De unge forandringsagenter vil udfordre virksomheders interne bæredygtighed

Ingen er i tvivl om, at den bæredygtighed efterhånden er en vare i sig selv og et afgørende konkurrenceparameter på markedet – uanset hvilken slags organisation eller virksomhed, man er.

Men det er langt fra lig mede at adfærden intern på gangene og i kantinen følger trop. ESG og verdensmål bliver en sololøb for bæredygtighedsafdelinger, og strategierne bliver let brandingværdier og et par sedler med buzzwords ved kaffemaskinen.

Jeg er bare er en lille myre i en kæmpe myretue.

Change maker

Unge forandringsivrige fra både etablerede spillere som Novo Nordisk, Green Power Danmark og en række små startups stak hovederne sammen i Metroselskabet for at finde svar ved at dele viden og erfaringer – og frustration – da netværket Sustainable Change Makers havde inviteret til nytårskur.

-Jeg er i en bæredygtighedsafdeling, men virksomhedens afdelinger arbejder i siloer. Jeg er bare er en lille myre i en kæmpe myretue. Hvordan rykker man ved noget i en stor virksomhed, som er så siloadskilt? lyder det fra en af de unge forandringsagenter til Sustainable Change Makers netværksmøde.

Selvom virksomhederne arbejder med grøn omstilling, oplever mange af de grønne ildsjæle, at strategierne drukner på arbejdspladsen – hvis der overhovedet er en ESG-strategi. Der mangler simpelthen en mere bæredygtig adfærd internt, rungede det gang på gang.

Der skal forandring til – og det kræver strategisk forandringsledelse. Det var derfor temaet for dagen, der bød på oplæg og workshops med virksomhedscases.

Fra teori til praksis

Cecilie Monk, ekspert i forandringsledelse fra Green Power Danmark, tager en dyb vejrtrækning, da hun stiller sig foran forsamlingen af change makers. Det er nemlig første gang, at hun tager ordet som færdiguddannet og som “praktiserende ekspert” på sit fagområde.

Hun har taget forandringen i egne hænder efter flere år på sidelinjen som studentermedarbejder og specialeskrivende i Green Power Danmark. Nu er hun projektansat som konsulent netop for at kunne sætte skub i forandringsledelsen med konkrete strategier, der konkret skal kunne implementeres i organisationen – fra direktionen og ned.

“Walk the talk” er nemlig ikke en selvfølge, når arbejdsbierne selv skal udleve principper om alt fra at sortere, mindske egen udledning, materialevalg til at skabe gode rutiner og arbejdskultur, der omfavner hele spektret af ESG.

-Ledelsen stiller sig i front, identiteten og formålet er grønt, siger hun om Green Power Danmarks profil.

Men når hun gik på gangene, spurgte hun sig selv: Hvorfor er adfærden her så ikke mere bæredygtig?

De havde ingen ESG- eller klimastrategi, og den bæredygtige adfærd blev hurtigt et fritidsprojekt fremfor en del af arbejdskulturen. Nu er er historien en helt anden. Cecilie Monk har gjort det til en kunst at overføre teorien om at rykke adfærd til praktisk forandringsledelse – og det er altså ikke kun lederens ansvar.

-Det handler om at rykke ved forståelser, inddrage stærke aktører i arbejdsgrupper og tage højde for kulturen og de mennesker, der skal forandres, siger hun og understreger:

-Medarbejdere og mellemledere er de vigtigste strategiske aktører.

Tag elevatoren og op ned

Hænderne flyver i vejret med dilemmaer undervejs: Hvad gør man i en stor organisation, hvor afdelinger har stærkt optrukne linjer mellem afdelinger? Hvor bæredygtighedsafdelingen er en silo for sig, der kæmper for at snige sig ind i de andre afdelinger?

-Til kundemøder taler vi om værdier, værdier og værdier. Men når man spørger i frokostpausen, hvordan vi lever værdierne, så kan de ikke give svar, fortæller en change makers fra et konsulentfirma.

Subkultur og medansvar er alfa omega

Cecilie Monk, konsulent, Green Power Denmark

Lederne peger på fem værdier, som man er blevet enige om. Men hvordan tager medarbejderne ejerskab? spurgte den unge forandringsagent.

– Altså vi har hængt dem ved kaffemaskinen, lød svaret.

Cecilie Monk fremhæver, at det er svært. Det handler både om synlige symboler, inddragelse og at få afdelingerne til at tale sammen. Første skridt er at få ledelsens opbakning.

Læs også: De unge grønne forandringsagenters netværk er ved at blive voksent

-Fremhæv hvad får de ud af kulturskiftet: Brandingværdien som moderne arbejdsplads, der trykker og rykker på agendaer, der betyder noget. ESG som en del af en levende og moderne fleksibel arbejdsplads. Det er også en del af employer branding, forklarer hun.

Særligt i store virksomheder skal man tage højde for subkulturer, der kan kræve forskellige tiltag.

-Vi skal indtil det sårbare i forhold til, hvad er det vigtigste for os. Det er næste projekt. Vi skal påvirke hinanden, men også skabe et fælles sprog for, hvad det vil sige at være på en grøn arbejdsplads.

-Subkultur og medansvar er alfa omega, understreger hun.

Ram de rigtige

Cecilie Monk har selv arbejdet med blandt andet at lave inddragende konkurrencer med at sortere genbrugsplast. Her handler det også om at forklare hvorfor.

For at ændre kulturen skal man ramme den, der siger noget ved kaffemaskine, som andre lytter til

Cecilie Monk, konsulent, Green Power Denmark

-Hvad betyder det at sortere? Genbrugsplast kan f.eks. blive til stolene i lokalerne. Når man italesætter cirkulation på den måde forstår flere det, som ellers ikke arbejder med bæredygtighed i deres afdeling. Det bliver fysisk.

Men hver afdeling er forskellig, og initiativerne får kun luft under vingerne, når man rammer de rigtige, som kan gå i front.

Læs også: Fem ting vi lærte af Københavns første grønne karriere- og jobmesse

-Individer er vigtigste i organisationen. Når man skal skabe forandring handler det både om faglighed, men også personlighed, fortæller Cecilie Monk og uddyber:

– For at ændre kulturen skal man ramme, den der siger noget ved kaffemaskine, som andre lytter til og som kan gøre initiativer til involveringsprojekter.

Man skal altså ikke lade sig overvinde af følelsen af, at man som ene mand ikke kan gøre en forskel, lyder budskabet. Det var alle change makers klar på, da erfaringerne og inspirationen fløj rundt mellem det faglige program.

For det er især også det, Sustainable Change Makers netværksmøder handler om: At inspirere til sammen og hver for sig at turde være dem, der bliver ved med at udfordre status quo.