Her er eksperternes ønskeliste til ny CSR-rapportering

Virksomhedernes rapportering om samfundsansvar, bedre kendt som CSR- eller sustainability rapporter, lever normalt et forholdsvist stille liv.

Nogle mener endda, sat på spidsen, at de er “spild af tid og penge”, selvom landets største virksomheder bruger betydelige ressourcer på dem.

Det skal der laves om på nu, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S). Rapporterne skal være mere “transparente og sammenlignelige” og blandt andet give bæredygtige virksomheder bedre adgang til investeringer, ifølge meddelelsen om den offentlige høring.

Erhvervsministeren siger til Sustain Report, at alle ændringer i princippet er mulige, og at der måske skal justeres på den valgfrihed, virksomhederne i dag har i rapporteringen om samfundsansvar.

Eksperter enige i at rapportering skal forbedres
Overvejende er de sustainability-eksperter, Sustain Report har været i kontakt med, enige i, at der er plads til forbedringer. Men spændet går fra helt at gentænke måden der rapporteres på i dag, til at den nuværende lovgivning er “klogt skruet sammen”.

De mange forskellige hensyn som kilderne i denne artikel trækker frem, fra små- og mellemstore virksomheders behov til store investorers datakrav, siger noget om den udfordring erhvervsministeren står over for, når han vil gøre rapporteringen mere værdifuld for alle interessenter.

Ligeledes siger de forskellige tilgange til rapportering, som landets virksomheder lægger for dagen, at det bliver en stor udfordring at gøre den mere sammenlignelig. Ser man på landets største børsnoterede virksomheder bruger Ambu eksempelvis fem sider i sin årsrapport til rapporteringen om samfundsansvar, mens Mærsks selvstændige sustainability rapport er på 46 sider.

Det står ikke klart, hvad CSR-rapportering skal gøre godt for

Birgitte Mogensen, Statsautoriseret Revisor og CSR-ESG Bestyrelses-ekspert
– Jeg mener, at vi skal prøve at løfte blikket og tænke på, hvad formålet med CSR-rapporteringen er, og hvad den skal bidrage med, frem for at gå i detaljer med de enkelte emner såsom klima osv.

– Vi bliver nødt til at stille det grundlæggende spørgsmål: hvad skal CSR-rapporteringen gøre godt for? Det kan man ikke på nuværende tidspunkt give et helt klart svar på, siger Birgitte Mogensen.

I dag henvender rapporterne sig nemlig både til de læsere, der prøver at finde ud af, om aktien bliver mere eller mindre værd i morgen og til de læsere, som har et mere langsigtet, samfundsmæssigt perspektiv såsom myndigheder og NGO’er.

– På nuværende tidspunkt rapporterer virksomhederne efter §99 a og b, men de er skabt i knopskydning for at fremme mere rapportering om bestemte områder. Så reelt optræder de som en hund i spil kegler i årsrapporten. Derfor mener jeg, at vi har brug for et friskt fad, frem for at bygge videre på det eksisterende grundlag.

Alle interessenter har forskellige briller på, når de læser en sustainability-rapport, og det skal den afspejle, mener Birgitte Mogensen.

– Nogle regnskabsbrugere har en mere kortsigtet tænkning på 1-2 år, og andre har en mere langsigtet tænkning på flere årtier. Så når man taler om værdiskabelse i forhold til rapporten, gælder det både den lange og den korte.

– Et andet perspektiv er spørgsmålet om, hvilken type værdiskabelse CSR-rapporten omhandler. Er det virksomhedens værdi og egen forretningsmæssige udvikling? Eller er det den værdi virksomheden skaber for samfundet, og hvordan den påvirker samfundet? Eller med andre ord; læser man rapporten, fordi man har aktier i virksomheden, eller fordi man er interesseret i virksomheden i et samfundsmæssigt perspektiv?

– Et tredje perspektiv ved rapporteringen om samfundsansvar er, om vi taler om værdiskabelse i form af at skabe mere af noget, eller om den handler om risikostyring i form af at bruge færre ressourcer og lignende. Det vil sige, skal CSR-rapporten afdække muligheder og/eller risici?

I dag favner årsregnskabsloven og det EU-direktiv den bygger på alle de perspektiver, siger Birgitte Mogensen og tilføjer:

– Det er smadderforvirrende. Vi skal ikke udelade nogle perspektiver, men vi skal have et CSR framework, der skaber mere klarhed.

Virksomheder skal drives efter at være fremtidssikrede. Det sikrer det bedste afkast

Anne-Louise Thon, medstifter og partner i SDG Invest
– Vi vil gerne have bedre data og gerne verificeret af en revisor, siger Anne-Louise Thon, medstifter og partner i SDG Invest, som investerer i globale virksomheder, der arbejder aktivt med FN’s verdensmål.

Hun mener, at nye krav til rapporteringen bør inkludere et øget ansvar for virksomhederne, som inkluderer leverandørkæden både i forhold til miljø og menneskerettigheder.

