Verdensmål 3: Retten til fysisk og mental sundhed gælder for alle

Af Anders Ladekarl, Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Verden har i de seneste årtier set en stor fremgang i den globale sundhed. Siden 1990’erne har der på verdensplan været en nedgang på over 50 procent i dødsfald blandt børn. Mødredødeligheden er faldet markant, det samme er antallet af nye HIV/AIDS-infektioner, og over 6,2 millioner liv er blevet reddet fra malaria. 

På trods af disse store fremskridt, har vi langt igen. Og covid-19-pandemien, dens socioøkonomiske konsekvenser, samt de konflikter, vi oplever verden over, er en hindring for at nå i mål.

Hvert år dør der mere end 6 millioner børn, før de fylder fem år. 16.000 børn dør hver dag på grund mæslinger og tuberkulose, som kunne være forhindret. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af fødselsrelaterede komplikationer. 

Angst- og depressionslidelser steg med 25% i løbet af covid-19-pandemiens første år. Selvmord tegner sig for mere end et ud af 100 dødsfald, og 6 ud af 10 af disse bliver begået af mennesker, der er under 50 år.

Der skal altså mere til, før vi opnår FN’s tredje verdensmål og sikrer retten til fysisk og mental sundhed for alle. 

Alt for mange udsatte og sårbare mennesker står stadig uden adgang til basale sundhedsydelser, og globalt vokser uligheden i sundhed markant. Et stigende antal lav- og mellemindkomstlande vil fremover skulle håndtere både smitsomme sygdomme og flere kroniske sygdomme. 

Og så ser vi en generel tendens til, at behovet for mentalsundheds- og psykosocial støtte stiger, hvilket er særligt svært at håndtere for lande og regioner præget af konflikt og skrøbelighed. Lande, som udover svage sundhedssystemer også ofte huser et stort antal flygtninge og migranter eller marginaliserede grupper uden adgang til sundhedsydelser. 

Ingen sundhed uden mental sundhed 

I Røde Kors arbejder vi for at sikre alle menneskers adgang til basale sundhedsydelser. 

I verdensmål 3 ligger en anerkendelse af, at sundhed ikke kun er fraværet af sygdom – det er derimod en tilstand af fuldstændig fysisk, social og mental trivsel. Med andre ord: Der er ingen sundhed uden mental sundhed. Dét illustrerede covid-19-pandemien tydeligt. 

Sidste år var der mere end 100 konflikter på verdensplan. Det stigende antal konflikter og kriser verden over kræver, at verdenssamfundet systematisk og i større grad begynder at betragte hjælp til at styrke menneskers mentale helbred som en integreret del af al nødhjælp. Jo tidligere vi sætter ind med det, vi kalder psykosocial støtte, jo mindre er risikoen for, at mennesker udvikler langvarige psykiske lidelser. 

Læs også: Verdensmål 10: Uligheden går én vej – og det er den forkerte

Og vi ved, at det ikke kun gavner det enkelte menneske og dets pårørende – det gavner også samfundet som helhed. Undersøgelser viser, at mentale sundheds- og psykosociale interventioner har positive multiplikatoreffekter. Hver krone investeret i sundhedsfremmende interventioner kommer fire gange tilbage.  

Ikke desto mindre viser WHO’s opgørelser, at vi på globalt plan investerer alt for lidt i de offentlige udgifter til mental sundhed og psykosocial støtte – en global median på 2,1% af regeringens sundhedsudgifter går til dette område, og andelen er særlig lav i lav- og mellemindkomstlande.

Mindre end 1% af al international sundhedsbistand går til mental sundhed. Kun et ud af fire af WHO’s medlemslande har integreret mental sundhed i deres primære sundhedssystem. 

I Røde Kors arbejder vi for, at man i den danske humanitære og udviklingspolitiske indsats prioriterer mental sundhed og psykosocial støtte, og at mental sundhed skal være en integreret del af den dansk-støttede indsats i skrøbelige og kriseramte samfund. 

Ensomheden stiger 

Sociale relationer og følelsen af samhørighed er helt afgørende for den mentale trivsel og sundhed for langt de fleste mennesker. Så afgørende, at manglen på relationer og fællesskaber kan svække vores evne til at fungere i det daglige. 

Ensomhed er en naturlig følelse, som alle mennesker kan opleve af og til gennem livet. Men når ensomheden bliver langvarig, forårsager den alvorlig mistrivsel og øger risikoen for fysisk og psykisk sygdom og tidlig død. 

Derfor er det bekymrende, at ensomheden stiger på tværs af det europæiske kontinent. 

Værst står det til i Syd- og Østeuropa, hvor ensomhed opleves endnu oftere end i Skandinavien og Nordeuropa. Fælles for alle lande er dog, at ensomheden stiger, især blandt børn og unge. 

I Danmark viser de nyeste undersøgelser, at mere end hver 8. dansker over 16 år føler sig svært ensom. Det svarer til knap 600.000 danskere. 

Læs også: Verdensmål 16: Manglende vilje til fred

Ensomheden er steget markant i løbet af det seneste årti. Fra 300.000 i 2013 til 600.000 i 2021 – en fordobling på otte år. Derfor er 115 aktører med Røde Kors og Ældre Sagen i spidsen gået sammen om at udarbejde Danmarks første nationale strategi mod ensomhed. 

Strategien, som blev offentliggjort i juni 2023, har et mål om at knække den stigende ensomhedskurve og halvere ensomheden i den danske befolkning inden 2040. Selvom der er politisk vilje til at bekæmpe ensomhed, rækker ambitionerne ikke tilnærmelsesvist i forhold til problemets omfang. 

I Røde Kors ser vi kampen mod ensomhed som en helt afgørende del af arbejdet med at sikre sundhed og trivsel for alle. 

Retten til sundhed gælder for alle

I Danmark spiller det danske sundhedsvæsen en central rolle i vores velfærdssamfund og har til opgave at sikre tryg behandling af alle borgere. Men også i Danmark er der nogen, der befinder sig uden for sundhedsvæsnet – mennesker uden opholdstilladelse.

Derfor driver Røde Kors en række sundhedsklinikker i Danmark, som behandler de mennesker, der ikke har andre sundhedstilbud. Klinikkerne kan kun fungere, fordi mere end 300 frivillige stiller deres tid og faglighed til rådighed i København, i Odense og i Århus. 

Læger, sygeplejersker, tandbehandlere, jordemødre, fysioterapeuter, kiropraktorer, bioanalytikere, tolke og andre hjælpere bidrager hver især med deres frivillige indsats, så alle her i Danmark får den bedst mulige, professionelle sundhedsbehandling. 

Læs også: Millionbevilling fra RUC: Stor minimering af landbrugets CO2-udledning på vej

For alle har ret til fysisk og mental sundhed – uagtet baggrund, livssituation, køn, alder… ja, uagtet noget som helst. Og selv om det går fremad, så er adgangen hertil stadig så langt fra lige. Det kan og skal vi gøre meget bedre.