Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet

Kommentar af Jesper Holm Madsen, Senior manager i Beierholm bæredygtighed
Over halvdelen af verdensøkonomien er direkte afhængig af naturens ressourcer og økosystemer. Når jorden udpines, vandet forurenes og bestøverne forsvinder, er konsekvenserne ikke kun miljømæssige.

Det betyder færre råvarer til produktion, ustabile leverancer, dårligere kvalitet og højere priser. I sidste ende rammer det virksomhedernes evne til at levere til kunderne og dermed deres bundlinje.

Derfor er biodiversitet ikke længere et “blødt” ideal, men en hård realitet, som alle virksomheder må forholde sig til.

Regulering – en irriterende, men livsvigtig ven

“Regulering er din ven.” Det kan lyde som en dårlig joke, når man står midt i endnu en EU-forordning og efterspørger data, som leverandørerne ikke kan levere.

Men regulering opstår dér, hvor en branche ikke selv har formået at omstille sig – og derfor har brug for et skub. God regulering kan give det nødvendige incitament til at ændre kurs, inden ressourcerne er udtømte, økosystemerne brudt sammen og arter forsvundet.

EUDR – en nødvendig indgang til ansvarlige værdikæder

EU’s afskovningsforordning (EUDR) er et godt eksempel. Den er tung, lidt halvfærdig på visse punkter og usikkerheden om dens endelige tidslinje og krav fortsætter til det sidste.

Men det ændrer ikke på, at den har det rigtige fokus: Den tvinger virksomheder til at skabe gennemsigtighed og tage stilling til påvirkninger og sårbarhed i deres værdikæder.

Læs også: Deloitte: ESG-dagsordenen fortsætter på trods af politikernes retræte

EUDR handler ikke kun om compliance. Den handler også om, hvordan virksomheder reagerer på de risici, de møder. Den er en indgang til det bredere arbejde med at gøre værdikæder mere ansvarlige, robuste og fremtidssikrede.

Forordningen skal ses i sammenhæng med resten af den grønne omstilling og den øgede risikobevidsthed, som alle virksomheder må forholde sig til i en verden præget af stigende ressourceknaphed og geopolitiske spændinger.

Når vi reagerer for sent

Hvalfangsten i 1700- og 1800-tallet er ét af mange historiske eksempler: Man drev rovdrift på en naturressource og satte først grænser, da både bestandene og industrien kollapsede.

Det er et mønster, vi har gentaget mange gange siden. Når vi udnytter ressourcerne til bristepunktet, før vi finder alternativer, taber både naturen og erhvervslivet.

EUDR skal ses som et forsøg på at bryde det mønster og tvinge os til at handle, mens der stadig er noget at redde.

Fra ideal til konkurrencevilkår

Derfor er det afgørende, hvordan vi vælger at møde reguleringen. Det er legitimt at være kritisk, men at reducere EUDR til bureaukrati er at overse pointen.

Læs også: Ny AI-løsning holder styr på tusindvis af leverandørers klimaaftryk

Biodiversitet og økosystemer er ikke ”grøn pynt”. De er fundamentet for forsyningssikkerhed, kvalitet og langsigtet konkurrenceevne.

Regulering kan være bøvlet, og der vil skulle justeres undervejs. Men den kan også være det værktøj, der sikrer, at vi fortsat har ressourcer, markeder og en forretning at drive i morgen.