Topchefer for 17 danske virksomheder inden for fire sektorer, som dækker havvind, vand, energieffektivitet og bæredygtige fødevarer er fredag inviteret til møde med statsministeren.
Det skyldes, at de kan stå til en stor eksportgevinst i USA. Med til mødet er også rådgivningsvirksomhederne Cowi og Rambøll samt flere brancheorganisationer. Også
finansieringssiden af sagen er repræsenteret med blandt andre Pension Danmark. Det skriver Finans.dk.
Mødet om hvordan man realiserer eksportpotentialet sker på baggrund af USA’s nyslåede præsident Joe Bidens udmeldinger om modvirke klimaforandringer med investeringer på to billioner dollar.
– Amerikanerne kommer til at søge løsninger på rigtig mange områder. Først og fremmest på landvind og havvind, men vi ved også, at de kigger rigtig meget i retning af vandteknologi og energieffektiviseringer. Det er jo allesammen nogle områder, hvor Danmark har fantastisk gode kompetencer, siger Mette Frederiksen til Finans.dk.
Hun henviser desuden til etableringen af Danmarks første energiø som et eksempel på grøn innovation. Energiøen blev torsdag vedtaget af et bredt flertal i folketinget. Ud over at indsamle og fordele strømmen fra havvindparker i Nordsøen, skal den også bruges til produktionen af grønne brændsler med mere.
Danske virksomheder har ikke været sene til at se mulighederne i regimeskiftet i USA – blandt andet med helsidesannoncer i New York Times. Ifølge Ørsteds topchef Mads Nipper kan eksporten af klimateknologi frem mod 2030 blive femdoblet fra det nuværende niveau på 8,3 mia. kr. i 2019, ifølge Finans.dk.
Selvom Demokraterne har en lille majoritet i Senatet, bliver det dog svært at få vedtaget de mest vidtgående dele af Bidens klimaplan såsom en CO2-skat, ifølge Nytimes.com.
De 17 virksomheder som er inviteret med til mødet er:
Ørsted, CIP, Vestas og Siemens Gamesa (offshore vind)
Danfoss, Velux og Rockwool
Grundfos, Kamstrup og AVK
DLG, Chr. Hansen og Novozymes.
EKF, Pension Danmark, Industriens Pension/Forsikring & Pension.
Også Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier og Dansk Energi deltager på mødet.
Forsiden lige nu:
Danmark fik markant solcelleboom i 2025
SOLENERGI. Danmark har nået 5 gigawatt solcellekapacitet, hvilket understreger solenergiens voksende betydning i energiforsyningen. Samtidig bremser regler udbygningen af solceller på tage, selv om der fortsat er et stort uudnyttet potentiale.
SDU og Danfoss vil vise, at et bæredygtigt datacenter er muligt
TEKNOLOGI. Det nye datacenter skal give forskere adgang til avanceret AI-regnekraft og samtidig fungere som testplatform for mere energieffektiv og bæredygtig datacenterdrift.
Den globale opvarmning har overskredet 1,5 grader tre år i træk
KLIMA. De seneste tre år har været de varmeste, der er målt, og for første gang ligger gennemsnittet over den temperaturgrænse, verdens lande har forsøgt at undgå.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















