Den eneste ambitiøse tilgang til at reducere CO2 i landbruget er at reducere antallet af dyr. Så kort kan det en klimaplan for landbruget altså lyde, ifølge professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, i et interview med ing.dk.
Lige præcis den løsning glimrer dog ved sit fravær i de i alt 8 punkter i Arlas nye klimaplan, der skal gøre selskabets mejeriprodukter CO2-neutrale i 2050.
Hovedmålet er at reducere Arlas samlede CO2-udledning med 30 procent pr. kilo mælk inden 2030 og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050.
Målet gælder alle Arlas markeder, men alt efter de lokale forhold når nogle lande måske målet tidligere end 2050, skriver Arla i en pressemeddelelse.
CO2-binding og vedvarende energi er blandt løsningerne
Midlerne til at nå målet er blandt andet, at øge andelen af vedvarende energi på gårdene samt at arbejde med CO2-binding. Det dækker over at “indfange og lagre kulstof i jorden og kan øges, særligt ved dyrkning af græs og korrekt brug af gødning, oplyser Arla.
Det er godt, at der er nogen som vil se på, hvordan man producerer mælk med mindre klimabelastning
Professor Jørgen E. Olesen er da heller ikke overrasket over, at det er løsninger som disse Arla nævner, frem for færre køer, da vi beder ham om en vurdering af planen.
– Problemet med ikke at have nogen køer er jo, at det kommer der ikke noget mælk ud af. Og Selvom der er en masse alternativer til mælk, kommer vi jo stadig til at drikke meget komælk fremover her i verden. Selv vegetarkost består jo af en stor mængde mælkeprodukter. Så det er godt, at der er nogen som vil se på, hvordan man producerer mælk med mindre klimabelastning.
Hvad mener du, om ambitionen om at være CO2-neutral i 2050?
– Det er jo det, alle de store virksomheder vil, men ofte har de har ingen anelse om, hvordan de når det mål. Så det må vi hjælpe dem med at finde ud af.
Kan I det?
– Vi kan hjælpe dem et stykke ad vejen, siger Jørgen E. Olesen om forskernes rolle. Men han tilføjer, at målet om at blive klimaneutral indebærer at reducere mængden af metan, som er den gas køerne udleder.
– Derfor bliver man nødt til at se på, hvordan man hiver C02 ud af atmosfære og lagrer den et sted.
Optimeret foder giver kun metan-reduktion på 10 procent
I sin plan omtaler Arla, at også en optimeret fodersammensætning kan medvirke til at reducere metan-udledningen, hvad siger du til det?
– Det kan man højst opnå en reduktion på 10 procent med. Og det er temmelig kompliceret for noget af det, der kan nedbringe metan er koncentreret foder som majs. Men det udleder til gengæld meget metan som afgrøde, så hvis optimeret foder bare betyder, at vælter mere lattergas op af marken er man lige vidt. Derfor er man nødt til at se på hele driften på et systemniveau.
Hvad er din samlede karakter til Arlas klimaplan?
– De får topkarakter for ambition, men jeg vil vente med at give dem en samlet karakter til jeg ser udførelsen af planen.
Vi tror, at et stigende antal forbrugere er villige til at belønne de mest bæredygtige mælkeproducenter ved at betale lidt mere
Hos Arlas top er der da også en erkendelse af, at man har brug for hjælp til at nå målet.
”Vi har ikke alle svarene endnu, men vi rækker nu ud til vores landmandskolleger, ikke mindst den yngre generation, til industrien, uddannelsesinstitutioner og regeringer for at samarbejde og få nye idéer, som kan fremme omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion,” siger siger mælkeproducent og formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard i meddelelsen.
En måde at finansiere den grønne omstilling på er via højere priser, lyder det fra Arlas CEO Peder Tuborgh.
”Vi tror, at et stigende antal forbrugere er villige til at belønne de mest bæredygtige mælkeproducenter ved at betale lidt mere for deres mælk, på samme måde som det er sket med økologiske mejeriprodukter. Fra i dag går vi i dialog med en gruppe af vores mest progressive landmænd i både Danmark og Sverige for at kunne tilbyde mere bæredygtig konventionel og økologisk frisk mælk, der sætter en højere standard for klima, dyrevelfærd og gårddrift. Vi vil i løbet af året sælge deres mælk under mærkerne Arla® 24 i Danmark og Arla Ko® i Sverige. Endvidere vil vi undersøge alle forretningsmuligheder på vores markeder for at Arla-landmænd kan flytte grænserne.”
Benchmarking af gårdenes klimafremskridt skal også gøre det lettere at få overblik over hvor og hvordan, der kan sættes ind.
Arlas 8 bud på, hvordan en mælkeproducent reducerer CO2-udledningen:
Kvægfoder: Når koen fordøjer foderet, dannes den naturlige gas metan, som frigives, når koen bøvser. Ved at ændre fodersammensætningen får koen mindre luft i maven.
Foderproduktion: En effektiv foderproduktion sikrer, at der er den helt rigtige mængde næringsstoffer til dyrkning af afgrøderne og minimerer mængden af næringsstoffer, der går tabt i forbindelse med opbevaring, håndtering og spredning på marken. Dette mindsker ikke blot klimapåvirkningen, men forbedrer også lønsomheden på gården.
Håndtering af gødning: Når gødning anvendes til produktion af biogas, reduceres udledningen, og der produceres vedvarende energi. Når gødningen anvendes på marken, skal den indarbejdes i jorden hurtigst muligt for at mindske tabet af kvælstof.
Vedvarende energi: Gården kan producere vedvarende energi ved brug af solceller, biogas eller vindmøller. I øjeblikket producerer Arla-gårdene, hvad der svarer til 61 procent af deres samlede strømforbrug.
Dyrevelfærd: Eftersom en ko ikke producerer mælk de første to år af sit liv, reduceres den samlede udledning pr. kilo mælk i hele koens levetid, jo længere den lever, og jo mere mælk den producerer. Dyrevelfærd øger mælkeydelsen og levetiden.
Brændstof: Maskiner, traktorer m.v. på gården kan udskiftes med modeller, der bruger mindre brændstof og flere ikke-fossile brændsler. Landmændene kan køre miljøvenligt for at forbedre brændstoføkonomien og reducere brændstofforbruget pr. kilometer.
CO2-binding: CO2-bindingen (indfangning og lagring af kulstof i jorden) kan øges, særligt ved dyrkning af græs og korrekt brug af gødning.
Træer og planter: Landmanden kan plante træer, buske, levende hegn og blomster på sin jord. Det vil ikke blot bidrage til at optage CO2, men også forbedre biodiversiteten.
