Ambu opretter ESG-afdeling med nyansat chef i spidsen

Bare to uger før Danmark lukkede ned, kom Lene Møldrup til Ambu 1. marts i år som chef for C20-virksomhedens nyoprettede ESG-afdeling. Hun får snart selskab af to medarbejdere med fokus på henholdsvis rapportering og på miljø- og klimaanalyser. 

Ambu er en af de virksomheder, der er gået mere stille med dørene, når det gælder bæredygtighedstiltag. Men det er ved at ændre sig. Ud over en den nye ESG-afdeling, blev virksomheden i maj medlem af FN’s Global Compact, ligesom adm. direktør Juan José Gonzalez flere gange har markeret sig i forhold til diversitet og med målsætninger om få en kvinde i bestyrelsen. 

Det enkelte produkts miljøpåvirkning skal kortlægges
Nu får Lene Møldrup til ansvar at kortlægge og forbedre virksomhedens miljøpåvirkning helt ud i leverandørkæden. Siden kandidatgraden fra DTU, har hun arbejdet med bæredygtighed for blandt andre Miljømærkning Danmark, Dong Energy, der i dag er kendt som Ørsted, samt asfaltvirksomheden Colas. 

– Vi har længe fulgt vores forbrug i forhold til energi-, vand- og affald, men det siger ikke noget om det enkelte produkts miljøpåvirkning, eller om den retning vi udvikler os i. Så der er brug for et mere strategisk blik på, hvad skal vi arbejde med for at blive en mere bæredygtig virksomhed, siger Lene Møldrup.

Vores nye sustainability ingeniør har udarbejdet en designmanual, der nu skal implementeres i produktudviklingen

Ambus kerneydelser, som overvejende ligger inden for medicinsk engangsudstyr til blandt andet kikkertoperationer, giver nogle ekstra bæredygtighedsudfordringer.

– Medicinsk og klinisk udstyr er omfattet af krav om virgin materials. Det vil sige, at man ikke bare kan putte genanvendeligt plastik ind i dem for eksempel. Men vi har et stort fokus på cirkulær økonomi og vores nye sustainability ingeniør har udarbejdet en designmanual, der nu skal implementeres i produktudviklingen, så vi fra begyndelsen ser cirkulært på vores produkt og blandt andet på kan se på, om der er nogle steder, vi kan bruge genanvendelige materialer, siger Lene Møldrup.

Lene Møldrup er ny ESG chef i Ambu. Foto: Birgitte Røddik

Ikke en nem opgave at genbruge kliniske produkter
Derudover bliver en af hendes teams opgaver at analysere miljøpåvirkningen ved engangs- versus flergangsprodukter. For selvom det kan virke mest bæredygtigt at bruge udstyr flere gange end en, hænger det ikke nødvendigvis sådan sammen.

– Vores erfaring er, at det kan være mere miljøbelastende at genbruge udstyr, siger Lene Møldrup med henvisning til de strikse sterilisationsprocedurer som medicinsk udstyr, der anvendes flere gange skal igennem.

Når et bronkoskop skal ned i lungerne på en patient, er den mest effektive måde at begrænse smitte på, at udstyret ikke anvendes på patienten i nabosengen. Alternativet er, at genbrugeligt udstyr skal igennem en proces på op til 100 trin for at blive helt sterilt igen.

Det er ikke noget, vi har konkrete tal på i dag, så det skal vi have mere viden om

Det involverer adskillige kemikalier og engangsudstyr i form af masker, kitler og handsker samt særligt rense-udstyr. Der er derfor “overraskende meget” engangsudstyr forbundet med “flergangsbrug”. Og selv efter den proces, er det genbrugelige udstyr ikke altid sterilt. Men data mangler, fortæller Lene Møldrup.

– Det er ikke noget, vi har konkrete tal på i dag, så det skal vi have mere viden om, ligesom vi skal vide, hvad vi kan gøre for at minimere miljøpåvirkningen fra engangsudstyr. Når det er sagt, er engangsudstyr nødvendigt nogle gange. På hospitaler skal det til tider gå stærkt, og så kan man ikke vente på, at udstyr skal gennemgå en steriliseringsproces. Så det er også en faktor, der skal med i betragtningen, siger Lene Møldrup.

