Den fynske virksomhed Mewalii modtog fredag prisen som ’Årets klimaiværksætter’.
Det oplyser Middelfart Sparekasse i en pressemeddelelse.
Prisen blev overrakt af blandt andre Flemming Møldrup i forbindelse med klimatopmødet i Middelfart.
– I har en bæredygtig løsning på noget, der sker for cirka halvdelens af jordens befolkning en gang om måneden, sagde Theresa Blegvad, administrerende direktør i Danmark for Målene ifølge pressemeddelelsen.
Læs også: Danmark er mindre grøn end på papiret
Mewalii vandt prisen og 250.000 kroner foran fem andre finalister fra hele landet.
– Vi har fået så mange positive tilkendegivelser, opbakning og gode råd – og nu står vi her. Det er svært at holde tårerne tilbage, sagde Simone Westergaard.
Hun står sammen med Frederikke Dahl bag virksomheden, der af udspringer af innovationsmiljøet på Syddansk Universitet. Pengene fra prisen er øremærket til udvikling af virksomheden.
– Vi skal have mere fokus på salget, så vi skal have ansat en sælger, sagde Simone Westergaard.
Kan sænke vandforbruget markant
Mewalii producerer bæredygtige hygiejnebind, og ifølge pressemeddelelsen kan Mewaliis hygiejnebind sammenlignet med et konventionelt produkt minimere vandforbruget på verdensplan med 52 milliarder liter. Det skyldes, at det kræver mindre vand at dyrke Mewaliis plantefibre frem for bomuld, som konventionelle bind er produceret af.
Læs også: – Det handler om at have nogle mennesker du kan ringe til for inspiration
Fordelt over en kvindes livsforbrug af hygiejnebind sænker Mewaliis produkt plastikforbruget med 130 kilo, mængden af pesticider med et ton og forbruget af vand med 240.000 liter.
Den fynske virksomhed er i dialog med en udenlandsk virksomhed omkring produktion. Frederikke Dahl og Simone Westergaard forventer, at bindet kan komme i produktion inden for seks måneder. Allerede nu har Mewalii solgt omkring 10.000 bind gennem IDA og Coop Crowdfunding.
Vinderen får 250.000 kroner fra Middelfart Sparekasse til at videreudvikle virksomheden.
Hvert erhvervshus finder et kandidatfelt, hvorfra en jury vælger én virksomhed fra hver landsdel. Dermed er seks virksomheder fra hele landet en del af finalefeltet.
Dommerpanelet består af fem medlemmer: Flemming Møldrup, Theresa Blegvad, Signe Wenneberg, Emil Skals og Ulrik Feldskov Juul.
Årets finalefelt var Entomass, Nordjylland, Pero Solutions, Sønderjylland, Pure Algae, Midtjylland, Paint’R, hovedstaden, Undine, Sjælland, og fynske Mewalii.
Forsiden lige nu:
Klimaminister støtter havvind – og siger nej tak til atomkraft
ATOMKRAFT. Klimaministeren vil hellere satse på havvind og siger, at atomkraft “ikke er en vej, der er værd at gå”. Samtidig fylder atomkraft fortsat i den danske energidebat, mens den tidligere regerings undersøgelse af potentialer og risici ved atomkraft endnu ikke er færdig.
Kommunernes klimaplaner er flotte på papiret – men det bliver svært at nå målene
KLIMAMÅL. Kommunerne har lagt klimaplaner, sat klimamål og søsat mere end 1.000 klimatiltag. Men det går slet ikke hurtigt nok, hvis man vil nå målene, viser ny analyse. På to områder går det decideret i den forkerte retning.
Danskerne ønsker mere vild natur, bedre dyrevelfærd og sundere hav
KLIMAPOLITIK. Danskerne ønsker mere vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster, viser en ny undersøgelse, hvor danskerne er blevet spurgt ind til aftalen om den grønne trepart.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















