Professor i økonomi Peter Møllgaard er hjemmevant på landets universitetsgange og mildest talt bekendt med at bære ansvaret for at sikre kobling mellem universiteter, erhvervsliv og politikere.
Det åbner nu døren til toppen af nordens største businessuniversitet. Fra 1. juni træder Peter Møllgaard nemlig til som ny rektor på Copenhagen Business School, oplyser universitetet.
Jeg er især optaget af, at CBS som nordens største businessuniversitet skal tage ansvar.
Peter Møllgaard, kommende rektor, CBS
Det betyder, at han forlader sin nuværende post som dekan for det samfundsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet og afløser den konstituerede rektor Inger Askehave.
Nu venter i stedet et gensyn med CBS, hvor han træder til polstret med solid ledelseserfaring og indsigt fra både de politiske græsgange, erhvervslivet og indefra universitetsmurene. Han har derfor også et klart mål om at forene verdenerne:
-Jeg er især optaget af, at CBS som nordens største businessuniversitet skal tage ansvar for og være med til at løse og belyse nogle af de store udfordringer og transformationer som samfundet står overfor– som for eksempel den grønne omstilling, kunstig intelligens og livslang læring, siger han.
En leder med blik for verden
Bestyrelsens valg af Peter Møllgard er oplagt. Han har nemlig den slags CV, som taler for sig selv: Bag sig har han blandt andet ni år som dekan på universiteter i Danmark såvel som udlandet og i alt 19 års universitetsledelseserfaring.
Læg dertil topledelseserfaring som medlem af direktionen på CBS og SDU.
Blå bog: Peter Møllgaard
Uddannelse
Ph.d. i økonomi, European University Institute
Kandidatgrad i økonomi, Københavns Universitet
Ansættelser
- 2022-2024: Dekan, Syddansk Universitet
- 2018-2026: Formand for Klimarådet
- 2018-2022: Dekan, Maastricht University School of Business and Economics
- 2015-2017: Forskningsdekan, CBS
- 2009-2018: Professor of Industrial Organization, CBS
- 2005-2014: Institutleder, CBS
- 2001-2009: Professor (MSO), CBS
- 1996-2001: Lektor, CBS
Kilde: CBS.
Den kommende rektor byder desuden ind med omfattende erfaring med interaktion med det samfund, som universiteterne er til for at understøtte og udvikle. Her kan han desuden trække på et veludbygget netværk i Danmark blandt universiteter, erhvervsliv og politikere.
Læs også: AI-supercomputeren kommer: Derfor bliver det guld værd for dansk forskning
Aktuelt er han derudover forperson for Klimarådet, der rådgiver den danske regering om klimapolitik. Den tværgående erfaring med fingeren på pulsen er netop det, som har vægtet tungt for bestyrelsen, som nu ser frem til få profilen på rektorposten.
– Han har en omfattende erfaring med både nationalt og internationalt perspektiv, og han har stor indsigt i CBS, den politiske verden og de aktuelle politiske reformer. Vi er derfor overbeviste om, at CBS’ direktion, ansatte og studerende vil få et godt samarbejde med Peter om den fortsatte udvikling af CBS, udtaler bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen.
Forsiden lige nu:
Topchefer får sværere ved at få fuld ESG-bonus
BONUS. Virksomhederne går i stigende grad væk fra brede ESG-formuleringer i ledelsens bonusordninger og over mod mere konkrete og målbare krav. Det betyder, at færre topchefer får den fulde bonus udbetalt. Ifølge forskningschef Christina Kjær er det et tegn på, at området er ved at modne.
Skovrydning: Dansk landbrugsgigant skraber bunden i ny international undersøgelse
BUNDPLACERING. Danish Agro klarer sig dårligst blandt de danske virksomheder i en ny international gennemgang af selskabers arbejde mod skovrydning. Arla og Bestseller ligger også langt fra toppen.
Dansk virksomhed vokser i takt med skærpede klimakrav
SKIBSFART. Den danske virksomhed Green Instruments løftede både bruttofortjeneste og indtjening med flere millioner i 2025. Bag fremgangen ligger et marked, hvor nye krav gør måling, service og compliance til en voksende forretning.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