Totale aftryk skal kortlægges
Hvor ligger jeres største udfordringer ellers i forhold til bæredygtighed?

– Vi skal først til at kortlægge, hvordan det fuldstændige billede ser ud i forhold til vores påvirkninger. Så vi skal have kigget på alt fra de komponenter vi indkøber, til transporten vi bruger, og på vores fabrikker i Kina, Malaysia og USA, siger Lene Møldrup.

Det arbejde inkluderer alt fra affaldsmængder og håndtering til vand- og plastikforbrug og CO2-udledning.

– Nogle steder skal vi gøre det bedre, andre steder skal vi dokumentere, at vi allerede gør det godt og blive bedre til at fortælle om det.

Det nytter ikke noget, at man som virksomhed kan outsource de mest miljøbelastende funktioner til leverandørerne

Derudover bliver en af Lene Møldrups store opgaver at undersøge Ambus påvirkning i leverandørkæden også kaldet scope 3.

– Scope 3 er vigtigt, for det nytter ikke noget, at man som virksomhed kan outsource de mest miljøbelastende funktioner til leverandørerne. Så når vi skal kende vores reelle påvirkning, skal vi ud i scope 3.

Hvordan vil du gribe det an?

– Finder vi for eksempel ud af, at vi har 30 leverandører, som giver anledning til 80 pct. af vores påvirkning, tager vi fat i dem først. Det handler om at sikre, at vi får de rette tal fra dem, og at finde ud af, hvor meget de selv kan håndtere i forhold til at nedbringe påvirkningen, og hvor meget vi skal hjælpe dem med. Det har jeg ikke et overblik over endnu, siger Lene Møldrup.

Bæredygtighed og samfundsansvar er kravlet højere op på agendaen
Baggrunden for at Ambu styrker sin bæredygtighedsindsats skal umiddelbart findes på investorsiden, hvis man skal tro Lene Møldrups titel, som ESG-chef, hvilket er de faktorer, investorerne vurderer virksomheders bæredygtighed og risici ud fra.

Men det skyldes i lige så høj grad andre hensyn, ifølge Mikkel Trier Wagner, Director for Corporate Communication i Ambu.

– Det er ikke kun på grund af investorerne, det kommer også indefra. En ting er, at det giver mening at arbejde for en virksomhed, som laver udstyr der redder liv, men det skal ske på en forsvarlig måde. Og når vi for eksempel arbejder på at skifte blødgørere i vores masker, så vi undgår phthalater, tror jeg, vi er nede i et detaljeringsniveau, som investorerne ikke er, siger han.

Den reaktion er jeg stødt på, men man skal huske på, at det kun er to år siden, at mange af de her ting blev et krav at rapportere om

Lene Møldrup oplever desuden, at hun får flere og flere henvendelser fra kollegaer i andre afdelinger, som i salgssamtaler og udbud bliver spurgt til bæredygtighed.

Bliver du nogle gange mødt med undren over, at en stor, international virksomhed som Ambu først nu har en afdeling for ESG og skal kortlægge sin totale miljøpåvirkning?

– Ja, den reaktion er jeg stødt på, men man skal huske på, at det kun er to år siden, at mange af de her ting blev et krav at rapportere om, ifølge årsregnskabsloven. Men det giver da mening, at der er en ansvarlig for området, så vi får en bredere forståelse af, hvad skal vi have styr på i forhold til bæredygtighed.

Bliver du målt på, om den investering, der nu gøres i ESG skal give sig til udtryk i konkrete energieffektiviseringer eller øget investorinteresse?

– Vi vil gerne stige i bæredygtigheds-ratings, men i vores nye strategi, er der desuden øget fokus på, at vores vækst skal ske på en bæredygtig måde. Derfor skal vi vide, hvad vores påvirkning er i dag, og hvordan vi bedst minimerer den fremadrettet, siger Lene Møldrup.

Udvalgte bæredygtighedsmål fra Ambus seneste årsrapport for regnskabsåret 2019/2020

• Have 100% ftalatfri produkter i 2020
• Opnå at 95% af nye produkter er PVC-fri efter 2025
• Nye mål om 50% grøn energi i 2025 i forhold til 2019
• Have 100% genanvendelig eller komposterbar emballage i 2025 (såfremt der findes en passende løsning og/eller teknologi)