– Virksomhederne er som regel gode til at rapportere på deres CO2-udledninger i scope 1 og nogle gange også i scope 2, men det lykkedes aldrig i scope 3, siger hun med henvisning til de niveauer, som virksomhederne påvirker.

Scope 1 omfatter virksomhedens egne udledninger, Scope 2 omfatter de udledninger der sker i forbindelse med køb af energi og Scope 3 dels gælder de udledninger virksomhedens produkter og services i sig selv resulterer i, samt udledningerne fra virksomhedens leverandørkæde.

– Det synes vi kunne være interessant at sætte mere fokus på. For en virksomhed som H&M kommer det største aftryk jo ikke fra butikkerne, men fra selve produktionen af tøjet, når det gælder alt fra vand til CO2-udledninger, siger Anne-Louise Thon, som anerkender, at det yderste led i leverandørkæden er sværere at holde styr på.

– På det niveau skal de forholde sig til en leverandørs data, så det er sværere.

Men ikke umuligt. Det mener man i hvert fald ikke i Frankrig, hvor de største selskaber nu skal leve op til en lov om vigilance eller på dansk “årvågenhed”.

– Loven handler om leverandørstyring og arbejdstagerrettigheder, og det er i den del af værdikæden, at virksomhederne har den største impact, derfor er det et vigtigt sted at sætte ind.

Derudover opfordrer Anne-Louise Thon også erhvervsministeren til at hæve barren, når det kommer til virksomhedernes impact i et større perspektiv.

– Når vi vurderer virksomheder, ser vi på, om de har tænkt globale udfordringer i forhold til for eksempel klima ind i deres forretning, så de drives efter at være fremtidssikrede. Det mener vi sikrer det bedste afkast.

Det er super besværligt at putte CSR ind i et regneark

Casper Blom, aktieanalytiker i ABG Sundal Collier
Som en af de investorer, erhvervsministeren gerne vil give mere værdi med en ny rapportering, er Casper Blom ikke ved at falde ned af stolen af forventninger. Han vurderer, at det bliver en svær øvelse.

– Den store udfordring for investormiljøet er, at det er super besværligt at putte CSR i et regneark. Med gammeldags finansiel rapportering har man en masse tal til rådighed, så man kan regne sig frem til noget ud fra forskellige forudsætninger. Men CSR er svært at konkretisere til noget, der kan påvirke en akties værdiansættese og afgøre, hvor attraktiv en investering, den er, siger Casper Blom, aktieanalytiker i ABG Sundal Collier.

– Så jeg kender ikke det gyldne svar, men i ABG Sundal Collier har vi lavet CSR-profiler på alle de selskaber, vi dækker. Det er noget der fylder mere og mere i mange investorers optik, derfor fokuserer vi også på det. Min erfaring er dog, at jo mere man dykker ned i det, jo større bliver det og jo mere uhåndgribeligt bliver det også. Hvis nogen kunne opfinde et super godt redskab til at gøre CSR og sustainability mere datadrevet og mere kvantitativt, ville det nok hjælpe.

– Fra vores side handler det om, at vi skal være bevidste om, at nogle selskaber screener godt eller skidt på CSR-faktorer. Det kan lukke dørene for nogle investorer, at en virksomhed screener dårligt, og omvendt kan det åbne dørene for nogle investorer hvis den screener godt. Det kan potentielt påvirke en akties værdiansættelse, for den handler jo grundlæggende om udbud og efterspørgsel.

SMV’erne vil blive påvirket af nye CSR-rapporteringskrav

Malene Thiele, CSR-chef, Dansk Erhverv
I Dansk Erhverv tager CSR-chef Malene Thiele godt imod høringen om rapporteringen, fordi den “selvfølgelig skal skabe værdi for virksomheder og for samfund”.

Med mange medlemmer blandt de små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), er Dansk Erhverv tilfreds med, at det i dag er frivilligt for SMV’erne, om de vil redegøre for samfundsansvar.

– Men vi forudser, at denne gruppe af virksomheder alligevel vil blive indirekte påvirket af eventuelt nye CSR-rapporteringskrav, der resulterer i nye krav til for eksempel underleverandører. Dansk Erhverv ser derfor behov og mulighed for også at styrke små- og mellemstore virksomheder gennem for eksempel branchespecifik vejledning og initiativer.

Malene Thiele minder også om, at de danske regler om virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar udspringer af et EU-direktiv og fortsat skal være på linje med de øvrige EU-landes lovgivning.

– En ensartet regulering og implementering af direktivet i hele EU er vigtig for at sikre lige konkurrencevilkår i praksis. Forskelle i national lovgivning kan blive en byrde for virksomheder, der opererer på tværs af grænser inden for EU.

– Dansk Erhverv støtter grundlæggende ikke strengere krav til danske virksomheder end hvad, der er gældende for resten af EU. Det er desuden praktisk, hvis anbefalingerne til virksomhederne samtænkes med internationale værktøjer og retningslinjer, såsom for eksempel GRI og CDP med flere, så virksomheder ikke skal lave “dobbelt-rapportering” til en dansk kontekst.

