eller nye forretningsområder.
Blandt de 62 pct. af danske virksomheder, som arbejder med klimaaktiviteter, er reduktion af energiforbrug (62 pct.), energieffektivisering (46 pct.) og teknologiinvestering (32 pct.) de typiske måder at arbejde med klimatiltag på.
62 pct. af de danske virksomheder, som er i gang med klimaaktiviteterne, nævner følgende tre barrierer som de største for klimaindsatsen: Behov for store investeringer (32 pct.), ukontrollerbare forhold i værdikæden (26 pct.) og manglende kundeefterspørgsel (22 pct.).
24 pct. af danske virksomheder tror på, at det er realistisk at nå 70 pct.-målsætningen for drivhusgasreduktion i 2030.
Fakta om undersøgelse
Undersøgelsen er baseret på besvarelser i perioden 3.-16. december 2019 fra 1.070 danske virksomheder på tværs af størrelse og brancher. Fordelingen af virksomheder afspejler tilnærmelsesvis den fordeling, de har i virkeligheden ifølge Danmarks Statistik. Dog er der er en overrepræsentation af større virksomheder på bekostning af små virksomheder, særligt enkeltmandsvirksomheder. Blandt virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, er der otte pct. med over 49 ansatte. Skulle der være fuld nominel repræsentativitet, ville der være én pct. Overrepræsentationen af de større virksomheder giver et mere retvisende billede af klimaindsatsen målt i effekt, da de større virksomheder har størst indflydelse på den danske klimapåvirkning, hedder det i meddelelsen.
