Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Ambitiøse COP26-løfter – eller gigantisk fiasko?

Her er nogle af de største emner fra den første uge i Glasgow.

Den første uge af COP26 er gået, inden konferencen slutter den 12. november. Foto: iStock/DisobeyArt

COP26 træder mandag ind i sin anden uge.

Og allerede i den første uge er der blevet lagt i ovnen til en række initiativer og forpligtelser, der skal sikre, at den samlede temperaturstigning ikke overstiger de 1,5-2,0 grader, der blev vedtaget ved COP21 i 2015 i Paris som smertegrænsen for, hvornår isen vil smelte, og konsekvenserne for verden vil blive kritiske.

Vi bringer et overblik over tre af de områder, hvor der foreløbig er lagt aftaler og hensigter på bordet – og på reaktionerne fra globale spillere som Boris Johnson og Greta Thunberg.

Landbrug og grønne skove

Den første uge bød blandt andet på den helt store aftale, hvor mere end 130 lande, som tilsammen dækker mere end 90 procent af verdens skovområder, er blevet enige om, at stoppe og tilbageføre afskovning inden 2030.

USA og EU har desuden fremlagt et globalt partnerskab, der skal sænke CO2-udledingen i 2030. Over 100 lande har foreløbig skrevet under på den erklæring.

Lørdag meldte man fra COP26 ud, at 45 regeringer og 95 store virksomheder har erklæret, at de vil handle hurtigt og investere i beskyttelse af naturen og skifte til mere bæredygtige måder at drive landbrug på.

Sort samvittighed

Mere end 40 lande har erklæret, at de vil udfase kul frem mod 2030 – eller “så hurtigt som muligt herefter”. Desuden har omkring 20 lande aftalt, at ville stoppe med at investere i kulproduktion og andre sorte energikilder i udlandet.

En række store lande har dog ikke valgt at indgå i udfasningen af eget kul. Det gælder blandt andre Australien og Kina. Australien, der får omkring 80 procent af sin elektricitet fra kulenergi, står for omkring seks procent af det samlede kulbrug i verden.

Læs også: Danske virksomheder vil kunne høste frugterne af COP26

Australien er dog kun nummer seks på listen af verdens kulbrugende lande efter USA, Rusland, Kina, Indien og Sydafrika i nævnte rækkefølge.

Men foruden eget brug, er kul også Australiens næststørste eksportvare, efter jern, og indbragte sidste år landet 55 milliarder australske dollars, selvom størstedelen af indtjeningen dog ikke ender i statskassen, men hos private kulselskaber.

Kul anses som den største årsag til CO2-udledning på verdensplan.

Også den danske regering oplyste fredag, at man vil udfase den offentlige finansiering af “sort energi”. Samtidig vil regeringen investere 100 millioner kroner i udfasningen af kulkraft, meddelte Udenrigsministeriet.

Pengene skal blandt andet bruges på opkøb og lukning af kulkraftværker i lande med tung kulindustri som Sydafrika, Indien, Indonesien og Filippinerne.

Finansieringen kommer snigende

Siden COP15 i København i 2009 har i-landene lovet, at der ville komme 100 milliarder dollars fra 2020, som resultat af dette års COP, som skulle have været holdt sidste år. Pengene skal fungere som en årlig finansiering til u-landenes bæredygtige omstilling.

Da COP26 startede, manglede landene dog stadig at finde omkring 20 af de årlige milliarder.

– De (landene, red.) har fundet milliarder, på milliarder, på milliarder til alt mellem himmel og jord her under pandemien, så kan de dog ikke finde de resterende, udtalte forhenværende klimaminister og EU-klimakommissær Connie Hedegaard over for Sustain Report ved åbningen af COP26.

Læs også: Dette skal vi holde øje med til COP26, ifølge Connie Hedegaard

En række lande har dog allerede øget deres bidrag; herunder Norge, Japan, Schweiz, USA, Storbritannien og Canada. Det ventes desuden, at man i slutningen af COP26 vil kunne præsentere en plan fra 2025, hvor målet om de 100 milliarder dollars vil blive udvidet yderligere.

“Den sidste uge skal bruges effektivt”

Det er dog ikke fordi politikere og aktivister står i kø for at hylde de foreløbige tiltag. Derimod opfordres der både i Danmark og i udlandet til, at man får sat skub på beslutningerne i den anden og sidste uge af COP26.

Finansminister Nicolai Wammen skriver via ministeriets Twitter-site:

– Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, er det vigtigt, vi får udviklet grønne regnemodeller, og de rige lande leverer på deres løfter.

Storbritanniens premierminister Boris Johnson udtalte dog lørdag, at verdenssamfundet nu skal “tage sig sammen”, så den sidste uge af COP26 bruges effektivt.

– Vi kan ikke undervurdere den opgave, det er, at holde 1,5-aftalen i live, sagde Boris Johnson med henvisning til Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningerne under 2,0 eller 1,5 grader.

Det skriver BBC. Han tilføjede:

– Landene må vende tilbage til forhandlingsbordet i denne uge, klar til at lave de modige kompromiser og ambitiøse aftaler, som er nødvendige.

Tidligere på ugen tweetede den konservative premierminister:

– Lad os blive realistiske omkring klimaforandringer og beskytte vores planet for de fremtidige generationer.

Men spørger man den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, så er stemningen anderledes negativ, og COP26 blot endnu en fiasko.

– Dette er ikke længere en klimakonference. Det er en greenwashing-festival – en to uger lang fejring af “business as usual”, sagde den nu 18-årige Greta Thunberg fra scenen lørdag, i forlængelse af en protestmarch med tusindvis af unge demonstranter.

På Twitter tilføjede aktivisten, at “små skridt i den rigtige retning” og at “lave fremskridt” er det samme som at tabe.

COP26 blev skudt i gang søndag den 31. oktober, og løber frem til fredag den 12. november.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD

Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.