Er du tvivler eller tøver, når det kommer til at skubbe din forretning mod den grønne omstilling?
Det spørgsmål har Alexandra Instituttet stillet en række virksomheder. Resultatet har vist, at der er tre primære årsager til, at virksomheder ikke er gået i gang – og den ene grund måske er sværere at belyse end de andre.
Det økonomiske
Ifølge Trine Plambech, der er leder af forretnings- og forskningsområdet for Digital Grøn Omstilling hos Alexandra Instituttet, er det økonomiske aspekt typisk det, man hører mest om, fordi det er det mest målbare og stadig vejer tungt hos mange.
– Det er især de unge, der stiller krav til virksomheders klimaindsats, og nutidens unge er selvsagt de kunder og medarbejdere, man som virksomhed skal tiltrække nu og i fremtiden.
Hun tilføjer:
– Vi befinder os i et paradigmeskift, og vi står over for en ny måde at drive virksomheder på. Vi har været vant til den her industrielle måde at tænke virksomheder på, som handler om bundlinje og indtjening,
– Men der er begyndt at komme nye snakke om, hvad det vil sige at have en sund virksomhed, som andre er imponerede af.
Trine Plambech tilføjer, at det blandt andet har betydning for evnen til at fastholde medarbejdere, og at virksomheder med grøn omstilling generelt har lettere ved at tiltrække investorer.
Læs også: Iværksætter lancerer klimatopmøde og bæredygtighedsfestival
Hos konsulent- og revisionshuset KPMG kan man genkende tendensen. Det fortæller Frances Lu, der er Head of Sustainability & ESG Services og til daglig rådgiver store danske virksomheder i de finansielle og lovgivningsmæssige problemstillinger omkring grøn omstilling.
– Vi har uden tvivl set et stort skift i den måde virksomhederne ser på den grønne omstilling, og der en appetit på at gøre noget, siger Frances Lu, der tilføjer, at incitamentet for bæredygtighed ikke længere kun er drevet af et ønske om at beskytte klimaet og samfundet, men også om at beskytte sin indtjening på længere sigt.
Det praktiske
En anden vigtig grund, virksomhederne peger på, er det praktiske.
Mange virksomheder kan ifølge Alexandra Instituttets undersøgelse have svært ved at gennemskue, hvilke tiltag der reelt set har en effekt, og om nøglen ligger i at optimere bygningens energiforbrug, skære ned på kødet i kantinen eller opfordre sine medarbejdere til at cykle – samtidig med, at man lurepasser på, hvad andre virksomheder gør.
– Det er nemt at have en formodning om, at hvis bare der er viden nok, eller man kortlægger en virksomheds potentiale, så skal folk nok handle. Men det sker ikke altid, siger Trine Plambech.
Hun tilføjer, at tøven ikke altid skal opfattes som noget dårligt. Særligt, hvis man som virksomhed venter på afklaring fra lovgivning eller afgørelser om, hvilke kemikalier der eksempelvis skal erstatte dem, der skal udfases. Dog er det vigtigt, at ens tøven ikke bliver permanent.
Et sted at starte med praktiske anvisninger kan ifølge Frances Lu være EU-regulativer:
– Jeg tror, at den kommende CSRD (EU’s forslag om bæredygtighedsrapportering, red.) og andre EU-regulativer inden for bæredygtighed og finans, såsom taksonomiforordningen, på den lange bane vil gøre forventningerne til virksomhederne mere tydelige og harmoniske, siger Frances Lu.
EU-taksonomiforordningen, der udspringer af Parisaftalen, indeholder seks klima- og miljømål, herunder om bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, modvirkning af klimaforandringer samt omstillingen til cirkulær økonomi. Planen er, at de seks klima- og miljømål skal implementeres løbende frem mod 2023.
Læs også: Grundfos stiller endnu ikke hårde klimakrav til leverandører
Siden 2009 har 2.000 danske virksomheder været lovmæssigt forpligtet til at skulle rapportere deres CO2-udledning. Ifølge en undersøgelse fra KPMG aflægger kun 12 procent af virksomhederne rapport eller oplyser, hvorfor de undlader at oplyse deres CO2-udledning.
Der er desuden stor forskel på brancher, og eksempelvis rapporterer 21 procent af informations- og kommunikationsvirksomhederne om deres scope 1 og 2-udslip, mens det for landbrug og skovbrug kun gælder ni procent.
Det psykologiske
Det tredje og ifølge Trine Plambech mest komplekse felt er det psykologiske. For her ligger de områder, som er sværere at måle, og som er individuelle og et produkt af et levet liv.
– Ledere er også bare mennesker med værdier holdninger, tidligere erfaringer, noget de er bange for og ønsker for, hvem vil de gerne være som mennesker, siger hun og tilføjer:
– Vi har også hørt ledere, der siger, at de gerne vil kunne fortælle deres børnebørn, at de gjorde, hvad de kunne. Omvendt hører vi også om ledere, der er i fornægtelse, og tænker: “Det er nok ikke så farligt, som de siger”, eller: “Der er nok nogle andre, der løser det”. Hvis, man har den indstilling, er man nok ikke den første til at opsøge ny viden eller tænke i nye løsninger.
Ifølge Trine Plambech har hun dog aldrig mødt nogen virksomhed, som er stoppet på den grønne omstilling:
– Og hvis man som chef ikke personligt er overbevist, men man kan se, at kunderne er det, så skal man nok få rubbet neglene.
Forsiden lige nu:

Branding-pakken egner sig ikke til bæredygtighed
Virksomhedernes arbejde med bæredygtighed er rykket fra filantropi til kerneforretning. Men mange kan blive bedre til at kommunikere resultaterne, mener seniorforsker Line Schmeltz fra DMJX.

Engangsemballage nærmer sig pensionsalderen
PODCAST: Vi er nødt til at tage et opgør med engangsemballage. Både for at redde planeten men også fordi, der er et stort forretningspotentiale i at gentænke emballage, produkter og forretningsmodeller, siger Annette Sartvin Lendal.

Kald en spade for en spade og greenwashing for greenwashing
Det er bekymrende, at Forbrugerombudsmanden ikke længere vil bruge ordet Greenwashing. Det svarer til, at man heller ikke vil kalde kriminelles omgang med penge for hvidvaskning, skriver kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.
Seneste artikler:

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.

Professor erobrer Grundfosprisen 2022 med sit gennembrud indenfor “kunstige muskler”
Professor ved Institut for Kemiteknik på DTU Anne Ladegaard Skov modtager Grundfosprisen 2022. Hun vinder prisen for sin forskning og udvikling af silikone-baserede “kunstige muskler”, der kan anvendes som bæredygtig brik i elektronik, robotteknologi og hud- og sårpleje.

Kemp & Lauritzen hyrer ny bæredygtighedschef til grøn teknikoverhaling
Louise Bjerregård Nielsen tiltræder som bæredygtighedschef i teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen. Hun bliver dermed ansvarlig for virksomhedens bæredygtige omstilling inden for egene rækker og i samfundets tekniske løsninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
