Kommentar af Jesper Holm Madsen, Senior manager i Beierholm bæredygtighed
Over halvdelen af verdensøkonomien er direkte afhængig af naturens ressourcer og økosystemer. Når jorden udpines, vandet forurenes og bestøverne forsvinder, er konsekvenserne ikke kun miljømæssige.
Biodiversitet er ikke længere et “blødt” ideal, men en hård realitet, som alle virksomheder må forholde sig til.
Det betyder færre råvarer til produktion, ustabile leverancer, dårligere kvalitet og højere priser. I sidste ende rammer det virksomhedernes evne til at levere til kunderne og dermed deres bundlinje.
Derfor er biodiversitet ikke længere et “blødt” ideal, men en hård realitet, som alle virksomheder må forholde sig til.
Regulering – en irriterende, men livsvigtig ven
“Regulering er din ven.” Det kan lyde som en dårlig joke, når man står midt i endnu en EU-forordning og efterspørger data, som leverandørerne ikke kan levere.
Men regulering opstår dér, hvor en branche ikke selv har formået at omstille sig – og derfor har brug for et skub. God regulering kan give det nødvendige incitament til at ændre kurs, inden ressourcerne er udtømte, økosystemerne brudt sammen og arter forsvundet.
EUDR – en nødvendig indgang til ansvarlige værdikæder
EU’s afskovningsforordning (EUDR) er et godt eksempel. Den er tung, lidt halvfærdig på visse punkter og usikkerheden om dens endelige tidslinje og krav fortsætter til det sidste.
Men det ændrer ikke på, at den har det rigtige fokus: Den tvinger virksomheder til at skabe gennemsigtighed og tage stilling til påvirkninger og sårbarhed i deres værdikæder.
Læs også: Deloitte: ESG-dagsordenen fortsætter på trods af politikernes retræte
EUDR handler ikke kun om compliance. Den handler også om, hvordan virksomheder reagerer på de risici, de møder. Den er en indgang til det bredere arbejde med at gøre værdikæder mere ansvarlige, robuste og fremtidssikrede.
Forordningen skal ses i sammenhæng med resten af den grønne omstilling og den øgede risikobevidsthed, som alle virksomheder må forholde sig til i en verden præget af stigende ressourceknaphed og geopolitiske spændinger.
Når vi reagerer for sent
Hvalfangsten i 1700- og 1800-tallet er ét af mange historiske eksempler: Man drev rovdrift på en naturressource og satte først grænser, da både bestandene og industrien kollapsede.
Når vi udnytter ressourcerne til bristepunktet, taber både naturen og erhvervslivet.
Det er et mønster, vi har gentaget mange gange siden. Når vi udnytter ressourcerne til bristepunktet, før vi finder alternativer, taber både naturen og erhvervslivet.
EUDR skal ses som et forsøg på at bryde det mønster og tvinge os til at handle, mens der stadig er noget at redde.
Fra ideal til konkurrencevilkår
Derfor er det afgørende, hvordan vi vælger at møde reguleringen. Det er legitimt at være kritisk, men at reducere EUDR til bureaukrati er at overse pointen.
Læs også: Ny AI-løsning holder styr på tusindvis af leverandørers klimaaftryk
Biodiversitet og økosystemer er ikke ”grøn pynt”. De er fundamentet for forsyningssikkerhed, kvalitet og langsigtet konkurrenceevne.
Regulering kan være bøvlet, og der vil skulle justeres undervejs. Men den kan også være det værktøj, der sikrer, at vi fortsat har ressourcer, markeder og en forretning at drive i morgen.
Forsiden lige nu:
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