Derudover handler det om at finde en balance mellem specifikke rapporteringskrav, så data bliver nemmere at sammenligne, og virksomhedernes individuelle virkelighed, mener Malene Thiele.

– Der findes ikke en one-size-fits-all, når det kommer til en virksomheds CSR-rapportering. Den bør altid skræddersyes til virksomhedens virkelighed. Dels for at sikre en optimal brug af virksomhedens interne ressourcer, dels for at sikre, at de rapporterede data er relevante for virksomhedens interessenter.

Når det er sagt, går Dansk Erhverv ind for, at transparens og sammenlignelighed er værdifuldt for blandt andre investorer, understreger Malene Thiele. Derfor bakker brancheforeningen op om de ESG-anbefalinger som Nasdaq, Finansforeningen og FSR – danske revisorer lancerede i sommer.

Alle følger individuelle mål og standarder

FSR – danske revisorer, adm. direktør Charlotte Jepsen
Også i brancheforeningen for revisorer hilser man høringen velkommen.

– Hvis vi skal skabe mere værdi for virksomhederne selv og for deres samarbejdspartnere og investorer, er der behov for at styrke rapporteringen om samfundsansvar yderligere, siger adm. direktør Charlotte Jepsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Standardiserede og sammenlignelige nøgletal for virksomhedernes samfundsansvar er det, der skal til for at løfte virksomhedernes samfundsansvar til næste niveau. Som det forholder sig i dag, er det vanskeligt at konkludere noget klart om virksomhedernes indsatser, fordi de alle følger individuelle mål og standarder. I revisorbranchen vil vi gerne være med til at løfte virksomhedernes rapportering og herunder bidrage til at gøre data mere sammenligneligt.

Også Charlotte Jepsen fremhæver naturligvis de 15 standardiserede EGS-nøgletal for virksomhedernes sociale indsatser og deres miljø- og klimaaftryk, som brancheforeningen har udarbejdet sammen med Nasdaq og Finansforeningen.

– Med dette initiativ har vi forsøgt at vise vej til, hvordan man kan standardisere forskellige nøgletal, så virksomhederne har noget at måle sig op imod. Det synes jeg, at ministeren skal lade sig inspirere af. Hvis CSR- rapporteringen skal have værdi, kræver det robuste processer og relevante data af høj karat og kvalitet. Her mener vi i al beskedenhed, at revisorbranchen har de nødvendige spidskompetencer til at kunne bidrage kvalificeret til. Vores formål, som vi er dedikeret til, er at sikre tillid til at vi kan stole på de oplysninger, virksomhederne lægger frem om sig selv, slutter Charlotte Jepsen i meddelelsen.

3 CSR-rådgivere om de nye rapporteringskrav

Dennis Thaagaard, adm. direktør for Sustainor
– Det er vigtigt, at lovgivningen omkring rapportering af samfundsansvar ikke bliver en spændetrøje, der giver unødigt administrativt besvær for virksomhederne. Dette vil i så fald blot være spild af tid og penge. Den nuværende lovgivning er faktisk ganske klogt skruet sammen. Vi anvender i Sustainor også processen og skabelonen fra Årsregnskabslovens §99a for kunder, der ikke er så store at de skal opfylde dette krav. Det er ganske enkelt en god måde at rapportere på.

– Derfor mener jeg ikke der er de store behov, set fra virksomhedernes side, til at ændre lovgivningen. Dermed ikke sagt at der ikke kunne være et behov fra samfundets side til at stramme kravene eller udbrede disse til andre virksomheder.

Helene Regnell, stifter og partner i konsulentfirmaet Lead Sustainability
– Årsregnskabslovens rapporteringskrav handler primært om, hvordan virksomhederne reducerer den negative påvirkning af samfundet på for eksempel menneskerettigheder, miljø, korruption etc.

– Jeg kunne godt tænke mig noget mere fokus på, hvordan virksomhedens forretningsmodel bidrager positivt til bæredygtig omstilling. Med andre ord: De nuværende regler fokuserer på, hvad vi skal gøre mindre af. Nu skal der fokus på, hvad vi skal gøre mere af. Hvordan bidrager virksomhedens produkter og services til bæredygtig omstilling og til deres kunders bæredygtige omstilling?

Lars Konggaard, senior CSR-rådgiver, CSR-rådgivning.dk
– Det vil skabe en langt bedre og reel indsigt i den enkelte virksomheds udvikling og bidrag til samfundsansvar, hvis lovgivningen stiller krav om rapportering på specifikt foruddefinerede og dermed sammenlignelige KPI’er.

– Sådanne KPI-er skal naturligvis være relevante for virksomhederne, hvorfor man ikke skal bevæge sig ud i alt for specielle tal, men for eksempel vil rapportering om CO2-emissioner, energiforbrug, arbejdsulykker og affaldshåndtering (cirkulær økonomi) være relevant for stort set alle virksomheder. FSR og Nasdaq’s forslag fra tidligere i 2019 om 15 ESG-nøgletal vil være et godt udgangspunkt.