Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

We Build Denmark henter bestyrelsesmedlemmer fra Danfoss og Cowi

Byggeri- og anlægsklyngen styrker bestyrelsen med medlemmer fra to internationalt anerkendte virksomheder. De nye bestyrelsesmedlemmer skal sætte retningen for klyngens forretning og aktiviteter.

Niels Treldal fra Cowi blev valgt ind på den ordinære generalforsamling lige før sommer. Rasmus Abildgaard Kristensen fra Danfoss blev udnævnt af We Build Denmarks øvrige bestyrelse. Foto: We Build Denmark

Den danske klynge for byggeri og anlæg styrker bestyrelsen med erfarne erhvervsprofiler fra to store virksomheder. 

Fremover skal Rasmus Abildgaard Kristensen, Vice President & Head of Public Affairs i Danfoss og Niels Treldal, Senior Director for Innovation & Digital Transformation i Cowi sidde med for bordenden som en del af We Build Denmarks bestyrelse. 

De nye bestyrelsesmedlemmer skal være med til at accelerere innovationsaktiviteter i samarbejde med klyngens medlemsvirksomheder. Det vil ifølge Martin Manthorpe, bestyrelsesformand i We Build Denmark, styrke klyngens rolle som drivkraft for grøn og digital omstilling i branchen. 

 Christina Melvang, som er direktør for We Build Denmark, ser tilføjelsen til bestyrelsen som en stor gevinst. 

– Danfoss og COWI er ikke bare store virksomheder med internationalt format. De bidrager med innovationshøjde og gode samarbejdsevner på tværs af branchen. De er vant til at involvere deres kunder, partnere og værdikæde i innovationsaktiviteter, og det er forventningen, at de qua deres erfaring kan bidrage til et samlet innovationsløft, siger Christina Melvang.

Rasmus Abildgaard Kristensen fra Danfoss medbringer en solid erfaring inden for klima og energi fra sine tidligere jobs som chef for Udenrigsministeriets klimakontor og international chef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Han understreger, at de i Danfoss gerne vil endnu tættere på bygge- og anlægsbranchen og ser sin nye rolle som en unik adgang til at blive klogere på innovationsbehovene i praksis. 

Læs også: Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet

– Jeg ser oplagte samarbejdsmuligheder om konkrete innovationsprojekter og større transformative dagsordener, som vi kan og skal løfte sammen – herunder ikke mindst dekarbonisering af vores byggepladser, lyder det fra ham.

Niels Treldal fra Cowi har tidligere arbejdet 12 år i Rambøll og har stor erfaring med at anvende digitalisering til at understøtte innovation og samarbejde i byggeriet. Han fremhæver, at der er store forventninger til byggesektorens evne til at omstille sig radikalt mod en bæredygtig fremtid, hvilket kalder på et stort fokus på innovation. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading